Køleskabe: Derfor virker det ikke i varmen
Virker dit køleskab pludselig ikke, kan det skyldes varmen. Hvad kan du gøre, og hvordan finder du nemt et godt nyt køleskab? Få hjælp her.
Sommeren er dejlig, når den er lang og varm. Men ikke for dit køleskab og fryser.
Hårde hvidevarer som køleskabe, kølefryseskabe og frysere kan nemlig få problemer med varmen. Konsekvensen er, at de pludseligt ikke virker mere.
Hvad kan du gøre for at undgå ødelagte hvidevarer i sommervarmen?
Og hvordan finder du hurtigt et nyt og godt køleskab eller fryser, hvis uheldet er ude?
Sommer: Sådan undgår du et ødelagt køleskab
Varme rum er ikke et optimalt sted for køleskabe, frysere, kølefryseskabe eller kummefrysere. For når omgivelserne bliver varme, skal hvidevarerne arbejde mere for at køle eller fryse din mad ned.
Risikoen er, at hvidevarerne bliver overophedet, og det kan de gå i stykker af.
Du kan selv gøre en indsats for at køle dine hvidevarer lidt ned.
Sørg for plads til køleskabet
Køleskabet skal have plads nok bagved og til siderne. Det er vigtigt, at der kan komme rigeligt luft om bag køleskabet.
Ryk gerne køleskabet lidt ekstra ud fra væggen om sommeren, hvis du har mulighed for det.
Fjern snavs og støv
Køleskabets kompressor, der sidder bagved, samler skidt og snavs. Fjern det, hvis det er tilfældet.
Køleskabet holder længere, og du sparer penge på strøm.
Brug ferieindstillingen
Køleskabet har måske en ferie-indstilling. Den kan du med fordel bruge, når du skal på ferie.
Ferie-indstillingen holder temperaturen i køleskabet på omkring 14 grader. Er det et kølefryseskab forbliver temperaturen i fryseren uændret. Du både skåner køleskabet og sparer lidt penge.
Husk dog at fjerne letfordærvelige madvarer fra køleskabet.
Nyt køleskab, kølefryseskab eller fryser?
Tjek Forbrugerrådet Tænks test inden du køber, og undgå dyre fejlkøb.
Med vores test får du:
- Anbefalinger til de bedste modeller
- Tips til at gøre et godt køb
- Hjælp til nødvendig rengøring og vedligeholdelse
Her er de bedste kølefryseskabe
Hvilke kølefryseskabe er de bedste i test? Se, hvilket fritstående kølefryseskab og amerikanerkøleskab som er bedst i vores test.
Disse fryseskabe er bedst i test
Et fryseskab skal holde maden frossen og have et fornuftigt energiforbrug. Men hvilken fryser klarer bedst den opgave? Her er de bedste fryseskabe i vores test.
Disse køleskabe er Bedst i Test
Hvilke køleskabe holder bedst maden kold og frisk uden at bruge for meget energi eller støje? Se hvilket køleskab, der er Bedst i Test.