Fupmails: Sådan gennemskuer du dem

Svindlerne bliver bedre og bedre, og derfor kan phishing-mails være svære at gennemskue. Falske mails kan være skrevet på perfekt dansk og gemme sig bag uskyldige formål, fx en tilfredshedsundersøgelse eller at du skal indstille to-faktor-godkendelse på din konto.

Fælles for de mange phishing-mails er, at de beder dig afgive kortoplysninger eller andre personlige oplysninger. Derfor skal du altid være opmærksom, hvis du får en mail, der beder dig give, opdatere eller bekræfte dine oplysninger.

Få hjælp til at undgå falske mails her.

Genkend en fupmail

Falske mails forsøger ofte at lokke dig til at give dine oplysninger med et lidt for godt tilbud eller ved at true med, at du mister adgang til en tjeneste eller konto.

De beder dig enten dele oplysningerne direkte i en mail eller bruger links til at få dig ind på en hjemmeside, hvor du skal give dine oplysninger.

Husk: Banker, politiet og andre offentlige myndigheder vil aldrig bede om personlige oplysninger over mail, sms eller telefonopkald.

Lad dig ikke stresse

De kriminelle udnytter vores travle og digitale hverdag, hvor vi får mange mails og hurtigt reagerer på en potentiel risiko.

Svindlerne vil ofte påstå, at du skal handle hurtigt for ikke at miste adgang til en tjeneste eller gå glip af tilbuddet eller en refusion. Formålet er at få dig til at give dine oplysninger, inden du når at tænke situationen igennem.

Får du at vide, at dit MitID bliver spærret inden for 24 timer, hvis ikke du opdaterer dine oplysninger, når du måske ikke at undre dig over, hvorfor beskeden er kommet på mail i stedet for din e-Boks.

En kort tidsfrist kan derfor i sig selv være et tegn på svindel. Tag dig tid til at tjekke mailen for tegn på svindel eller til at spørge en, du kender, til råds, før du klikker på links i mails.

Tjek mailens afsender

Fupmails ligner ofte e-mails fra virksomheder eller officielle myndigheder. Tjek altid afsenderens mailadresse, og vær på vagt, hvis afsenderen fx er angivet som TV2 Play, og mailadressen er noget helt andet.

Virksomheder og organisationer har som regel deres eget domæne – altså navn@firmanavn.dk. Har du fået en mail fra en Gmail- eller hotmail-adresse, skal du derfor være kritisk.

Er det en meget lang og kompliceret mailadresse, kan det også være tegn på svindel.

Pas på med at klikke på links i mails

Mange fupmails indeholder links, der leder dig til næsten perfekte kopier af ægte hjemmesider. Derfor bør du altid være mistænkelig over for links.

Lange links med underlige tegn kan være et tegn på svindel. Men selv hvis linket umiddelbart ser rigtigt ud, kan det lede til en falsk hjemmeside. Der kan nemlig være små forskelle i webadressen – fx sunhedsstyrelsen.dk (uden ’d’) eller elgigantenn.dk (med et ’n’ for meget) – som du let kan overse. 

Med www.tjekpånettet.dk kan du teste, om et link er reelt eller ej. Indsæt det link, du er i tvivl om, og så vil du få en indikation af, om linket er sikkert. Vær opmærksom på, at Tjekpånettet ikke opdager alle svindelsider. Husk derfor også de andre gode råd i denne artikel.

Find selv ind på hjemmesiden

Bliver du bedt om at opdatere dine oplysninger hos fx en streamingtjeneste, dit elselskab eller din bank? Så søg selv virksomhedens hjemmeside frem på nettet og log ind i stedet for at klikke på linket. Er der problemer med din betaling, har du nok også fået besked om det derinde.

Du kan også kontakte myndigheden eller virksomheden ad officielle kanaler, fx på deres hovednummer, app eller hjemmeside for at høre, om mailen kommer fra dem.

Hvis du har givet dine oplysninger

Har du givet dine kortoplysninger, skal du ringe til din bank og spærre kortet. Der kan i nogle tilfælde være mulighed for at få pengene tilbage, hvis svindleren bruger dine kort.

Har du givet dine MitID oplysninger, skal du spærre dit MitID og oprette en kreditadvarsel. Husk også at anmelde det til politiet, så de kan stoppe svindlerne.

Kontakt Cyberhotline for digital sikkerhed, hvis du har brug for mere vejledning. De kan også spærre dit MitID.

Beskyt dig mod fupmails

De fleste mail-services har et spam-filter og mulighed for at blokere en afsender.

Hvis du markerer fupmails som spam, vil fremtidige mails fra denne afsender blive sendt direkte i spam-mappen, og du bliver ikke konfronteret med dem.

Du kan også blokere afsendere, der sender dig spammails.