Sådan tester Forbrugerrådet Tænk Kemi

Sådan tester vi for uønsket kemi

• 
  Hvilke typer af kemitest laver vi?

  Deklarationstest

  I deklarationstest tjekker vi indholdsstoffer i kosmetik og plejeprodukter, vask- og rengøringsmidler samt enkelte fødevarer.

  Det kan fx være:

  • Deodoranter
  • Universal rengøring
  • Tyggegummi

  Vi tjekker indholdsdeklarationen for en lang række af problematiske kemikalier.

  De bedømmelser, som vi laver i deklarationstestene af en masse produkter indenfor en produktkategori, er tilsvarende de bedømmelser vi laver af enkeltprodukter i appen Kemiluppen.

  Test med kemisk analyse

  I vores test med kemisk analyse sender vi forbrugerprodukter, som du eller dine børn kan være i tæt kontakt med, til laboratorier, der derefter undersøger hvilke stoffer, produkterne indeholder eller afgiver.

  Det er typisk produkter, hvor det vurderes, at der kan ske en afgivelse af kemikalierne fra produkterne til dig eller dine omgivelser.

  Det kan fx være:

  • Legetøj og babyprodukter
  • Emballage til fødevare
  • Imprægneringssprays
• 
  Hvilke stoffer bedømmer vi?

  I vores bedømmelser af produkter i test samt i appen Kemiluppen tager vi udgangspunkt i stoffer, der for eksempel er på en eller flere af disse lister (eksterne link):

  • Fælles myndighedsliste over hormonforstyrrende stoffer (2020) - Danmark, Sverige, Belgien, Holland og Frankrig
  • EU Kommissionens Prioriteringsliste - mistænkt hormonforstyrrende stoffer i kosmetik (2019)
  • EU's liste over mistænkt hormonforstyrrende stoffer (2007)
  • SIN listen (“Substitute it now”, CHEMSEC)
  • Stoffer, som Videncenter for Allergi udpeger som allergifremkaldende
  • Miljøstyrelsens Liste over Uønskede Stoffer (LOUS)
  • EU's liste over Harmoniseret klassificering (udvalgte klassificeringer som CMR, Skin Sens. og Aquatic Chroinc 1 og 2)   
  • EU's Kandidatliste under REACH (SVHC)
  • SCCS opinion om allergifremkaldende stoffer og andre opinions fra de videnskabelige komiteer i EU
    Se 'Opinions open for comments'
  • Listen over de deklarationspligtige parfumestoffer (gælder fra 2026)
  • Stockholm-konventionens liste over POPs (Persistente organiske miljøgifte)
  • Det norske Miljødirektorats Prioritetsliste
  • PFAS -The Helsingør statement og The Madrid Statement

  Andre stoffer kan medtages, for eksempel hvis de af en videnskabelig instans i ind- eller udland (for eksempel DTU Fødevareinstituttet, BfR, EFSA eller lignende) er vurderet problematiske.

  Tilsvarende gælder for stoffer som danske eller udenlandske myndigheder har fokus på eller som en officiel eller privat mærkningsordning har med i deres kriterier (for eksempel Miljømærkning Danmark, Oeko-Tex ”Tiltro til tekstiler” eller lignende).

  Eksempler på andre stoffer er:

  Ethylhexyl salicylate

  Ethylhexyl salicylate nedbrydes til salicylsyre (salicylic acid), der er klassificeret som skadende for reproduktionsevnen og under mistanke for at være hormonforstyrrende.

  Ethylhexyl salicylate var tidligere på den Fælles myndighedsliste over hormonforstyrrende stoffer (2020) Stoffet blev fjernet fra listen i 2022, da EU fjernede stoffet fra deres vurderingsliste (Corap), fordi de i stedet vurderer hormonforstyrrende effekter af salicylsyre/salicylic acid, som ethylhexyl salicylate nedbrydes til.

  Homosalate

  DTU Fødevarestyrelsen vurderer, at homosalate kan være hormonforstyrrende både baseret på toksikologiske studier samt fordi stoffet nedbrydes til salicylsyre (salicylic acid), der er klassificeret som skadende for reproduktionsevnen og under mistanke for at være hormonforstyrrende.

  Homosalate var tidligere på den Fælles myndighedsliste over hormonforstyrrende stoffer (2020). Stoffet blev fjernet fra listen i 2021, da SCCS kom med deres vurdering af, at stoffet ikke var sikkert i en lang række kosmetik og plejeprodukter grundet effekter på forplantningsevnen.

  Homosalate notat Fra DTU Fødevarestyrelsen

  Octocrylene

  DTU Fødevarestyrelsen vurderer, at octocrylene kan have hormonforstyrrende effekter på skjoldbruskkirtlen. Derudover er der også studier, der peger på, at octocrylene omdannes til benzophenone i produkterne. Benzophenone er mistænkt hormonforstyrrende.

  Octocrylene var tidligere på den Fælles myndighedsliste over hormonforstyrrende stoffer (2020) Stoffet blev fjernet fra listen i 2021, da SCCS kom med deres vurdering af, at stoffet var sikkert at bruge i kosmetik og plejeprodukter op til et vist niveau, selvom octocrylene viste effekter på forplantningsevnen i de toksikologiske studier.

  Octocrylene notat fra DTU Fødevareinstituttet

  Dihydroxyacetone (DHA)

  DHA kan fraspalte formaldehyd, der er klassificeret som allergifremkaldende og derudover også mistænkt for at være kræftfremkaldende, når stoffet indåndes.

  Selvbrunere kan ikke længere få A-kolben (taenk.dk)

  Titanium dioxid

  Titanium dioxid er vurderet ikke at være sikkert som tilsætningsstof i fødevarer af EU's Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA. Det kan ikke udelukkes at stoffet kan påvirke vores gener og dermed kan være kræftfremkaldende.

  Vi bedømmer kun titanium dioxid i produkter der indtages som fx tyggegummi, læbeprodukter og tandpasta.

  Titaniumdioxid: Sådan undgår du stoffet i plejeprodukter (taenk.dk)

  Tidligere har vi også haft bedømt titaniumdioxid i fx i løs pudder eller sprayprodukter, da titaniumdioxid også har været mistænkt for at være kræftfremkaldende ved indånding. Men EU-domstolen har i november 2022 afgjort, at titaniumdioxid ikke længere skal være klassificeret som mistænkt for at være kræftfremkaldende ved indånding.

  Mineralske olier

  Mineralske olier er en divers gruppe af stoffer, hvoraf nogle (MOAH) mistænkes for at kunne være kræftfremkaldende, mens andre (MOSH) mistænkes for at kunne ophobes i organer.

  Vi bedømmer kun ingredienser baseret på mineralske olier i produkter, der indtages, som fx læbeprodukter og tandpasta eller i kemiske test af fødevarer og emballage i kontakt med fødevarer.

  Læbepomade: Sådan spotter du mineralske olier (taenk.dk)

  EU om mineralske olier

  Phenoxyethanol

  De franske sundhedsmyndigheder vurderer, at phenoxyethanol ikke bør anvendes i babyprodukter til bleområdet. Her kan der være et større optag af stoffet på grund af den sårbare hud. Vi bedømmer kun phenoxyethanol i babyprodukter beregnet til bleområdet.

  Ekstrakter af kurveblomster

  Allergi overfor kurveblomster er velkendt. Om ekstrakter af kurveblomster er allergifremkaldende, når de fx findes i plejeprodukter, er usikkert. Ud fra et forsigtighedsprincip er det dog en god ide at undgå dem i plejeprodukter til de mindste børn.

  Vi bedømmer kun ekstrakter fra kurveblomster som fx Chamomille recutita, Arnica montana, Anthemis nobilis og calendula officinalis ekstrakter, når de findes i babyprodukter.

• 
  Hvilke effekter har de stoffer, vi kigger efter?

  Kemikalierne, som vi kigger efter i produkterne, er eller er mistænkt for at være:

  • Hormonforstyrrende
  • Allergifremkaldende
  • Kræftfremkaldende
  • Reproduktionsskadende
  • Miljøbelastende (For eksempel stoffer, der vanskeligt nedbrydes i naturen, eller stoffer der ophobes i naturen eller i dyr)

  Kemikalierne udgør typisk ikke en akut sundheds- eller miljørisiko, men kan være problematiske ved udsættelse gennem længere tid.

  Kemikalierne - og produkterne med de problematiske kemikalier - udgør som udgangspunkt ikke i sig selv en sundheds- eller miljørisiko. Men de kan bidrage til en samlet udsættelse for problematiske kemikalier, der kan udgøre en risiko for vores sundhed eller miljø.

• 
  Hvilke kriterier vælger vi produkter ud fra?

  I kemitest udvælger vi produkter på baggrund af:

  • faglige formodninger om, hvilke produkter der kan indeholde problematiske kemikalier
  • ønsket om at skabe viden på nye områder
  • ønsket om at sætte fokus på udvalgte problematiske kemikalier eller produktområder
  • ønsket om at imødekomme forbrugernes interesse for viden på særlige produktområder

  Fokus er på produkter, som forbrugere – inklusive børn og unge – typisk er i tæt kontakt med.

  Vi sætter særligt fokus på produkter af materialer, som kan have et indhold af problematiske kemikalier.

  Produkterne til test udvælger og køber vi som udgangspunkt på samme måde, som når du køber produkter som almindelig forbruger. Det vil sige, at de er indkøbt i almindelige butikker eller webshops.

• 
  Deklarationstest: Hvordan gør vi?

  Deklarationstest foregår ved, at vi køber en række produkter typisk inden for kosmetik og personlig pleje eller vask- og rengøringsmidler. Vi gennemgår herefter produkternes deklarerede indholdsstoffer.

  Fødevarer kan også være med i en deklarationstest. Vi har for eksempel deklarationstestet tyggegummi for indhold af konserveringsmidlerne BHA og BHT.

  Til test udvælger vi både meget udbredte og billigere produkter, som du for eksempel kan finde i supermarkedskæderne, samt andre produkter fx dyrere eller fra nichemarkeder. Det kan fx være naturprodukter eller produkter fra mindre forhandlere.

  Vi tager typisk også både mærker fra internationale og danske producenter samt private-label produkter med i test, ligesom vi også kan medtage produkter fra butikker med parallelimport.

  Deklarationstest bedømmer ikke koncentrationen

  I deklarationstest bedømmer vi de indholdsstoffer, der er listet på produkternes indholdsliste. Vi laver ikke kemiske analyser, og vi kender derfor ikke koncentrationen af stofferne – altså i hvor stor mængde stoffet findes i produktet.  

  Vores bedømmelse tager udelukkende udgangspunkt i, hvorvidt der er deklareret indhold af de problematiske stoffer eller ej.

• 
  Deklarationstest: Hvordan bedømmer vi stofferne?

  I vores bedømmelser af indholdsstoffer i kosmetik og plejeprodukter og i vaske- og rengøringsmidler, følger vi nogle overordnede principper.

  Indhold af:

  • Parfume og allergifremkaldende planteekstrakter (SCCS) udløser en B-kolbe i langt de fleste produkter. Undtagelserne er børneprodukter, hvor indhold af parfume og allergifremkaldende planteekstrakter giver en C-kolbe, mens vi ikke bedømmer parfume, når det findes i tandpasta. Link til parfumeartikel/tandpasta artikel.
  • Ekstrakter af kurveblomster udløser B-kolbe i børneprodukter.
  • Konserveringsmidler, der virker ved at fraspalte formaldehyd, udløser C-kolbe. Andre stoffer, pt DHA, der også kan afgive formaldehyd, vurderes særskilt. DHA udløser B-kolbe.
  • Stoffer, der i EU er klassificeret som mistænkt for at være kræftfremkaldende, skadende for vores arveanlæg eller for vores reproduktion – de såkaldte CMR-stoffer – udløser en C-kolbe i alle produkter. Det gælder også selvom brugen af stofferne i kosmetik og plejeprodukter er vurderet sikkert af EUs videnskabelige komite for forbrugersikkerhed, SCCS.
  • Stoffer, der i EU er klassificeret som vedvarende skadende for vandmiljøet (Aquatic Chronic 1 og 2) udløser en B-kolbe.
  • Stoffer, der er vurderet persistente eller svært nedbrydelige i miljøet, udløser en C-kolbe. Det gælder fx alle PFAS- stoffer.
  • Stoffer, der i EU er klassificeret som allergifremkaldende ved hudkontakt (Skin sens. 1) udløser en C-kolbe, med undtagelse af enkelte klassificerede parfumestoffer, der vurderes som parfume (B-kolbe).
  • Mistænkt hormonforstyrrende stoffer udløser en C-kolbe i alle produkter.
  • Stoffer, der er vurderet problematiske ved indtagelse af EU's videnskabelige komite for fødevaresikkerhed, EFSA, vurderes typisk kun problematiske i produkter, som man med stor sandsynlighed spiser en del af. Typisk med en B-kolbe.

  Nogle stoffer kan hører til i flere forskellige af ovenstående kategorier. For disse stoffer vil det med få undtagelser være den laveste bedømmelse af stoffet, der slår igennem for hele produktet.

• 
  Test med kemisk analyse: Hvordan gør vi?

  Test med kemisk analyse foregår ved, at vi sender en række produkter – fx tæpper, skoletasker eller børneservice – til et laboratorium, hvor de bliver undersøgt.

  Kemiske test kan være dyre, så vi undersøger typisk ikke hele den kemiske sammensætning af et produkt eller sender et stort udvalg af produkter til test. Vi udvælger i stedet et begrænset antal produkter, der undersøges for et begrænset udvalg af problematiske kemikalier.

  Vi bestemmer hvilke kemikalier vi kigger efter ud fra produktets materialer og med input fra andre undersøgelser på området samt fra for eksempel myndigheder, forskere og testlaboratorier.

  Sådan foregår det på laboratoriet

  Vi sender produkterne til laboratoriet, og sammen med laboratoriet finder vi ud af, om det er hele eller dele af produktet, der skal undersøges.

  Skal flere dele af produktet indgå i testen, undersøger vi typisk de forskellige dele i en samlet prøve. Det betyder, at det ikke altid er muligt for os at sige præcis, hvilken del af produktet, eventuelle uønskede stoffer stammer fra.

  På en vante kan vi fx undersøge indholdet af et kemikalie i yderstoffet, inderforet samt velkrolukningen i én og sammen prøve. Finder vi det uønskede stof, ved vi ikke præcis, hvilken af disse tre dele der indeholder det problematiske stof.

  De dele af et produkt, som vi betegner som relevante at undersøge, er de dele, som du kan komme i kontakt med, når du bruger produktet.

  For en barnevogn er det fx:

  • Betræk og overlæder
  • Madras
  • Kaleche og håndtag

  Men det gælder ikke hjul og stel på barnevognen.

• 
  Kemisk analyse: Hvordan bedømmer vi stofferne?

  Indholdet af kemikalier i produkterne bedømmer vi med udgangspunkt i, at det sikreste for forbrugerne er produkter uden problematiske indholdsstoffer, og at risikoen ved de enkelte produkter kan bidrage til en samlet risiko for uønskede effekter. Det er kendt som kombinations- eller cocktaileffekten.

  Den specifikke risiko ved det pågældende produkt kender vi sjældent.

  Kemikalieindholdet bedømmer vi så vidt muligt ved brug af eksterne referencer til koncentrationer.

  Vores referencer kan være grænser anvendt i lovgivning, i private mærkningsordninger eller for eksempel officielle vejledninger – også selvom de ikke nødvendigvis gælder for præcis den produkttype, som vi har testet eller måske ikke for alle stoffer inden for en stofgruppe. Vi kan fx bruge lovkrav for legetøj til at vurdere indhold i barnevogne, selvom barnevogne ikke er omfattet af lovgivningen. Eller vi kan bruge lovkrav for visse ftalater til også at vurdere indholdet af andre ftalater.

  For nogle stoffer har vi ikke direkte referencer til koncentrationsgrænser, og vi må i stedet fastsætte grænsen på anden vis for eksempel ved at sammenligne koncentrationen i alle de testede produkter samt ved ekspert hjælp blandt andet fra laboratoriet.

• 
  Hvad betyder kolberne?

  I test uddeler vi kolberne A, B og C.

  Der kan være lidt forskel på, hvad de betyder i henholdsvis deklarationstest og test med kemisk analyse.

  Kolberne i deklarationstest og i Kemiluppen

  A-kolben: Produktet er et godt valg. Det er uden en række problematiske stoffer.

  B-kolben: Vær opmærksom. Produktet er fri for en række problematiske stoffer, men det indeholder stoffer, som du kan være opmærksom på. Det kan fx være parfume eller stoffer, der kan belaste miljøet. Du kan gå uden om disse produkter, hvis du vil minimere risikoen for parfumeallergi eller tage mest mulig hensyn til miljøet.

  C-kolben: Produktet indeholder problematiske stoffer som for eksempel er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Stofferne er som udgangspunkt lovlige at anvende, og det enkelte produkt er ikke farligt i sig selv. Men det bidrager til din samlede udsættelse for problematiske stoffer.

  Kolberne i test med kemisk analyse

  A-kolben: Produktet er et godt valg. Det er helt uden eller kun med små spor af det eller de stoffer, som vi har undersøgt for.

  B-kolben: Produktet indeholder begrænsede mængder af et eller flere af de problematiske stoffer, som vi har undersøgt for. Du kan overveje, om der er bedre alternativer.

  C-kolben: Produktet indeholder større mængder af et eller flere af de problematiske stoffer som vi har undersøgt for. Det kan i enkelte tilfælde være et ulovligt indhold, men oftest er det lovlige stoffer, hvor det enkelte produkt ikke er farligt i sig selv. Men det bidrager til din samlede udsættelse for problematiske stoffer.

  Det betyder kolberne A, B og C

• 
  Hvordan informerer vi virksomheder?

  Både når vi laver deklarationstest samt test med kemisk analyse, sender vi information om testen til producenter eller danske distributører/importører af produktet. Det sker, før vi udgiver testen.

  Ved deklarationstest, sender vi information om produktet samt vores kommentarer til indholdet i produkterne.

  Ved test med kemiske analyser sender vi information om produktet samt resultaterne fra de kemiske analyser. Vi oplyser ikke hvilke laboratorier, der tester for os eller fremsender testrapporter. Vi mener, at vi bedst kan sikre os, at laboratorierne kan agere uafhængigt af andre interesser ved ikke at oplyse, hvem der tester for os.

  Det primære formål er, at informere producenten om den kommende test og om de specifikke stoffer, vi kigger efter, samt at sikre, at der ikke er sket faktuelle fejl i resultaterne. Derudover giver det producenter en mulighed for at kommentere på resultaterne inden udgivelsen. Kommentarer som vi ifald det er er relevant kan offentliggøre i testen under afsnittet ”Det siger virksomhederne”.

  Virksomhederne får minimum en uge (5 arbejdsdage) til at sende eventuelle kommentarer til os, og hvis de svarer tilbage, at de har behov for mere tid, er vi fleksible.

  Information om tests samt resultaterne fra testen sendes også til information til fx Miljøstyrelsen eller Fødevarestyrelsen og eventuelt også andre interessenter.

• 
  Hvordan udgiver vi testresultaterne?

  Resultaterne for alle test udgives på kemi.tænk.dk, hvor produkterne får A, B eller C i bedømmelse af kemiindhold og med oplysning om, hvad der ligger til grund for bedømmelsen.

  Hvis produkterne også er funktionstestet, udgives de også på tænk.dk. I så fald kan bedømmelsen af produkternes kemiske indhold indgå i Forbrugerrådet Tænks samlede bedømmelse af produktet.

  Både deklarationstest og test med kemisk analyse kan også blive udgivet i Forbrugerrådet Tænks magasin.

  Hvis det viser sig at produkterne ifølge vores test indeholder kemikalier, der er ulovlige, anmeldes produktet til Kemikalieinspektionen. Anmeldelserne kan også gælde anprisninger, der er vildledende, indholdet taget i betragtning. I begge tilfælde orienteres virksomheden om anmeldelsen.