Bliv medlem

Her er 120 problematiske stoffer, der kan være i din personlige pleje

Kemiluppens database afslører, hvilke problematiske stoffer der er udbredte i plejeprodukter. Her får du overblik over nogle af de mest hyppige stoffer.

Katja Ravn · Foto: Getty Images · 26. marts 2026
Kvinde ser på håndsæbe

Kemiluppens database viser, at der findes mange forskellige problematiske stoffer i personlige plejeprodukter på det danske marked – og flere af dem går igen i hverdagsprodukter som cremer, shampoo og læbepomader. 

Kemien i produkter kan være svær at gennemskue. For selvom kosmetik og personlige plejeprodukter i EU skal være mærket med en ingrediensliste, hvor du kan finde information om, hvilke ingredienser dit produkt indeholder, så er det nok de færreste, der kan læse og forstå den lange liste af ingredienser. 

Med vores app Kemiluppen har vi derfor vurderet over 24.000 produkter for uønsket kemi ved at gennemgå stofferne på ingredienslisten en ad gangen. Fra databasen ved vi, hvilke problematiske stoffer der oftest er i plejeprodukter på det danske marked. 

Vi har fundet frem til stoffer, der er allergifremkaldende, miljøbelastende, mistænkt hormonforstyrrende mm. 

Nogle af stofferne har flere uønskede effekter. Et parfumestof, som er allergifremkaldende, kan fx også være mistænkt for at være hormonforstyrrende. 

Hvad er en ingrediensliste?

  • Ingredienserne står i rækkefølge efter, hvad der er mest af i produktet. Ingredienser, der er mindst af i et produkt (under 1 procent), kan dog stå i en vilkårlig rækkefølge.  

  • Parfume i produktet er enten betegnet som parfum, fragrance eller aroma. 

  • Planter og plantedele er angivet med deres botaniske navne på latin. 

  • Hvert stof har kun ét rigtigt navn og må ikke skjules under en anden betegnelse eller stavemåde. 

Liste over udbredte problematiske stoffer

  • I hår- og øjenbrynfarver er hyppigt forekomne allergifremkaldende farvestoffer følgende: 

    • 2,4-diaminophenoxyethanol hcl
    • 4-amino-2-hydroxytoluene
    • 4-amino-m-cresol
    • 4-chlororesorcinol
    • 4-hydroxypropylamino-3-nitrophenol
    • M-aminophenol
    • P-aminophenol
    • P-phenylenediamine
    • Resorcinol
    • Toluene-2,5-diamine
    • Toluene-2,5-diamine sulfate

    De stærkt allergifremkaldende hårfarvestoffer udløser alle den dårligste kemibedømmelse, C-kolben. 

  • De mest udbredte allergifremkaldende ingredienser er: 

    • 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol
    • 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane
    • Chloroxylenol
    • Colophonium
    • Diazolidinyl urea
    • Dihydroxyacetone (DHA)
    • Dimethylpabamidopropyl laurdimonium tosylate
    • Dmdm hydantoin
    • Imidazolidinyl urea
    • Iodopropynyl butylcarbamate
    • Methylchloroisothiazolinone
    • Methylisothiazolinone
    • Polyaminopropyl biguanide
    • Propyl gallate
    • Sodium hydroxymethylglycinate

    Flere af disse stoffer er klassificeret i EU som allergifremkaldende. Andre er allergifremkaldende, fordi de fraspalter formaldehyd, der kan give allergi. 

    Indhold af disse allergifremkaldende stoffer udløser den dårligste kemibedømmelse, C-kolben, med undtagelse af dihydroxyacetone (DHA), der er farvestoffet i selvbrunere. Det bedømmer vi med en B-kolbe. 

  • Nedenfor er listet nogle af de miljøproblematiske stoffer, vi hyppigst finde i Kemiluppen – og som ikke allerede er listet på nogle af de ovenstående lister. 

    Dem kan du holde øje med, hvis du også vil begrænse belastningen af miljøet. 

    • Acetyl trifluoromethylphenyl valylglycine
    • Copper sulfate
    • Cyclohexasiloxane
    • Disodium edta, Tetrasodium edta, Trisodium edta og Edta
    • Distearyldimonium chloride
    • Isopentane
    • Lauryl pyrrolidone
    • Methyl perfluorobutyl ether og Methyl perfluoroisobutyl ether
    • Methylene bis-benzotriazolyl tetramethylbutylphenol (nano)
    • Octafluoropentyl methacrylate
    • Pentane
    • Perfluorodecalin
    • Perfluorooctyl triethoxysilane
    • Polyperfluoromethylisopropyl ether
    • Ptfe
    • Quaternium-18
    • Sodium dodecylbenzenesulfonate
    • Tea-dodecylbenzenesulfonate
    • Tetradecyl aminobutyroylvalylaminobutyric urea trifluoroacetate
    • Thymol
    • Zinc oxide, Zinc sulfate og Zinc chloride

    Listen indeholder blandt andet stoffer, der: 

    • Er klassificeret i EU som skadende for miljøet 
    • Ikke nedbrydes tilstrækkeligt i miljøet (for eksempel fluorstoffer) 
    • Ikke er tilladte i miljømærkede produkter 

    Indhold af stoffer, der kan være miljøbelastende, udløser enten en B- eller C-vurdering i Kemiluppen. Det afhænger af, hvilket stof der er tale om.

  • Følgende stoffer, der findes i plejeprodukter er eller mistænkes for at være hormonforstyrrende. De står i rækkefølge efter hvor hyppigt de er fundet i kosmetik og plejeprodukter i Kemiluppen. 

    • Benzyl salicylate 
    • BHT 
    • Salicylic acid / salicylsyre 
    • Cyclopentasiloxane 
    • Ethylhexyl salicylate 
    • Methylparaben 
    • Ethylhexyl methoxycinnamate 
    • Octocrylene 
    • Benzophenone-4 
    • Propylparaben 
    • Homosalate 
    • Ethylparaben 
    • Benzophenone-1 
    • Cyclomethicone 
    • Benzophenone-3 
    • Resorcinol 
    • Sodium methylparaben 
    • BHA 
    • MEK (Butanone) 
    • Isoamyl p-methoxycinnamate 
    • Methyl salicylate 
    • Butylparaben 
    • 4-Methylbenzylidene camphor (4-MBC). Stoffet er forbudt fra maj 2026 
    • Triphenyl phosphate 
    • Diethyl Phthalate (DEP) 
    • Octoxynol 
    • Genistein 
    • Triclosan 

    Indhold af mistænkt hormonforstyrrende stoffer udløser den dårligste kemibedømmelse, C-kolben.

  • Enkelte stoffer, der må bruges i kosmetik og plejeprodukter er mistænkt for at være kræftfremkaldende eller skadende for vores forplantningsevne. 

    Nogle af disse er også mistænkt for at være hormonforstyrrende og står derfor på listen over hormonforstyrrende stoffer. 

    Andre er også allergifremkaldende, og står derfor på listen over allergifremkaldende stoffer. 

    Nedenstående er de stoffer, der ikke er listet andet sted: 

    • Glyoxal
    • Magnesium salicylate
    • Methyl salicylate
    • O-phenylphenol
    • Sodium borate
    • Sodium salicylate (salt af salicylsyre)
    • Trimethylbenzoyl diphenylphosphine oxide
    • Zinc pyrithion - stoffet er forbudt fra marts 2022

    Disse stoffer udløser den dårligste kemibedømmelse, C-kolben.

  • Parfume og parfumestoffer 

    Parfume og parfumestoffer kan give allergi. 

    Kig efter om produktet er parfumeret. Der står enten Parfum, Fragrance eller Aroma på ingredienslisten. 

    Af specifikke allergifremkaldende parfumestoffer kan du kigge efter: 

    • Alpha-isomethyl ionone
    • Amyl cinnamal
    • Amyl salicylate
    • Anethole
    • Anise alcohol
    • Benzaldehyde
    • Benzyl alcohol
    • Benzyl benzoate
    • Benzyl cinnamate
    • Benzyl salicylate
    • Beta-caryophyllene
    • Camphor
    • Carvone
    • Cinnamal
    • Cinnamyl alkohol
    • Citral
    • Citronellol
    • Coumarin
    • Dimethyl Phenethyl Acetate
    • Eugenol
    • Farnesol
    • Geraniol
    • Geranyl acetate
    • Hexamethylindanopyran
    • Hexyl cinnamal
    • Isoeugenol
    • Limonene
    • Linalool
    • Linalyl acetate
    • Menthol
    • Pinene
    • Terpineol
    • Terpinolene
    • Tetramethyl acetyloctahydronaphthalenes
    • Vanillin

    Parfume og parfumestoffer udløser typisk en middel kemibedømmelse, B-kolben. 

    56 nye parfumestoffer bliver snart deklarationspligtige 

    I 2023 besluttede EU at udvide listen med yderligere 56 allergener. Det betyder, at producenter fremover skal deklarere disse stoffer på ingredienslisten – men reglerne træder ikke i kraft med det samme, så du vil ikke nødvendigvis kunne finde dem på produkter, du køber i dag. Her vil der blot stå fx “parfum” på ingredienslisten. 

    Vær opmærksom på overgangsperioden 

    • Nye produkter, der indeholder disse allergener, skal deklareres fra 1. august 2026. 
    • Eksisterende produkter uden deklaration må stadig sælges frem til 31. juli 2028. 

    Det betyder i praksis, at du som forbruger – og særligt som parfumeallergiker – ikke kan vide, om disse stoffer fremgår af ingredienslisten endnu, selvom de er til stede i produktet. Vi ved derfor heller ikke, hvor hyppige de er i kosmetik og plejeprodukter på nuværende tidspunkt.

    Nogle af de nye deklarationspligtige allergener er parfumestoffer, andre er planteekstrakter. 

    Ud af de nye deklarationspligtige allergener ser vi på nuværende tidspunkt følgende parfumestoffer i en del produkter: 

    • Anethole
    • Amyl salicylate
    • Benzaldehyde
    • Beta-caryophyllene
    • Carvone
    • Dimethyl Phenethyl Acetate
    • Geranyl acetate
    • Hexamethylindanopyran
    • Linalyl acetate
    • Pinene
    • Terpinolene
    • Tetramethyl acetyloctahydronaphthalenes
    • Vanillin

  • I kosmetik og plejeprodukter anvendes mange forskellige udtræk fra planter. 

    Nogle planteekstrakter kan give allergi, ligesom parfume og parfumestoffer. Det vurderer EU's videnskabelige komite for forbrugersikkerhed (SCCS). 

    Nogle af planteekstrakterne er kommet på listen over de deklarationspligtige allergener. 

    Du kan fx. kigge efter ingredienser baseret på følgende planter: 

    • Cananga odorata
    • Citrus aurantium, Citrus limon og andre citrusekstrakter
    • Eucalyptus globulus
    • Evernia ekstrakter
    • Jasminum officinale
    • Juniperus Virginiana
    • Lavandula angustifolia og andre Lavandula ekstrakter
    • Melaleuca alternifolia
    • Mentha piperita og andre Mentha ekstrakter
    • Pelargonium graveolens
    • Pogostemon cablin
    • Rosa canina, Rosa damascena og andre Rosa ekstrakter
    • Rosmarinus officinalis

    Allergifremkaldende planteekstrakter udløser typisk middel kemibedømmelse, B-kolben.

  • Nogle stoffer kan være problematiske, hvis de er i produkter som vi smører på læberne og derfor også spiser en del af under brug. 

    I læbepomader og læbestifter kan du kigge efter følgende stoffer: 

    • Cera microcristallina
    • Ceresin
    • CI 77891 eller Titanium dioxide
    • Ozokerite
    • Paraffin
    • Paraffinum liquidum
    • Petrolatum

    I Kemiluppen vurderes disse stoffer med middel kemibedømmelse, B-kolben, når de findes i læbeprodukter. 

  • Enkelte stoffer skal man være opmærksom på i børneprodukter, da de anses for uønskede i børneprodukter, men ikke i andre produkter i øvrigt. 

    • Anthemis ekstrakter
    • Arnica ekstrakter
    • Calendula ekstrakter
    • Chamomilla ekstrakter
    • Phenoxyethanol

    I Kemiluppen vurderes de alle med middel kemibedømmelse, B-kolben, i babyprodukter. 

Stofferne er tilladte, men cocktaileffekten kan være problematisk 

De problematiske stoffer er hovedsageligt lovlige at bruge, for hvert enkelt stof er sjældent farligt i sig selv. Problemet for den enkelte forbruger kan være kombinationen af alle de uønskede stoffer, som vi er i kontakt med på en daglig basis – fra vores håndsæbe, creme, mad, indeklima osv. Det er dette, som forskere er bekymrede for, og som vi kalder cocktaileffekten. Den samlede daglige udsættelse for uønsket kemi tager EU-lovgivningen ikke højde for i dag.  

Kemiluppen hjælper dig med at undgå uønsket kemi 

Et af de nemmeste steder at minimere din samlede udsættelse for uønsket kemi er i personlig pleje og kosmetik, hvor du med Kemiluppen nemt kan scanne produktet og se, om det indeholder disse stoffer eller ej. 

  • Får produktet en A-kolbe, er det fri for en række uønskede kemikalier.  
  • B-kolben er en middel bedømmelse, hvor et produkt er fri for en række problematiske stoffer, men kan indeholde stoffer du kan være opmærksom på fx parfume eller stoffer, der kan være miljøbelastende.  
  • C-kolben er den dårligste bedømmelse, hvor et produkt kan indeholde fx mistænkt hormonforstyrrende stoffer.  

Reglerne for deklaration i EU 

  • Kosmetik og personlige plejeprodukter i EU skal være mærket med en indholdsdeklaration, og du kan derfor altid finde information om, hvilke ingredienser dit produkt indeholder. 
  • Kan du ikke finde en ingrediensliste på dit plejeprodukt, kan det være fordi produktet er så lille, at det er undtaget reglen om deklaration direkte på produktet. 
  • I stedet skal ingredienslisten være tilgængelig på informationsmateriale i butikken, hvor produktet sælges. 
  • Ingredienslisten kan også have siddet på en æske, som du har smidt ud. 

 

Vi tester produkter for uønsket kemi

De usynlige kemikalier i vores produkter kan have en negativ effekt på vores miljø og sundhed – men det kan være svært at spotte dem i vores produkter. Derfor tester Forbrugerrådet Tænk Kemi alt fra legetøj, køkkenudstyr, plejeprodukter og rengøringsmidler for indhold af problematisk kemi, så du kan finde de gode alternativer og minimere din samlede udsættelse. 

Du kan finde kemitest og funktionstest her.  

Du kan også scanne kosmetik og pleje og vask og rengøring for uønsket kemi med vores app Kemiluppen.  

Du kan downloade vores app her.