Du kan selv farvekalibrere dit tv
Gå til hovedindhold

Kalibrering af tv: Det perfekte tv-billede kan du selv indstille

Elektronikkæderne vil gerne farvekalibrere dit nye tv, men det kan være spild af penge, siger Forbrugerrådet Tænks testansvarlige.

Morten Steiniche · Foto: Getty Images · 21. oktober 2024
Du kan selv farvekalibrere dit tv -

Køber du et tv i en af de store elektronikkæder, kan du blive tilbudt at købe en såkaldt farvekalibrering oveni, hvor butikken bl.a. indstiller tv’ets farver for dig. Dermed får du ‘den mest virkelighedstro oplevelse af det, der sker på din skærm,’ som Elgiganten forklarer i et argument for, at du skal betale 1.799 kroner oveni tv’ets pris for en kalibrering inklusiv support i et års tid. ‘Kan du ikke klare dig uden en kalibrering?’ spørger Elgiganten på kædens hjemmeside og svarer selv: ‘Jo, det kan du da – på samme måde, som du kan klare dig med en bil, der er tung i optrækket, når du skal sætte i gang efter at have holdt for rødt lys.’

Også Power tilbyder kunder, der er ved at købe et nyt tv at farvekalibrere det i butikken først, fordi det dermed betyder, at ‘man finder og retter eventuelle visningsfejl’, som kæden forklarer det på hjemmesiden. Hos Power koster en farvekalibrering med et års support 1.499 kroner.

Hvad er kalibrering af tv?

Når butikkerne farvekalibrerer et tv, justeres der bl.a. på lysniveauer, kontrast og farver. Kæderne hævder, at du får et bedre billede på tv’et ved at købe en kalibrering, men du skal bare være klar over, at du ikke ved, om du overhovedet har brug for produktet, lyder det fra testansvarlig på Forbrugerrådet Tænk Anders Flensburg Trankjær.

“Elektronikkæderne har her fundet et produkt, hvor det er tvivlsom, hvad du betaler for, men som mange kunder sikkert køber eller overvejer at købe, fordi kæderne har held med at overbevise dem om, at det tv, som de lige har brugt flere tusinde kroner på, bliver endnu bedre med en kalibrering, men det kan man ikke sige.”

Farver på dit tv er et spørgsmål om smag

For det første er tv’ets farver og lys et spørgsmål om personlig smag, som kan være meget forskellig fra person til person.

“Nogle foretrækker måske, at tv’et har lidt skarpere farver eller et lidt mørkere billede. Det kan have noget ens øjne at gøre, eller hvad man bare bedst kan lide at se på. Smag og behag er jo forskellig,” siger Anders Flensburg Trankjær.

Vil du læse hele artiklen om fladskærms-tv?

Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for

58 kr. / måned

Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Allerede medlem?