Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Sådan har vi testet håndmixere

25 håndmixere i vidt forskelligt prisleje er testet for hvor godt de pisker, ælter og hvor meget de støjer.
Af Peter Skjødt
12. Januar 2015
Sådan har vi testet håndmixere
Foto: iStock

Hvordan er håndmikseren i brug?

Håndmixerne er testet i brugssituation, altså hvordan de er at holde på, hvordan de pisker og ælter, og hvor meget de støjer.

Hvor godt pisker og ælter mikserne?

Ydeevne er en samlet karakter for, hvordan håndmixerne pisker og ælter, samt tiden det tager. Vi har testet maskinerne ved at piske fløde, æggehvider og pandekagedej, samt æltet kagedej og brøddej.

Hvor nemme er mikserne at bruge?

Brugervenlighed er en samlet karakter for, hvor nem håndmixerne er at montere, bruge og rengøre samt hvor nemt det er at forstå manualen.

Er mikserne godt skruet sammen?

Byggekvalitet er et udtryk for hvor godt håndmixerne er bygget, når det kommer til materialevalg, konstruktion af maskinen samt finishen af produktet.

Støjer maskinen meget?

Støj er en karakter for hvor meget maskinerne larmer, målt både på et decibelmeter samt af et testpanel, der har vurderet støjen subjektivt.

Samlet bedømmelse vægtes således:

  • Ydeevne: 55 %,
  • Brugervenlighed: 30 %, 
  • Støj: 10 %,
  • Byggekvalitet: 5 %.

Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerblade i International Consumers Research and Testing, ICRT. Læs mere om det internationale testsamarbejde på international-testing.org