Phishing: Sådan får du dine penge tilbage
Fupmails og falske sms’er skal lokke dig til at give svindlere adgang til din konto. Men hvad skal du gøre, hvis du er blevet udsat for svindel?

Dit betalingskort, pinkode og MitID er guld værd for svindlerne. Har de informationerne, kan de nemlig stjæle penge fra din netbank eller købe ting via dit betalingskort.
Men hvordan får du pengene igen, hvis uheldet er ude?
Hvad er phishing?
Det hedder phishing, når it-kriminelle prøver at lokke dig til at give dem fortrolige oplysninger. Det kan fx være via falske sms’er, fupmails, annoncer på sociale medier eller falske webshops.
Svindlerne udgiver sig ofte for at være en rigtig virksomhed, fx din bank, streamingtjeneste eller dit elselskab, der vil have dig til at opdatere dine oplysninger.
Målet er at stjæle penge fra dig, enten direkte – gennem overførsel eller betaling – eller ved at bruge de indsamlede oplysninger til efterfølgende at stjæle fra dig.
Hvis du fx har givet dine bankoplysninger og CPR-nummer via et link i en phishing-sms, kan svindlerne ringe til dig senere og udgive sig for at være din bank, der vil hjælpe dig med at stoppe en overførsel.
Da ”bankmedarbejderen” både er høflig og veltalende og desuden kan oplyse dit rigtige CPR-nummer, er du måske mere tilbøjelig til at stole på dem.
Misbrug af betalingskort: Kontakt din bank
Har svindlerne fået fingre i dine oplysninger, kan de stjæle penge fra din konto eller købe ting på dit kort, uden du selv har lavet en betaling.
Hvis du ikke selv har foretaget betalingen, og dine personlige sikkerhedsforanstaltninger (fx din pinkode) ikke har været brugt, har din bank pligt til at tilbageføre pengene til dig.
Det samme gælder, hvis du bliver trukket penge for et abonnement, som du ikke har bestilt, eller hvis du fortsat bliver trukket for et abonnement, du har opsagt.
Derfor skal du straks kontakte banken, hvis du opdager mistænkelige transaktioner på din konto. Afviser banken at give dig pengene tilbage, selvom du mener, at du har krav på det, kan du klage til det finansielle ankenævn.
Selvrisiko: Del aldrig din pinkode eller SMS-engangskode
Misbruger andre dine betalings- eller kreditkort uden at have brugt din pinkode eller andre personlige sikkerhedsforanstaltninger som sms-engangskode, MitID eller personlige kodeord er der ingen selvrisiko for dig. Du skal have alle pengene tilbage.
Har svindlerne brugt personlige sikkerhedsforanstaltninger, er der en selvrisiko på op til 375 kroner. Hvis du opdager, at andre har fået fat i din pinkode eller andre personlige kodeord, skal du give banken besked hurtigst muligt. Ellers stiger din selvrisiko.
Du skal selv dække hele tabet, hvis du har givet din pinkode, sms-engangskode eller andre vigtige kodeord til svindleren i en situation, hvor det vurderes, at du burde have indset, at det ville føre til misbrug.
Du må aldrig give din pinkode, sms-engangskode eller andre personlige kodeord væk.
Selvrisiko: Vær opmærksom på MitID
Du kan komme til at betale en selvrisiko på op til 8.000 kr. for misbrug af dine konti, hvis du ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort misbruget. Grov uansvarlighed betyder, at du burde have indset, at din handling kunne føre til svindel.
Det betyder, at hvis du bliver snydt af phishing, men har godkendt overførslen med MitID, så skal du selv dække de første 8.000 kroner af betalingen.
Det er derfor vigtigt, at du læser teksten i MitID-appen grundigt, inden du godkender. Hvis du kommer til at godkende et forkert beløb, anser bankerne det for grov uansvarlig adfærd. Beløbet kan ved første øjekast se rigtigt ud, men måske mangler der et komma eller betalingen er i euro i stedet for danske kroner.
Hvis du ikke har spærret adgangen til dine konti snarest muligt efter, at du har fået kendskab til, at en person uberettiget har fået kendskab til dine koder, kan du også komme til at hæfte for op til 8.000 kr. Husk derfor altid at kontakte banken hurtigst muligt.
Betaler du selv, kan du ikke altid få pengene tilbage
Har du købt en vare, der aldrig dukker op, eller bliver du trukket et højere beløb, end det varen kostede, skal banken give dig pengene tilbage.
Det gælder dog kun, hvis du har betalt med betalingskort eller MobilePay. Betaler du via en kontooverførsel, har du ikke ret til at få dine penge tilbage.
Har du fået en besked, et opkald eller fundet en webshop, hvor du skal betale via kontooverførsel, skal du derfor være ekstra varsom.
Overfør aldrig, hvis du er det mindste i tvivl. Og husk: Politiet, banker og offentlige myndigheder vil aldrig kontakte dig og bede dig om at overføre penge.
Forbrugerrådet Tænk mener: Det er ikke forbrugernes eget ansvar, når de bliver snydt
"Svindlerne bliver bedre og bedre, og derfor er det ikke rimeligt at gøre det til forbrugernes ansvar, når de bliver udsat for digital kriminalitet. Det er i dag stort set umuligt at se forskel på reelle henvendelser og phishing. Derfor mener vi ikke, at det er groft uforsvarlig adfærd fra forbrugeren, hvis de bliver snydt af phishing. I Forbrugerrådet Tænk arbejder vi for at få ændret fortolkningen af loven, så forbrugerne har en selvrisiko på 375 kr. og ikke på 8.000kr.”
Rolf Høymann Olsen, forbrugerpolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk

Sådan kontakter du Facebook
Din Facebook-profil er blevet hacket, deaktiveret eller noget helt tredje, og du vil ringe til Facebook. Det kan du ikke, men du har andre muligheder. Få hjælp her.

Sådan tager du kontrollen med dine data tilbage med GDPR
Undgå, at dine personlige oplysninger flyder unødigt rundt og risikerer at blive misbrugt. Se, hvordan du med EU's forordning om databeskyttelse - GDPR- kan beskytte dine private data.

Password: Sådan laver du et sikkert kodeord
Adgangskoder beskytter dine private oplysninger. Få hjælp til at lave stærke kodeord, så du undgår, at din Facebook-konto eller dit alarmsystem bliver hacket.