Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem nu

Social

Titel

Blog: Slå igen mod dine cookies

Cookies overvåger dig på nettet, men med et simpelt program kan du overvåge dem tilbage. Det prøvede Benny Elmann-Larsen, rådssuppleant i Forbrugerrådet Tænk, og det, han fandt ud af om sine cookies, overraskede ham.
Af Line Knutsson
7. Oktober 2015
Foto: iStock

Dine cookies overvåger dig – overvåg dem tilbage

Facebook følger dig overalt på nettet med såkaldte cookies - endda selvom du ikke er inde og lave noget på Facebook. Men du vil blive overrasket over, hvem der ellers følger din gøren og laden på nettet.

Cookies er ikke sådan at få øje på, men de registrerer dine besøg og gør det nemt lave en profil på dig, så virksomheder kan sælge dig produkter baseret på dine interesser.

Jeg besøgte et website med elektronikartikler, fordi jeg skulle tjekke nogle printere. Da jeg så bagefter besøgte en af de sædvanlige sider, jeg normalt tjekker på nettet, ser jeg pludselig annoncer og reklamer om printere.

Jeg fik nok af det og downloadede programmet Ghostery (der er flere lignende tjenester).

Ghostery viser, hvilke cookies der følger dig på de sider, du besøger, og viste, at ikke mindre end 16 ’tjenester’ fulgte mig, når jeg tjekkede printere helt uskyldigt.

Programmet giver dig derudover mulighed for at blokke disse elendige følge-’tjenester’, som kigger med i, hvad for en printer du bruger mest tid på at tjekke.

Papirreklamer kan man se på i fred

Printeren var jo noget, jeg tjekkede, fordi jeg lige havde den tanke i mit hoved.

Det kunne i princippet lige så godt have været i en papirreklame, jeg tjekkede det, som jeg havde fået med posten. Og så ville det allerhøjest være min nærmeste familie, der havde bemærket det, og sikkert ikke alligevel – vi fortæller jo ikke hinanden om alt, vi lige læser om og tjekker det ene eller det andet sted.

Men hvis du nu tjekker noget på nettet, er der altså i den beskrevne situation ikke mindre end 16 helt udenforstående, som du ikke en gang har inviteret, der kigger med gennem cookies.

Skræddersyede reklamer – nej tak

Netbank? Der er da ikke nogen cookies, der kigger med? Well, faktisk skal jeg blokke ’forfølgere’ når jeg sidder og betaler via netbank(!).

Uanset om det umiddelbart er muligt for disse trackers, som man kalder dem, at intervenere eller registrere dine password eller lignende (ja, og hvem ved egentlig det?), så ser de altså, hvad du laver og hvilket site du er på og hvor længe etc.

Trackers bruger disse informationer til at kaste alskens reklameaffald efter dig, som du ikke har bedt om, og lidt efter lidt har disse tjenester fået et temmelig godt billede af, hvilken type forbruger du er, så de kan skræddersy de bedste reklame-angreb, der passer på dig.

Hvornår siger du stop?

Skræddersyede reklamer kan vi måske leve med, det afhænger nok af hvem man spørger.

Men når først min netbank ikke fungerer uden at en bestemt tracking-tjeneste er slået til - en tjeneste som intet overhovedet har at gøre med mine bankforretninger, og som strengt taget er et anliggende mellem mig og min bank - så siger jeg stop!

Hvad siger du?

Skrevet af

Comments

Tak for de gode informationer. Vi bør få love om, at det er ulovligt at følge andre selvom jeg så ikke får tilbud og annoncer skræddersyet til mig. Så må jeg lige som i papirudgaven kigge mere igennem.

Din kommentar