Har du styr på fluor, slibeeffekt og SLS i tandpasta?

Tandlægeforeningen anbefaler, at du børster tænder 2 gange om dagen. De anbefaler også, at du bruger en tandpasta med fluorid – altså en fluortandpasta.

Forbrugerrådet Tænk har derfor testet fluortandpasta. Vi tester for at se hvor godt tandpastaerne rengør tænderne, hvor meget de kan slibe på emaljen og hvor meget fluorid og uønsket kemi der er i de forskellige tandpastaer.

Indholdet i din tandpasta har betydning

De fleste forventer at tandpasta skummer, giver rene tænder og en frisk mund, derfor tilsætter producenterne typisk for eksempel slibemiddel, skummemiddel og smag til tandpastaen. Slibemidlerne kan fjerne nogle af misfarvningerne på tænderne, og skummemiddel som SLS (sodium lauryl sulfat) og aroma giver skum og fornemmelsen af, at munden bliver ren og smager frisk.

Fluorid bliver tilsat, fordi det hjælper med at gendanne og styrke tændernes emalje, og derfor forebygger huller i tænderne.

Husk at tandpasta ikke er beregnet til at blive slugt.

Læs mere herunder:

• Tandpasta kan slide for meget på tænderne
• Så meget fluor må der være i tandpasta
• Er fluor i tandpasta et problem?
• Sådan skal du bruge tandpasta
• SLS – hvad er det?

Tandpasta kan slide for meget på tænderne

Tandpastaen hjælper med at rengøre tænderne, men må ikke slide for meget på emaljen. Især ikke, hvis du har følsomme tænder og tandhalse.

Tandpasta med ”whitening”-effekt sliber typisk mere på emaljen end de almindelige tandpastaer. Men almindelige tandpastaer kan også godt slide mere eller mindre på emaljen.

På tandpastaemballagen kan du desværre ikke se om tandpastaen har lav, middel eller høj slibeeffekt. Det er vigtig information, så du kan finde den mest velegnede tandpasta til dine tænder.

Tandbørstens hårdhed, samt hvor hårdt du børster tænder, har dog også stor betydning for, hvor meget du slider på emaljen.

Når vi i Forbrugerrådet Tænk tester tandpasta, måler vi på slibeeffekten, og du kan i vores test se hvilke tandpastaer der har høj, middel og lav slibeeffekt.

Så meget fluor må der være i tandpasta

Tandlægeforeningen anbefaler, at du bruger tandpasta med fluorid for at undgå huller i tænderne.

Fluorid i tandpasta er ikke det samme som de fluorstoffer (PFAS) du finder i fx vandafvisende tøj og nonstick-belægninger. Fluorid i tandpasta er altså ikke uønsket kemi.

Tandpasta må indeholde op til 1.500 ppm fluorid. Alle de testede tandpastaer har angivet et indhold af fluorid på 1.450 ppm.

Det er vigtigt, at den fluorid tandpastaen indeholder er tilgængelig. Det betyder, at den kan indbygges i emaljen og styrke den, og ikke er bundet til andre stoffer i tandpastaen og derfor ikke tilgængelig for emaljen.

Når vi tester tandpasta, ser vi på hvor meget af den tilsatte fluorid, der er tilgængelig for emaljen. Her er der stor forskel. I nogen tandpastaer er det kun ca. 80 % af den totale fluorid, der er tilgængelig, mens i andre er stort set alt tilgængelig for emaljen.

Er fluor i tandpasta et problem?

Fluorid i tandpasta udgør ikke en sundhedsrisiko. Grænsen i tandpasta er sat for at sikre, at vi ikke indtager for meget fluorid over tid.

For stort indtag af fluorid kan dog være sundhedsskadeligt og blandt andet føre til forstyrrelse i dannelsen af børns emalje.

Forskning fra Syddansk Universitet tyder også på, at for meget fluorid kan skade hjernens udvikling, og at gravide og børn derfor bør begrænse deres indtag af stoffet for eksempel fra flaskevand og the.

Men anbefalingen af fluorid i tandpasta er uændret. Så længe du bruger tandpastaen som anbefalet og beskrevet nedenfor, er det muligt at få den gavnlige forebyggende effekt af fluor på emaljen uden at indtage for meget. Det gælder også for både gravide og børn.

Bor du i et af de områder i Danmark, hvor drikkevandet naturligt indeholder mere fluorid, kan det være en god ide at spørge din tandlæge om den anbefalede koncentration af fluorid i din tandpasta.

Sådan skal du bruge tandpasta

For ikke at indtage unødvendige mængder af fluorid, når du børster tænder, skal du gøre følgende:

• Brug en daglig mængde tandpasta, som kan være på en lillefingernegl af den, der får børstet tænder. Det er særligt vigtigt, når du børster tænder på de mindste børn.
• Husk at spytte tandpastaen ud efter børstning, og slug den ikke undervejs.

SLS hvad er det?

SLS er en forkortelse for sodium lauryl sulfat. SLS er et skummemiddel, som ikke har betydning for hvor godt en tandpasta virker.

Midlet er tilsat for at give en behagelig skummende fornemmelse.

SLS kan for nogen forværre problemer med blister i munden. 

I testen har vi ikke bedømt indholdet af SLS, da det for langt de fleste ikke er problematisk, men vi skriver under de enkelte produkter om de indeholder midlet, da nogen personer gerne vil undgå det i deres tandpasta.

Har du tendens til blister i munden, kan du vælge en tandpasta uden indhold af SLS.