“Hej mor”-svindel: Sådan spotter du falske beskeder fra bekendte
Gå til hovedindhold

“Hej mor”-svindel: Sådan genkender du falske beskeder fra bekendte

Har du fået en besked fra en ven eller et familiemedlem, der beder dig overføre penge? Så kan det være en udspekuleret form for svindel. Se, hvordan du gennemskuer det.

Line Lindgren Rathsach · 5. august 2025
En falsk "hej mor"-sms, hvor barnet beder moderen om at gemme det nye nummer

En besked på Facebook fra en ven, der har brug for hjælp til at overføre eller få udbetalt penge. En sms fra dit barn, der har ødelagt sin mobil og derfor ikke kan betale en regning. 

Rigtig mange bliver ramt af denne svindeltype, som også kaldes ”bekendt i knibe”. Bliv klogere på, hvordan svindlerne overbeviser dig, og få gode råd til at gennemskue dem.

Hvad er ”bekendt i knibe”-svindel?

Med sikkerhedstiltag som to-trins-godkendelse er det blevet sværere for svindlerne at få adgang til din konto. I stedet manipulerer de dig til selv at overføre penge – fx ved at udgive sig for at være en bekendt eller et familiemedlem i nød.⁠

Derfor skal du altid være på vagt, hvis dit barn eller en god ven pludselig beder dig om at overføre penge – også selvom beskeden kommer fra deres rigtige profil på fx Snapchat eller Messenger.⁠

Det virker måske åbenlyst nu, men svindlerne er dygtige og fanger os ofte på det forkerte ben. Og de tager sig tid til at overbevise dig, inden de beder dig overføre penge.

De starter ofte med noget uskyldigt som ”hvordan har du det, mor?” eller ”gem dette nummer”, så du ikke bliver mistænksom. Men selv om alarmklokkerne ikke ringer, bør du altid undersøge, hvem du skriver med, inden du overfører penge.

”Hej mor”-svindel er i vækst

Politiet ser en markant stigning i sager, hvor svindlere udgiver sig for at være nogen, du kender, for at få dig til at overføre penge. Fra 2023 til 2024 steg anmeldelserne af denne type kriminalitet med hele 637%, viser politiets årsrapport om it-relateret økonomisk kriminalitet.

Sådan genkender du ”Hej mor/far”-sms’er

Der er især sket en stigning i fup-beskeder, hvor svindlerne udgiver sig for at være dit barn, som har ødelagt eller mistet deres mobil og derfor har fået nyt nummer. De påstår, at de har problemer med at betale en regning, fordi de mangler adgang til deres MitID eller bankkonto.

Hvis du spørger, hvem af dine børn der skriver, svarer svindlerne ofte upræcist, fx ”det er dit klodsede barn” eller ”det er din ældste”. Og vil du ringe dem op, får du undskyldninger: Mikrofonen virker ikke, SIM-kortet er ved at blive installeret, eller de “har ikke tid til at tale lige nu”.

Det skal du dog ikke stole på. Ringer du til dit barns normale nummer, vil du opdage, at deres telefon stadig virker, og de ikke har skiftet nummer.

En falsk "hej mor"-sms, hvor barnet beder moderen om at gemme det nye nummer. Svindlerne udnytter morens omsorg ved at skrive, at de er stressede.
Et eksempel på en "hej mor"-sms, hvor svindleren udnytter offerets omsorg for sit barn.

Tegn på, at det ikke er dit barn men en svindler

  • Du bliver presset til at handle hurtigt
  • De svarer vagt på dine spørgsmål
  • De påstår, at de har fået nyt nummer
  • De kan ikke tale i telefon

Sådan genkender du falske beskeder fra din vens profil

Svindlere kan også udnytte din tillid til dine venner. Det sker ofte via sociale medier som Messenger eller Snapchat.

Et typisk eksempel er, at din ven beder dig overføre penge for dem, fordi deres MobilePay angiveligt ikke virker – fx i forbindelse med et køb på DBA eller Facebook Marketplace.

Falsk besked fra en ven på Snapchat, der beder om penge.
En falsk besked på Snapchat fra en svindler, der har hacket offerets vens profil.

En anden metode er, at din bekendte skriver, at de har vundet en stor sum penge, men ikke kan få pengene udbetalt. De tilbyder dig en del af gevinsten, hvis du hjælper dem.

Beskederne kan virke troværdige, fordi svindlerne enten har hacket din vens profil eller oprettet en falsk konto med samme navn og profilbillede, så beskeden ser ud til at komme fra den rigtige person.

I nogle tilfælde har de endda læst jeres gamle samtaler, så de kan efterligne jeres sprog – fx ved at kalde dig "skat", hvis det er noget, I normalt skriver.

Tegn på, at det ikke er din bekendte men en svindler

  • De beder dig overføre penge
  • De beder dig om at give dine oplysninger, fx telefonnummer
  • De presser dig til at handle hurtigt

Hvis du får en besked fra en bekendt i knibe

Husk altid at sikre dig, at det rent faktisk er dit barn eller din ven, du skriver med, inden du overfører penge. Også selvom du bliver presset til at handle hurtigt.

Det kan du gøre ved at kontakte personen på en anden måde⁠ - fx ved at ringe dem op på deres normale nummer eller skrive til dem på et andet socialt medie.

Du kan også stille dem et spørgsmål, som kun den rigtige person ville vide. Det kan være en fælles oplevelse, en særlig vane eller en barndomsven. Hvis svaret er vagt eller forkert, er det nok en svindler.

Husk også at advare venner og familie om svindelbeskeder fra bekendte. Når vi taler om det, gør vi det sværere for svindlerne at lykkes.

Mit digitale selvforsvar kan hjælpe dig

Download vores app Mit Digitale Selvforsvar og bliv advaret om ”Hej mor”-sms’er og andet svindel i omløb – direkte på telefonen.

Læs mere her