Gå til hovedindhold

Hvilken Samsung-telefon skal jeg vælge?

Samsung står bag de mest populære androidtelefoner i Danmark. Udover den nyeste flagskibsserie S26 er der også flip- og folde-modeller og flere billigere mellemklasse telefoner. Men hvilken skal du vælge?

Thomas Sterner Pedersen · Foto: Getty Images · 3. juli 2025
To personer kigger på deres smartphones

Samsung har mange gode mobiltelefoner, herunder de populære modeller i Galaxy-serien. Det viser vores test af mobiltelefoner og smartphones, hvor Samsung-telefonerne klarer sig rigtig godt.

Galaxy S26-modellerne er Samsungs nyeste serie, som er kommet på markedet i foråret 2026. Men modellerne klarer sig ikke nødvendigvis bedre end S25 fra 2025, S24, S23 osv. 

Så kan du få en lige så god mobiltelefon ved at vælge en ældre Samsung model? Hvad er forskellen, og hvor ligger forbedringerne fra år til år? Og hvad med de nye klap- og foldetelefoner, Flip7 og Fold7 – holder de? 

Hovedkonklusionerne om Samsung-telefoner fra vores test

  • Både de dyre flagskibsmodeller og mellemklasse-modellerne fra Samsung klarer sig godt i vores test.
  • De nye modeller bliver bedre fra år til år – men fremskridtene er så små, at det ikke kan betale sig at udskifte til en ny model, hvis din nuværende mobiltelefon fungerer. 
  • De nyeste modeller har fået en længere sikkerhedsopdatering på mellem fem og syv år. 
Se hele vores mobiltelefon-test her

Samsung Galaxy: Mange smartphones – kortere levetid

Samsung sprøjter smartphonemodeller ud på markedet. Mobiltelefonerne er udstyret med Googles styresystem, Android. Samsung er kendt for ikke at opdatere styresystemet i deres modeller lige så længe som fx Apple gør i deres iPhones. Men der blæser nye vinde – i hvert fald for topmodellerne.

Flagskibsmodellerne S26, S25 og S24 får ifølge Samsung opdateret deres styresystem i syv år frem. Flagskibsmodellerne fra S21 til S23 får ifølge Samsung opdateret deres styresystem i 4 år. Sikkerhedssystemerne bliver opdateret 1 år mere, det vil sige i 5 år. 

Når styresystemet ikke bliver opdateret løbende, bliver telefonen mere sårbar overfor sikkerhedsbrister, og nogle apps holder op med at fungere optimalt efter nogle år. 

Samsung: Forstå modellernes navne og numre

Samsungs flagskibsmodeller er de dyre serier som Galaxy S26, Galaxy S25, Galaxy S24, Galaxy S23, Galaxy S22 og Samsung Fold og Samsung Flip. Mobiltelefonerne bliver navngivet efter hvilken ”klasse” de tilhører.

  • ”S” er topmodellerne.
  • ”A” er mellemklasse og de billigere modeller. Jo lavere tal i ”A”, jo billigere er mobilen.
  • ”M” er også mellemklasse og de billigere modeller, men er kendt for deres lange batterilevetid. Jo lavere tal i “M”, jo billigere er mobilen.
  • ”Z” er de nye foldbare telefoner.
  • ”Note” er de mere professionelle arbejdstelefoner med stylus. Note laves ikke længere, men Ultra-modellen af topmodellerne minder meget om denne, inklusiv stylus fra S23 Ultra og frem.

Ikke alle modeller er nævnt her, men i vores mobiltelefontest kan du finde alle de seneste Samsung-modeller.

Vil du læse hele artiklen om mobiltelefoner?

Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for

58 kr. / måned

Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.

Allerede medlem?