Her er blenderne, der klarer sig bedst i test
Der er mange gode blendere på markedet, og nogle af de dyreste kan lave varm suppe. Se hvilken der bliver Bedst i test.
En god blender skal kunne blende alt, men ikke alle blendere kan det, det viser vores blender-test. De fleste blendere er bedre til at blende nogle typer af madvare end andre.
Hovedkonklusionen af testen af blendere
- Mange blendere har svært ved at knuse is ensartet
- Blendere med suppekognings-funktion er meget støjende
- De bedste blendere er dyre, men ikke nødvendigvis de dyreste
Testvinderen klarer is, suppe og smoothies
Den bedste blender i testen kan både knuse is ensartet og varme suppe op, mens den blender. Den leverer også gode resultater, når den laver mos og smoothies med en ensartet konsistens. Det er ikke alle blendere i testen, der klarer alle de opgaver lige godt.
Blenderen blev også testvinder, ved sidste test.
Disse problemer har blendere typisk
De fleste blendere kan knuse is, men kun nogle er gode til at gøre det ensartet, hvilket kan være vigtigt, når du fx bruger blenderen til at knuse is til cocktails.
Flere modeller kan have svært ved at blende rå gulerødder og selleri, så tjek eventuelt vores test, hvis du har brug for den funktion.
Kanden på en blender kan være af glas eller plast. En plastkande kan sagtens være af en god og holdbar kvalitet, men den vil lettere kunne slides og misfarves.
Powerblendere er dyrere men uklart hvad de dækker over
Flere blendere på markedet bliver kaldt superblendere eller powerblendere. Der er ikke nogen definition i watt eller funktioner, hvad det dækker over, men umiddelbart er det ofte de kraftige og mere avancerede maskiner, som af producenten får navnet ”power” eller ”super”
Powerblendere kan være ret dyre, og det er en god ide at tjekke efter, hvad der egentlig er ”power” eller ”super” ved blenderne. I vores test kan vi se at mange af de blendere der kalder sig for ”power” eller ”super” ofte har en suppefunktion, hvor de kan varme suppe ved hjælp af friktion, men du kan ikke regne med det.
Flere blendere kan varme suppe, men det larmer
Otte modeller i testen, der ligger i prislejet fra godt 1.000 kroner til næsten 5.000 kroner, giver desuden mulighed for at lave suppe færdig i blenderen.
Det fungerer ved, at der blendes så kraftigt, at friktionen varmer grøntsagerne op til en suppe på over 70 grader, og på nogle maskiner op til næsten 90 grader. En enkelt blender i vores test kan dog kun varme suppe op knap 32 grader.
Men blenderen skal køre en del minutter, hvor den støjer voldsomt imens. En af blenderne bruger fem minutter på at få suppen klar og larmer op til 97 dB – det er et støjniveau mellem et tog og en boremaskine.
Overvej, om det er bedre at blende først og så varme suppen færdig i gryden. Eller du kan bruge en stavblender direkte i gryden.
Stor forskel i blenderens effekt i Watt
Blenderne i testen har en maksimal effekt målt i Watt på mellem 500 – 2400 Watt. De fleste i testen ligger dog over 1.000 Watt. Vores test viser, at Watt ikke siger noget om hvor god blenderen er. Blendere med høj effekt klarer sig både godt og middel i testen.
Her er de bedste blendere i test
De bedste blendere i vores test er dyre, men ikke nødvendigvis blandt de dyreste. Vi anbefaler tre blendere, hvoraf en bliver Bedst i Test.
Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Her er det bedste vaffeljern
Drømmer du om sprøde klassiske vafler, så er et elektrisk vaffeljern en hurtig og nem løsning. Se hvilket vaffeljern som laver de bedste vafler.
Det skal du vide, før du køber en juicemaskine
Juicere – både juicemaskiner med centrifuge og slowjuicere – giver dig mulighed for selv at lave frugt og grønt om til juice. Men selvom maskinerne kan virke ens, er der store forskelle. Få tips til, hvilke detaljer du skal være opmærksom på.
Hvilken type blender skal jeg vælge?
Blendere fås i flere forskellige typer. Du kan få en traditionel blender, en stavblender eller en smoothie blender. Men hvilken skal du vælge?