Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Fupartikler: Undgå at blive snydt af gode tilbud

Falske nyheder på nettet forsøger at lokke penge ud af dig med gode tilbud og investeringsmuligheder. Men hvordan gennemskuer du, om artiklerne er fup?
Af Camilla Gaarder
13. December 2018
Foto: Eksempel på fupartikel, der udgiver sig for at være en historie på berlingske.dk

Fupartikler lokker med falske tilbud

Artikler, der ligner historier fra troværdige, danske nyhedsmedier, lokker med hurtig rigdom eller mirakelprodukter. De falske historier bliver spredt via sociale medier og reklamer på internettet.

Fupartiklerne har til formål at lokke dig videre til andre websider. Her kan du enten indbetale penge til investeringsspil, som du derefter taber, eller købe falske produkter, du aldrig modtager.

De falske artikler er ofte lavet så godt, at det kan være svært at gennemskue, om artiklen er sand eller falsk. Der er dog nogle klare tegn på fup, du kan kigge efter. Er du allerede blevet snydt, er der hjælp at hente i bunden af artiklen.

Undgå fup på nettet: Hent appen Mit digitale selvforsvar

Kendisser bliver brugt som lokkemad

Artiklerne, der lokker med gode tilbud, skal for eksempel skal forestille at være fra Ekstrabladet eller Berlingske Business. De bruger ofte kendte danskere som lokkemad – dog uden at de kendte er klar over det.

Natasja Crone, Lise Rønne, Jes Dorph-Petersen og Anders Anden Matthesen er alle blevet brugt i fupartikler, der reklamerede for falske produkter og investeringsmuligheder.

Svindlerne bag artiklerne opfinder citater og bruger billeder af de kendte, taget i andre sammenhænge. På den måde ser det ud, som om de kendte anbefaler andre at prøve de falske produkter.

Overvej altid, om historierne lyder realistiske. Ville Lise Rønne for eksempel forlade sit job i DR, fordi hun bare måtte fortælle danskerne om et produkt?

Internetadressen skal stemme

Klikker du på en artikel, der lokker med gode tilbud, skal du altid starte med at tjekke websidens internetadresse. Internetadressen skal stemme overens med websidens navn og logo.

Skal siden forestille at være en artikel fra Berlingske, er det et sikkert tegn på fup, hvis internetadressen for eksempel hedder playrecession.eu i stedet for berlingske.dk. Er nyheden på dansk, skal internetadressen som udgangspunkt ende på .dk.

Tjek om internetadressen slutter på .dk ved at se på de sidste bogstaver inden eventuelle skråstreger, så som ekstrabladet.dk/nyheder. Står der i stedet ekstrabladet.dk.org/nyheder, kan siden være fup.

Positive kommentarspor skal skabe troværdighed

Kommentarspor finder du i bunden af de fleste fupartikler af denne type. Her skal gode erfaringer fra almindelige danskere forsikre dig om, at reklamen er troværdig. Men kommentarerne er også falske.

Kommentarsporet i artiklen ligner ofte det, du kender fra Facebook. Men det er ikke muligt at kommentere på en artikel inde på eksempelvis politiken.dk med din Facebook-profil. I stedet vil du ofte blive bedt om at oprette en brugerprofil hos mediet, før du kan kommentere.

Tjek også, om kommentarerne kun er positive. Er det realistisk, at der ikke er en eneste dårlig vurdering af et produkt eller et investeringsspil?

Vær kritisk overfor anmeldelser på nettet

Tidsbegrænsede tilbud skal få dig til at handle hurtigt

Stressfaktorer som nedtællingsure og et begrænset antal produkter er også tegn på, at artiklen kan være fup.

Tidsbegrænsede tilbud skal få dig til at handle hurtigt, så du ikke når at tænke dig grundigt om, inden du betaler. Hold derfor hovedet koldt.

Overvej i stedet, om en artikel bragt i et stort nyhedsmedie ville reklamere for og presse sine læsere til at købe et produkt på denne måde.

Artiklerne leder videre til farverige fupsider

Fupartiklerne har i sidste ende til formål at få dig til at købe de falske produkter eller at oprette en brugerprofil og indsætte penge på en konto.

Links i artiklerne leder dig hen til nye websider, hvor du bliver mødt af masser farver, tilbudspriser, løfter om guld og grønne skove og endnu flere positive tilkendegivelser fra almindelige brugere.

Synes siden for god til at være sand, er den det nok også. Brug igen din kritiske sans, og vær ekstremt varsom med at indtaste personlige oplysninger og kortoplysninger på denne slags websider.

Har du allerede afgivet dine oplysninger?

Har du allerede indbetalt penge på en konto, eller har du givet dine kortoplysninger? Så er der stadig håb forude.

Kontakt din bank og fortæl, at du er blevet snydt. Banken kan hjælpe dig med at få dine penge tilbage, hvis du har betalt med betalingskort. Har du betalt via kontooverførsel, er pengene tabt.

Sådan får du dine penge tilbage