Hvor må du tanke kaffe i dit eget termokrus? | Forbrugerrådet Tænk
Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Termokrus: Her må du tanke kaffe i dit eget termokrus

Engangskrus er en miljøbelastning, og flere steder kan du tanke kaffe i dit eget termokrus – og du får tilmed en rabat på din kaffe.

Lars Nøhr Andresen · Foto: Getty Images · 3. december 2020
Person holder termokrus

Der forbruges milliarder af engangskrus

Kaffe på farten er populært, og det medfører et enormt forbrug af engangskopper og -krus. 

16 milliarder engangskopper bliver ifølge NGO'en Plastic Change brugt i EU. 

Engangskopper af pap foret med plastik er ofte er det, du får i hånden, når du køber en kop takeaway-kaffe i butikkens egen emballage. De kan ikke genbruges og de skaber samlet set store affaldsmængder, som kunne undgås, hvis butikkerne for eksempel indførte en genbrugsemballage med pant.

Alternativt til engangskruset, hvis du vil have kaffe på farten, er at bruge dit eget termokrus. 

Her kan du tanke i eget krus

Forbrugerrådet Tænk har spurgt hos en række populære kiosker, tankstationer og kaffebarer med butikker i hele Danmark, om det er muligt at tanke kaffe i eget termokrus. 

Flere steder er det muligt at undgå at bruge engangkrus. Nogen steder kan du oven i købet spare penge.

  • 7-Eleven: Ja, her kan du tanke i dit eget krus, og du får 3 kroner i rabat. 
  • Espresso House: Ja, du kan bruge dit eget termokrus, men på grund af corona, bliver kaffen brygget i en beholder, og hældes over i dit termokrus, så du ikke skal give dit krus til baristaen. 
  • Starbucks: Ja, her kan du tanke i eget krus, og du får 5 kroner i rabat. 
  • Circle K: Nej, du kan ikke bruge dit eget krus. 
  • Q8: Nej. Tankstationen har overvejet det, men har sat planerne i bero på grund af corona.