Hjemmetest til corona: Det skal du vide, før du køber Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Hjemmetest til corona: Find en test, der virker

Med en hjemmetest slipper du for en tur til testcenteret eller lægen. Men hvilken type test er mest præcis? Få svaret her.

Christina Vejsgaard · Foto: Getty Images · 24. februar 2022
hænder med vatpind til hjemmetest

Myndighederne anbefaler brug af hjemmetest for corona. Ud over de test, der udleveres på skoler og plejehjem, kan du nu også købe hjemmetest i en række almindelige butikker.

Kvaliteten af hjemmetest for covid 19 er svingende

Efterspørgslen på hjemmetest er steget meget pludseligt, og vores erfaring fra lignende situationer er, at kvaliteten af de produkter, der bliver importeret, kan være af meget svingende kvalitet.

Et dansk studie viser også, at kvaliteten af hjemmetest til corona varerier meget. De hjemmetest, der klarer sig bedst i undersøgelsen er:

  • Flowflex test fra Acon (94 % følsomhed)
  • Wondfo (93 % følsomhed)
  • DNA Diagnostic (91 % følsomhed)

Uffe Vest Schneider er afdelingslæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital, og det er ham, der har stået i spidsen for studiet.

Han udtaler til DR, at man skal holde sig fra hjemmetest, der bruger spyt, fordi de er de dårligste til at opfange smitte med covid 19.

Hjemmetest tjekkes ikke, før de bliver solgt

Det er myndighedernes opgave at overvåge og kontrollere de hjemmetest, du kan købe. Men produkterne skal ikke tjekkes og godkendes af myndighederne, inden de bliver sat til salg.

Hjemmetest skal være CE-mærkede og have en dansk brugsvejledning. 

Støder du på hjemmetest uden CE-mærket eller uden en dansk vejledning, kan du anmelde det til Lægemiddelstyrelsen ved at sende en mail til med-udstyr@dkma.dk.

Bliv medlem

Få adgang til alle test og artikler på taenk.dk, medlemsmagasinet, gratis juridisk rådgivning og meget mere. Bliv medlem af Forbrugerrådet Tænk for 54 kroner om måneden.

Se mere her

Forbrugerrådet Tænk mener: Myndigheder skal overvåge markedet for coronahjemmetest grundigt

"Hjemmetest for corona er i løbet af kort tid kommet på hylderne i danske butikker. Forbrugerne har svært ved at gennemskue kvaliteten af de forskellige produkter, og vi kan se, at kvaliteten er utroligt svingende.

Derfor er det vigtigt, at de relevante myndigheder holder grundigt øje med de produkter, der sælges i butikkerne. Forbrugerrådet Tænk har flere gange i løbet af coronapandemien opfordret myndighederne til at undersøge markedet for hjemmetest til covid 19.

Vi opfordrer derudover myndighederne til at vejlede forbrugerne i, hvordan de køber de bedste hjemmestest i de tilfælde, hvor det er relevant."

- Sine Jensen, seniorrådgiver for sundhedspolitik hos Forbrugerrådet Tænk