Er menstruationstrusser godt for miljøet?
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Er menstruationstrusser gavnlige for miljøet?

Menstruationstrusser kan bruges mange gange, og derfor kan de begrænse den mængde af bind og tamponer, som du ellers ville have brugt. Men er det nok til at sige, at de er gavnlige for miljøet?

Stina Askholm Mellerup · Foto: Getty Images · 29. marts 2022
Menstruationstrusser hænger til tørre - gavner de miljøet?

Menstruationstrusser kan – ligesom menstruationskoppen – begrænse din brug af hygiejnebind og tamponer. På den måde kan de være med til at begrænse dit brug af engangsmaterialer og dermed dit ressourceforbrug samt mængden af affald.

Vi har set på en test af menstruationstrusser hos vores søsterorganisation i Frankrig og forsøger her ud fra deres testresultater, at vurdere om de er gavnlige for miljøet.

Meget påvirker miljøregnskabet for trusserne

Umiddelbart kan man synes at regnestykket er ligetil, jo færre engangsbind og tamponer du bruger, jo bedre er det for miljøet.

“Men det kommer også an på, hvordan du bruger menstruationstrusserne, hvor gavnlige de reelt set er for miljøet. Trusserne skal selvfølgelig også produceres, og der bruges ressourcer i forbindelse med vask, så det samlede miljøregnskab er mere komplekst, end blot at du bruger færre bind,” siger projektleder i Forbrugerrådet Tænk Stine Müller og lister her nogle af de variabler, der betyder noget i miljøregnskabet: 

  • Hvilke materialer er menstruationstrusserne lavet af? 
  • Køber du menstruationstrusser i stedet for andre trusser, eller køber du bare flere trusser samlet set? 
  • Hvor lang tid bruger du dem, og hvor lang tid holder de?
  • Hvordan vasker du dem?
  • Hvordan tørrer du dem?

Hvis du kasserer trusserne hurtigt eller altid vasker dem i en næsten tom vaskemaskine, så er det svært at sige, hvordan det går op i det større regnskab.

Hvor mange bind bruger du på et liv?

Hvis vi anslår, at man har menstruation i 40 år, cirka 13 gange om året, og at man bruger cirka 25 bind eller tamponer pr. menstruation, vil man igennem et liv bruge cirka 13.000 tamponer eller hygiejnebind. 

“Det betyder, at der er en del ressourcer og efterfølgende affald, der kan spares, hvis man i stedet fandt gode hygiejneprodukter, der kunne bruges igen og igen. Men vores gennemgang af menstruationstrusserne tyder på, at selv om de kan være et alternativ til bind eller tamponer, kan de næppe helt erstatte engangsprodukterne,” siger Stine Müller. 

embeddiv

Hvis du ønsker at minimere mængden affald i forbindelse med menstruation, så er menstruationskoppen et alternativ, der har potentiale til i endnu højere grad at være gavnlige for miljøet og spare ressourcer og begrænse affaldsmængden. 

“Vi har tidligere testet menstruationskopper og vurderer at de generelt er et godt valg, der dog typisk kræver lidt tilvænning at bruge,” siger Stine Müller. 

Tænk på, at affaldsmængden i forbindelse med menstruation er meget lille i det store regnskab. I følge Eurostat smider hver dansker i gennemsnit  845 kg skrald ud om året.

Sådan har vi regnet affaldsmængden ud

Når vi udregner affaldsmængden af de forskellige typer af menstruationsprodukter antager vi at:

  • Man har menstruation i 40 år, 13 gange om året
  • Man bruger ca. 25 bind hver gang (7g pr stk) ELLER
  • Man bruger ca. 25 tamponer hver gang (5g. pr stk) ELLER
  • Man bruger 6 trusser per cyklus, med anslået holdbarhed på 3 år (50 gr pr stk) ELLER
  • Man bruger 1 kop per cyklus, med en holdbarhed på 5 år (30 g pr stk)