Hvilken chat-app skal jeg vælge? | Forbrugerrådet Tænk
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Hvilken chat-app skal jeg vælge?

Messenger, WhatsApp, Skype der findes mange forskellige chat-apps, når du vil ringe og skrive med venner og familie. Men hvilke er bedst?

Trine Quaade Brøndsted · Foto: Getty Images · 20. september 2021
Person gør brug af en sikker chatapp på sin mobil

Chat-apps er et alternativ til sms og telefon

Der findes mange apps til at skrive beskeder eller ringe til hinanden uden et telefonabonnement. Den mest kendte er nok Facebooks Messenger, men der findes andre chatapps, du kan benytte.

Vi har undersøgt 8 forskellige chatapps blandt andet for hvordan du kan bruge dem, hvor brugervenlige de er, hvor sikre de er og dine muligheder for anonymitet m.m.

I vores chat-app test kan du se, hvilke services og funktioner de har samt hvor godt tjenesterne beskytter dit privatliv.

Tal med flere på din app

De fleste af de besked-apps, vi har undersøgt, tilbyder, at du kan sende tekstbeskeder samt lave taleopkald og videoopkald. Alle apps har gruppefunktion, hvilket betyder, at du kan have flere med på samme opkald eller i en besked-tråd.

Hvis du gerne vil bruge gruppefunktionen, er det en fordel at benytte en app, som venner og kollegaer også benytter.

Betal med din data

Forskellen på chat-apps ligger primært i hvor meget data du afgiver til app-udbyderen. De fleste udbydere giver deres chatapps væk gratis, og du kan også anvende dem gratis. Det kan dog være svært at gennemskue, hvor gratis de i virkeligheden er.

En udbredt forretningsmodel til at betale for at drive servere og udvikle tjenesterne og gratis apps, bygger på at indsamle brugerdata og målrette reklamer. I de tilfælde, hvor der ikke vises reklamer i udbydernes apps –kan viden om dig som bruger stadig blive brugt til marketing eller solgt videre til tredjepart.

Nogle chatapps bliver dog drevet af nonprofit organisationer, de bruger ikke din data, men satser på frivillige donationer.

Denne chat-app anbefaler vi, hvis du vil beskytte dit privatliv

De mest populære app som Messenger og WhatsApp er ejet er Facebook, som kræver at de kan opsamle data om dig. Hvis du ikke vil afgive data om dig selv og ikke vil have at dine beskeder bliver gemt, så er denne uafhængige app lige noget for dig.

Vil du læse hele artiklen nu?

Få adgang til denne artikel og hele tænk.dk – inklusive mere end 150 test – for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?

Forbrugerrådet Tænk mener: Chat-apps skal overholde lovgivningen

“Chatapps er populære, fordi de er nemme at bruge, men de vilkår, som brugerne skal acceptere for at anvende dem, er fortsat komplekse og uklare, hvilket er uacceptabelt.

Eksempelvis har Whatsapp været meget aggressiv og krævet accept af nye vilkår som betingelse for fortsat brug. Whatsapp har valgt at dele nogle oplysninger med Facebook som for eksempel brugernes telefonnummer – uagtet den første melding om vandtætte skotter.

Det har ført til en klage fra vores søsterorganisation BEUC over Whatsapp for overtrædelse af forbrugerbeskyttelsesregler og datalovgivningen.”

Anette Høyrup, chefjurist, Forbrugerrådet Tænk