
Her er alternativerne til techgiganternes teknologier
Du kan få din digitale frihed tilbage ved at sige farvel til techgiganter som Google, Meta og Microsoft. Her er, hvad du kan bruge i stedet.
Hvis du er bare nogenlunde, som danskerne er flest, er der en altovervejende sandsynlighed for, at du bruger en Google Chrome-browser, når du surfer på nettet, og at du også bruger Google til at søge efter alverdens oplysninger. Du bruger temmelig sikkert Metas Messenger, når du chatter med dine venner og familie, og når du sender en e-mail sker det formentlig via Googles Gmail eller Microsofts Outlook. De fleste af os har nemlig lagt stort set hele vores digitale liv i hænderne på ganske få virksomheder som fx Google, Meta og Microsoft. Og det er ikke uden omkostninger.
“Techgiganterne indsamler al den data, vi automatisk afleverer til dem, når vi søger på nettet, skriver mails, chatter med vores børn og alt muligt andet. Hvert eneste digitale aftryk bliver indsamlet af de her amerikanske it-konglomerater, som derefter kan sælge eller videregive dem til fx reklamevirksomheder, politiske organisationer med skumle hensigter, de amerikanske myndigheder, eller de kan bruge dem til træning af AI-modeller. Det er fuldstændig uigennemskueligt,” siger Peter Grønlund Holm, forbrugerpolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk.
Digitale tjenester kapitaliserer på din data
Og selvom de fleste af os nok godt er klar over, at fx Google kapitaliserer på vores færden på nettet, så er de færreste af os nok bevidste om omfanget af den dataindsamling, der finder sted. Det siger Pernille Tranberg, journalist, digital ekspert og tidligere chefredaktør på Forbrugerrådet Tænk. Hun har fulgt tech-udviklingen siden 2010 og har bl.a. skrevet bogen Dataetik fra 2011.
“Hvis dine Google-tjenester er koblet sammen, så har Google skræmmende meget information om dig. Det er en meget høj pris, som du betaler til Google,” siger hun og nævner virksomhedens Chrome-browser som et eksempel på, hvordan techgiganten forventer, at de bare kan suge og videresælger dine data.
Google har skræmmende meget information om dig Pernille Tranberg Journalist og digital ekspert
“Hvis du bruger browseren, som den er sat op – altså default-indstillingen – bliver al data om dig automatisk delt med andre. Det ved folk ikke nok om,” siger hun.
Ifølge Pernille Tranberg er det paradoksalt, at mange af os fx er meget bevidste om at købe økologisk, men til gengæld lukker øjnene for de problemstillinger, der er ved at bruge tjenesterne fra de store techvirksomheder.
“Vi har alle et medansvar for at stoppe virksomhedernes misbrug af data ved at stemme med fødderne, både os som borgere, virksomheder og det offentlige,” siger hun.
Undersøgelse at privatlivsvenlige tjenester
I Forbrugerrådet Tænk har vi set på hvilke alternativer der findes til de store digitale tjenester, som ikke høster din data og som er mere privatlivsvenlige. Du kan besøge vores guide, hvor vi lister en lang række privatlivsvenlige tjenester eller du kan læse med her og se hvilke vi har valgt at fremhæve.
Her er de søgemaskiner, vi anbefaler
91 procent af danskerne bruger Google til at søge med på nettet, og lidt over fem procent bruger Microsofts søgemaskine Bing. Det viser tal fra Statcounter GlobalStats, marts, 2025.
Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Må Meta bruge dine data til at træne deres kunstige intelligens?
Hvis du ikke ønsker, at dine Facebook-opslag og Instagram-fotos skal bruges til at træne Metas AI-modeller med, skal du gøre indsigelse.

Så svært er det heller ikke
Det kan godt lade sig gøre at komme væk fra Google, fortæller Thomas Peter Sørensen, som er godt i gang med at tage springet væk fra techgiganten.

"Problemet med Messenger er, at det er der, næsten alle er"
Fotograf Adam Bindslev har i længere tid forsøgt at slippe af med Messenger, men uden held. Konsekvensen ved at erstatte Facebooks populære chatapp med en anden er simpelthen for stor.