Sådan undgår du uønsket kemi i gryder og stegepander
Nogle gryder og stegepander kan frigive metaller, aluminium eller PFAS til maden. Se, hvilke gryder og stegepander der er de bedste valg uden uønsket kemi.
I de fleste tilfælde kan du bruge gryder og stegepander uden at bekymre dig for uønsket kemi.
I nogle tilfælde kan du risikere, at din gryde eller stegepande frigiver stoffer, som har negative effekter på sundhed og miljø.
Vi har samlet syv gode råd til at undgå uønsket kemi i dit køkkenudstyr.
Brug gryder af rustfrit stål
Gryder og stegepander af rustfrit stål har kun en minimal afgivelse af uønsket kemi.
Køkkengrej af støbejern kan også være et godt valg, hvis du vil undgå PFAS.
Sørg for at vedligeholde støbejern ordentligt, så du undgår rustpletter. Rustplettet jern skal du ikke bruge til tilberedning af mad.
Brug nonstick-stegepander uden PFAS
Nonstick-stegepander kan indeholde PFAS - også kaldet fluorstoffer - i belægningen.
Fluorstoffer har en vand- og smudsafvisende effekt, men de kan være meget belastende for miljøet, da de ophober sig og ikke nedbrydes. Fluorstoffer kan også være problematiske for sundheden.
Du kan undgå fluorstoffer i belægningen på nonstick-stegepander ved at kigge efter anprisninger som:
- PFC-fri
- PFAS-fri
- Fluorcarbon-fri
- Uden fluorstoffer
Her garanterer producenten, at panden er uden nogen fluorstoffer.
Husk, at det ikke er nok, at producenten skriver, at produktet er PFOA-fri eller PFOS-fri. Disse fluorstoffer er ulovlige at bruge og garanterer ikke mod brug af andre fluorstoffer.
Pander indeholder også ofte fluorstoffet PTFE, eller bedre kendt som teflon, som vi anbefaler at undgå.
Er du i tvivl, så spørg forhandleren eller producenten, om produktet er fri for PFAS, som er fællesbetegnelsen for alle fluorstoffer.
Overophedning af nonstick-stegepander kan frigive PFAS
Er din nonstick-stegepande eller gryde belagt med PFAS, er stofferne generelt godt bundet i belægningen. Men de kan frigives, hvis belægningen overophedes og begynder at ryge.
Varm ikke din gryde eller pande med nonstick-belægning op til mere, end hvad brugsanvisningen angiver. Det er typisk omkring 200 til 220 grader.
Med overophedning kan du risikere, at belægningen frigiver fluorstofferne til maden og luften.
Hvis uheldet er ude, skal du lufte grundigt ud og smide panden eller gryden ud.
Overvej gamle gryder og stegepander
Rustfri stål er generelt et godt valg til gryder mm. Men som på andre områder er reglerne til stålet blevet skrappere med tiden. Derfor kan en gammel gryde fx godt indeholde mere cadmium, end det er tilladt i dag.
Har du en meget gammel gryde, så kan du overveje, om du vil skifte den til en ny.
Har du en non-stick stegepande med fluorstoffer som fx teflon, behøver du ikke smide den ud. Medmindre at den har ridser. Men du skal som sagt undgå at overophede panden, da belægningen kan frigive fluorstoffer.
Udskift gryder og pander med huller og ridser i belægningen
Når din stegepande eller gryde får huller og ridser i belægningen af fx teflon/ptfe eller emalje, er det tid til at købe en ny. Uanset hvilken type du har.
Materialet under belægningen på gryder og pander er ikke nødvendigvis beregnet til kontakt med mad.
Løs belægning på gryder og pander kan falde af og ende i maden. Materialet under belægningen kan desuden frigive metaller til maden.
Bakterier og smuds kan også sætte sig under de løse flager i gryden eller pandens belægning.
Undgå ’sure’ fødevarer i aluminiumsgryder
Sure eller meget salte fødevarer som fx citroner, tomatsovs eller frugtgrød kan få aluminiumsgryder til at frigive aluminium.
Det gælder, hvis din aluminiumsgryde ikke har en beskyttende belægning.
Du bliver også udsat for aluminium fra naturligt indhold i din mad. Metallet kan bl.a. påvirke nervesystemet.
Skift gerne til en ny gryde af rustfri stål, hvis du har en gammel, slidt aluminiumsgryde.
Pladejernspander kan også frigive metal til sure fødevarer.
Vask nyt køkkengrej, inden du tager det brug
Vask dit nye køkkengrej. Så slipper du for rester af støv, procesolier mm.
Det er altid en god ide at vaske nye gryder og pander af, inden du tager dem i brug.
Test af ismaskiner: Risiko for, at denne model ikke virker
Vores testlaboratorie har opgivet at teste en bestemt ismaskine, da hele to nye eksemplarer af denne maskine slet ikke virkede.
Ismaskiner: Skal du vælge kompressor eller fryseelement?
Du kan nemt lave hjemmelavet is, hvis du har en ismaskine. Men skal du vælge en maskine med kompressor eller fryseelement? Læs om fordele og ulemper her.
Ismaskiner: Billig is kan være lige så god som dyr is
Hvilken ismaskine skal du vælge, hvis du drømmer om cremet og luftig hjemmelavet is – og ikke en grov og krystalliseret is? Få hjælp her.