Gå til hovedindhold

Test udgivet: 26. februar 2026

Forside

Test udgivet: 26. februar 2026

Kemitest: Læbepomader

Kemitest: Læbepomader

Hvad er der i din læbepomade? Se test af 50 læbepomader og læbemasker og find den bedste læbepleje til dig uden uønsket kemi.

Test udgivet: 26. februar 2026

Filter
    50 tested product(s)
    Apotekets Anti-age læbepomade SPF 15

    Apotekets

    Anti-age læbepomade SPF 15

    Beauté Pacifique Cherry-luscious lip balm anti-age

    Beauté Pacifique

    Cherry-luscious lip balm anti-age

    Bioderma Atoderm restorative lip balm

    Bioderma

    Atoderm restorative lip balm

    Dr. Jart Vital hydra solution hydrating lip mask

    Dr. Jart

    Vital hydra solution hydrating lip mask

    Drunk Elephant Plump-C tripeptide lippe mask

    Drunk Elephant

    Plump-C tripeptide lippe mask

    Elizabeth Arden Eight Hour cream lip protectant stick SPF 15

    Elizabeth Arden

    Eight Hour cream lip protectant stick SPF 15

    Gisou Honey glaze collagen therapy lip mask

    Gisou

    Honey glaze collagen therapy lip mask

    Gustaf & Linnea Moomin honey lip balm

    Gustaf & Linnea

    Moomin honey lip balm

    La Roche-Posay Cicaplast lips barrier repairing balm

    La Roche-Posay

    Cicaplast lips barrier repairing balm

    Nuxe Rêve de miel lip moisturising stick

    Nuxe

    Rêve de miel lip moisturising stick

    Ole Henriksen Pout preserve peptide lip treatment citrus sunshine

    Ole Henriksen

    Pout preserve peptide lip treatment citrus sunshine

    Sence Gabby´s Dollhouse lip balm birthday cake scent

    Sence

    Gabby´s Dollhouse lip balm birthday cake scent

    Summer Fridays Lip butter balm pink sugar

    Summer Fridays

    Lip butter balm pink sugar

    The Ordinary Squalane + amino acids lip balm

    The Ordinary

    Squalane + amino acids lip balm

    Om testen af
    Læbepomader

    Tørre og sprukne læber kræver effektiv pleje. Hvilke læbepomader er uden kemikalier, der kan være allergifremkaldende, miljøbelastende eller mistænkt hormonforstyrrende? 

    Vi tester 50 læbepomader og læbemasker for uønsket kemi. I testen er der også læbepomader markedsført til børn og læbepomader med solfaktor. 

    Disse mærker er med i testen 

    Vi tester læbepomader fra A-derma, Apotekets, Beauté Pacifique, Bioderma, Biotherm, Burt’s Bees, Carmex, Cien, Decubal, Derma, Dr. Jart, Drunk Elephant, e.l.f., Ecooking, Elizabeth Arden, Essence, Forever Living, Gisou, Gosh, Grøn Balance, Gustaf & Linnea, Hot Focus, Kiehl´s, Kraes, La Roche-Posay, Labello, Laneige, Lovena, Lypsyl, Matas, Mentholatum, Miild, Namaki, Nilens Jord, Nuxe, Ole Henriksen, Pixi, Rudolph Care, Salling, Sence, Summer Fridays, The Ordinary, Topbrands, Tromborg, Vaseline, W7, Weleda og Änglamark. 

    Derfor tester vi læbepomader 

    Læbepomader er et af de mest anvendte plejeprodukter – især i vintermånederne, hvor kulde og blæst udtørrer læberne. I Kemiluppen kan du scanne mere end 750 læbepomader, men kun 73 får den bedste kemibedømmelse - A-kolben - fordi de er uden en række problematiske stoffer blandt andet parfume, miljøbelastende stoffer eller ingredienser, der er mistænkt hormonforstyrrende.  

    Derfor har vi gennemgået markedet og analyseret ingredienslisterne i 50 læbepomader og læbemasker. Testen giver dig et hurtigt overblik og gør det lettere at vælge en læbepleje, der er fri for uønsket kemi.

    Sådan har vi testet Læbepomader

    Sådan har vi testet læbepomader

    • Vi har i januar og februar 2026 købt 50 læbepomader og læbemasker i fysiske butikker og online.  

      Vi har tjekket ingredienslisten for ingredienser, som fx kan være allergifremkaldende, mistænkt hormonforstyrrende eller problematiske for miljøet. 

      Produktnavne og ingredienslister er sendt til producenterne for at sikre, at ingredienslisterne er korrekte, og for at give dem mulighed for at kommentere på testens fund.

      Sådan tester Forbrugerrådet Tænk Kemi

    • Vi har testet seks læbepomader markedsført til børn. 

      Fire ud af de seks læbepomader til børn får den laveste bedømmelse, C-kolben, fordi de indeholder parfume eller mistænkt hormonforstyrrende stoffer. Børn er særligt følsomme overfor fx parfume.  

      To læbepomader til børn er fri for uønsket kemi og får A-kolben.

    • Læbemasker minder om ansigtsmasker blot til læberne, der skal behandle tørre og sprukne læber.  

      Vi har 10 læbemasker med i testen og to læbemasker er uden uønsket kemi og får A-kolben. Syv læbemasker indeholder fx parfume og får en middel karakter, B-kolben og en enkelt læbemaske indeholder et mistænkt hormonforstyrrende stof og lander på den laveste karakter, C-kolben.

    • Vi tester fire læbepomader med SPF for indhold af problematiske UV-filtre. 

      To ud af fire læbepomader får den laveste karakter C-kolben, fordi de indeholder mistænkt hormonforstyrrende solfiltre. De to andre får den bedste karakter, A-kolben. De indeholder andre solfiltre end dem, der er mistænkt hormonforstyrrende.

    Uønsket kemi i læbepomader

    • Ni læbepomader indeholder mistænkt hormonforstyrrende stoffer. Det er blandt andet et konserveringsmiddel, et par UV-filtre samt et parfumestof, der har denne mistanke knyttet til sig: 

      • BHT – en antioxidant, som er mistænkt hormonforstyrrende. Fundet i fem produkter. 

      • Cyclopentasiloxane – et silikonestof, som er mistænkt hormonforstyrrende og miljøbelastende. Fundet i ét produkt. 

      • Propylparaben - et konserveringsmiddel, som er mistænkt hormonforstyrrende. Fundet i ét produkt.  

      • Ethylhexyl methoxycinnamate - et UV-filter, som er mistænkt hormonforstyrrende. Fundet i 1 produkt.  

      • Benzophenone-3 - et UV-filter, som MST har konkluderet er hormonforstyrrende. Fundet i ét produkt.  

      • Ethylhexyl salicylate – et UV-filter, som er mistænkt hormonforstyrrende. Fundet i 1 produkt.  

      • Salicylic acid– et hudplejende stof, som er mistænkt for at skade forplantningsevnen. Fundet i ét produkt. 

      Mistænkt hormonforstyrrende stoffer kan påvirke vores hormonsystem.  

      Hormonforstyrrelser kan medvirke til nedsat sædkvalitet eller tidligere pubertet hos piger. 

      Produkterne med hormonforstyrrende stoffer er ikke farlige i sig selv, men de bidrager til vores samlede udsættelse for uønsket kemi. 

      Plejeprodukter, der bliver længe på huden, er særligt relevante at være opmærksom på, hvis du vil begrænse din direkte udsættelse. 

      Mistænkt hormonforstyrrende stoffer tildeles den laveste karakter, C-kolben.  

    • Halvdelen af læbepomaderne i testen indeholder parfume. Det kan være tilsat for at give en bestemt duft eller smag til produktet, men det kan også give allergi på huden på og omkring læberne. 

      Parfume tildeles en middel karakter, B-kolben, i testen. I produkter markedsført til børn udløser parfume dog en C-kolbe. Vi anbefaler, at alle produkter til børn er parfumefri. 

    • Farvestoffet titaniumdioxid findes i hver fjerde læbepomade. 

      Stoffet er blevet forbudt som tilsætningsstof i fødevarer, fordi det ikke kan udelukkes, at stoffet kan skade vores DNA og dermed være kræftfremkaldende ved indtagelse. Fordi vi indtager en stor del af den pomade, vi smører på læberne, bedømmer vi også titaniumdioxid i læbepomader.   

      Titaniumdioxid tildeles en middel karakter, B-kolben, i testen.  

    • 24 læbepomader indeholder ingredienser baseret på mineralske olier såsom petrolatum og paraffin. 

      Mineralske olier udgør en gruppe stoffer, som kan være problematiske ved indtagelse, især stofgrupperne MOSH og MOAH, der kan findes som forureninger i fødevarer. 

      I læbepomader kan mineralske olier være problematiske, fordi man indtager en stor del af produktet, når det smøres på læberne. 

      Mineralske olier tildeles en middel karakter, B-kolben, i testen. 

    • Vi har fundet miljøbelastende stoffer i 16 produkter. Der er tale om parfumestofferne Limonene og benzyl benzoate samt cyclopentasiloxane og solfilteret benzophenone-3. Afhængig af stoffets miljøklassificering og andre miljøproblematiske egenskaber, udløser det enten en B- eller C-kolbe. 

    Holdet bag vores test af Læbepomader

    Stine og Anne står bag denne test af læbepomader.

    Stine og Anne står bag denne test af læbepomader.

    Stine Müller

    Stine Müller

    Projektleder, Forbrugerrådet Tænk Kemi

    Anne Beck Christensen

    Anne Beck Christensen

    Markedsresearcher, Forbrugerrådet Tænk Kemi