Læbepomaden fra Sence får C-kolbe, fordi den er henvendt til børn og indeholder samtidig parfume, heriblandt parfumestofferne Citronellol, Hexyl cinnamal og Linalool, der alle kan give allergi. Forbrugerrådet Tænk Kemi anbefaler produkter uden parfume til børn.
Den indeholder også:
CI 77891 (Titanium dioxide), der er vurderet ikke at være sikkert, når det anvendes som tilsætningsstof i mad og drikke.
Paraffinum liquidum, Petrolatum, Paraffin, Syntetisk voks samt Cera microcristallina, der kan indeholde mineralske olier, som kan være problematiske for sundheden, når de findes i fødevarer.
Læbeprodukter vil man uundgåeligt spise en del af ved brug, så af forsigtighedshensyn kan du vælge læbeprodukter uden titanium dioxide samt mineralske og syntetiske olier.