Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Sådan har vi testet røgalarmer 2015

Sådan testede Forbrugerrådet Tænk røgalarmer i 2011 og 2015.
Af Stine Müller
30. April 2015
Sådan har vi testet røgalarmerne
Foto: ICRT

Registrering af røgudvikling er det vigtigste i testen

Testens fokus er på kernefunktionen – at registrere røg.

Alarmerne er ikke testet for, om de for let kan give falsk alarm, eller om deres alarm er tilstrækkelig høj.

Testen fra 2018 tester røgalarmerne for både falsk alarm og lydstyrke

Røgalarmer med mulighed for trådløs forbindelse til andre alarmer er heller ikke testet for, hvor godt denne forbindelse virker i tilfælde af, at en af alarmerne registrerer brand.

Alarmernes følsomheder er målt ved at brænde 4 materialer

Følsomheden over for forskellige typer af røg er testet i et rum, hvor røgalarmerne var installeret i loftet, ved at afbrænde 4 typer materiale:

  • træ,
  • skum (polyurethan),
  • bomuldssnor og
  • heptan/toluen.

Tætheden af røgen er registreret, når alarmerne går i gang.

Træ og bomuld er relativt langsomme, ulmende brænde, mens skum og heptan brænder hurtigt.

Røgen skal opdages lige godt fra alle retninger

Alarmerne er testet for, om de er lige følsomme over for røg, uanset fra hvilken retning røgen kommer fra.

Røgalarmerne er monteret i en røg-tunnel, hvor de primært udsættes for røg fra én side, og hvor mængden af røg kontrolleres.

Tæthed af røgen er registreret på det tidspunkt, alarmen går i gang. Alarmerne er derefter drejet 90 grader, og afprøvningen gentaget. Derved er alarmerne testet med røg fra fire forskellige retninger, og de skal reagere stort set ens uanset retning.

Samlet bedømmelse vægtes således:

  • Følsomhed 75 % og
  • røg fra alle retninger 25 %.

Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerblade i International Consumer Research & Testing, ICRT.

Læs mere om, hvordan Forbrugerrådet Tænk tester