Meta trodser stadig EU-lovgivning – og høster dine data

Metas nye bud på en model for dataindsamling og personaliserede annoncer er ikke godt nok. Derfor har Forbrugerrådet Tænk sammen med den europæiske paraplyorganisation for forbrugerrettigheder, BEUC, klaget over Meta – igen.

Det er nemlig det andet løsningsforslag af slagsen, der kommer fra Meta, og det første blev dømt ude i 2024, efter at bl.a. Forbrugerrådet Tænk klagede. Ifølge EU’s regler skal Meta tilbyde deres europæiske brugere et alternativ til at benytte Facebook og Instagram på bekostning af, at Meta høster brugernes data og bruger dem til målrettet annoncering på platformene.

”Det var en af vores politiske sejre i år 2024, at vi fik medhold i vores klage over Metas første løsningsforslag. Det nye forslag er en anelse bedre end det første, men vi mener stadig ikke, at Meta tilbyder et reelt alternativ, sådan som loven siger, at de skal. Den bedst tænkelige løsning ville være, at man får mulighed for helt enkelt at sige nej til datahøst uden at skulle betale noget for det,” siger Winni Grosbøll, direktør i Forbrugerrådet Tænk.

Et – for lille – skridt i den rigtige retning

Med Metas første forslag gav de brugerne på Facebook og Instagram mulighed for at betale omkring 100 kroner om måneden for til gengæld at blive fri for de personaliserede annoncer. Men det er for dyrt og er dermed ikke et tilstrækkeligt alternativ, mente bl.a. Forbrugerrådet Tænk, som derfor anmeldte Meta til myndighederne.

I det nye løsningsforslag er der tre muligheder for brugerne. Første mulighed er at fortsætte, som du plejer – altså gratis at bruge Facebook og Instagram, mod at Meta må indsamle og bruge dine data. Den anden mulighed er, at du i stedet for 100 kroner betaler 60 kroner om måneden for ikke at modtage målrettede annoncer. 

Den tredje mulighed er, at du benytter medierne gratis og lader Meta indsamle færre data, men at du så til gengæld vil få vist en større mængde annoncer, når du benytter medierne, og at du indimellem vil blive præsenteret for reklamefilm, som du er tvunget til at se i nogle sekunder, før du kan lukke dem – ligesom du måske kender det fra YouTube.

For dyrt at slippe for dataindsamling

Nogle af problemerne med det nye løsningsforslag er, at det ikke nødvendigvis er alle, der har råd til at betale for at blive fri for annoncer, og at det er for besværligt at vælge den tredje løsning, siger jurist i Forbrugerrådet Tænk Ida Daarbak Reislev. 

Du skal foretage mange klik for at sige nej til dataindsamling, og der vil poppe spørgsmål op i forbindelse med de mange annoncer, du vil blive præsenteret for, hvor du bliver spurgt, om du hellere vil skifte tilbage til den model, hvor du ikke får så mange reklamer.

”Det giver indtryk af, at de prøver at lokke brugerne til at vælge den nemme løsning og bare blive ved med at give dem deres data – og det stemmer i hvert fald ikke overens med EU’s regler for cookies, der siger, at man skal kunne sige nej til dem med et enkelt klik,” siger Ida Daarbak Reislev.

Derudover er det ikke klart, hvad der menes med, at Meta må indsamle ’færre data’, siger hun. Men i hvert fald betyder det ikke ’ingen data’.

”Jeg kan selv se ud fra de reklamer, jeg får vist, som skulle være baseret på færre af mine oplysninger, at de ikke er helt tilfældigt udvalgt. Det er tydeligt, at de stadig bruger parametre som mit køn, alder og livssituation til at foreslå mig produkter,” siger hun.

Opfordrer til at vælge dataindsamlingen fra

Indtil Meta kommer med en acceptabel løsning, må du vælge en af de tre nuværende modeller. Selvom det er bøvlet og langtfra en optimal løsning, opfordrer Ida Daarbak Reislev til, at du vælger en af de to muligheder, hvor Meta enten bruger mindre eller ingen data om dig til annoncering, da de yder en bedre beskyttelse af dit privatliv.

Ud over at Forbrugerrådet Tænk har meddelt databeskyttelsesmyndighederne, at vi stadig ikke mener, Metas løsningsforslag er tilstrækkeligt eller overholder loven, går vi også med et nyt politisk udspil til angreb imod techgiganternes skruppelløse virke. 

I udspillet opfordrer Forbrugerrådet Tænk bl.a. til, at EU og det danske Folketing prioriterer håndhævelse af reglerne over for techgiganterne højere, og at det skal være lettere at straffe techvirksomheder som Meta, når de ikke overholder reglerne.