Personlig pleje: Se efter disse stoffer Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Personlig pleje: Se efter disse stoffer

Kemien i din creme, shampoo eller læbestift kan være svær at gennemskue. Se lister med problematiske stoffer, som du selv kan tjekke i dine produkter.

Stine Müller · Foto: Getty Images · 25. januar 2022
Kvinde ser på håndsæbe

Kemien i cremer, shampoo eller makeup kan være svær at gennemskue.

Kosmetik og personlige plejeprodukter i EU skal være mærket med en indholdsdeklaration, og du kan derfor altid finde information om, hvilke ingredienser dit produkt indeholder.

Kan du ikke finde en ingrediensliste på dit produkt, kan det være fordi produktet er så lille, at det er undtaget reglen om deklaration direkte på produktet.

I stedet skal ingredienslisten være tilgængeligt på informationsmateriale i butikken, hvor produktet sælges.

Ingredienslisten kan også have siddet på en æske, som du har smidt ud.

Kemiluppen hjælper dig med at gennemskue ingredienserne

Med appen Kemiluppen kan du scanne dine personlige plejeprodukter og få Forbrugerrådet Tænk Kemis vurdering af stofferne på ingredienslisten.

Kemiluppen giver dig besked, om et personligt plejeprodukt fx indeholder:

  • Parfume eller andre stoffer, der kan give allergi.
  • Stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, kræftfremkaldende eller skadende for forplantningsevnen.
  • Stoffer, der belaster miljøet.

Sådan læser du ingredienslisten

  • Ingredienserne står i rækkefølge efter, hvad der er mest af i produktet.
  • Parfume i produktet er enten betegnet som parfum, fragrance eller aroma.
  • Planter og plantedele er angivet med deres botaniske navne på latin.
  • Hvert stof har kun ét rigtigt navn og må ikke skjules under en anden betegnelse eller stavemåde.

Stofferne er tilladte, men cocktaileffekten kan være problematisk

Stofferne er som udgangspunkt tilladte i kosmetik og personlige plejeprodukter, og det er ikke det enkelte produkt med et uønsket indholdsstof, der er et problem.

De uønskede stoffer udgør altså ikke i sig selv en risiko, fordi du udsættes for dem i den enkelte creme eller deodorant.

Forskere er dog bekymrede over cocktaileffekten.

Hvad er cocktaileffekten?

Uønskede stoffer i et enkelt produkt er sjældent farligt i sig selv.

Den er den samlede effekt af kemiske stoffer fra produkter i hverdagen - kosmetik, mad, tøj og elektronik - der udgør en sundhedsrisiko.

Dette kalder vi for cocktaileffekten.

Læs mere her

Tjek selv dine produkter for uønskede indholdsstoffer

Fra Kemiluppens database ved vi, hvilke problematiske stoffer der oftest er i plejeprodukter på det danske marked.

Det er stoffer, du også selv kan kigge efter, hvis du er optaget af at styre uden om problematisk kemi, eller hvis dit produkt endnu ikke er vurderet i Kemiluppen.

Du kan se de problematiske ingredienser på nedenstående lister.

Nogle stoffer har flere forskellige uønskede effekter, men de optræder kun på en af listerne.

Uønskede stoffer i plejeprodukter

  • Følgende stoffer, der findes i plejeprodukter er er eller mistænkes for at være hormonforstyrrende.

    • Benzyl salicylate
    • BHT
    • Cyclopentasiloxane
    • Salicylic acid / salicylsyre
    • Methylparaben
    • Ethylhexyl salicylate
    • Ethylhexyl methoxycinnamate
    • Propylparaben
    • Octocrylene
    • Benzophenone-4
    • Ethylparaben
    • Homosalate
    • Cyclomethicon
    • Butylparaben
    • Benzophenone-3
    • Benzophenone-1
    • Sodium methylparaben
    • Resorcinol
    • BHA
    • Isoamyl p-methoxycinnamate
    • Triphenyl phosphate
    • Octoxynol
    • Benzophenone
    • Butylphenyl methylpropional – er forbudt fra marts 2022
    • Diethyl Phthalate (DEP)
    • Cyclotetrasiloxane
    • Benzophenone

    Indhold af mistænkt hormonforstyrrende stoffer udløser den dårligste kemibedømmelse, C-kolben.

  • Parfume og parfumestoffer kan give allergi.

    Kig efter om produktet er parfumeret. Der står enten Parfum, Fragrance eller Aroma på ingredienslisten.

    Af specifikke allergifremkaldende parfumestoffer kan du kigge efter:

    • Limonene
    • Linalool
    • Benzyl alcohol
    • Citronellol
    • Geraniol
    • Hexyl cinnamal
    • Benzyl salicylate
    • Citral
    • Alpha-isomethyl ionone
    • Coumarin
    • Benzyl benzoate
    • Hydroxycitronellal
    • Eugenol
    • Farnesol
    • Amyl cinnamal
    • Cinnamyl alkohol
    • Isoeugenol
    • Cinnamal
    • Benzyl cinnamate
    • Methyl 2-octynoate
    • Anise alcohol
    • Menthol
    • Camphor
    • Vanillin
    • Butylphenyl methylpropional – er forbudt fra marts 2022
    • Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC) – er forbudt fra august 2021

    Parfume og parfumestoffer udløser typisk en middel kemibedømmelse, B-kolben.

  • I kosmetik og plejeprodukter anvendes mange forskellige udtræk fra planter.

    Nogle planteekstrakter kan give allergi, ligesom parfume og parfumestoffer. Det vurderer EU's videnskabelige komite for forbrugersikkerhed (SCCS).

    Du kan kigge efter ingredienser baseret på følgende planter:

    • Lavandula angustifolia og andre Lavandula ekstrakter
    • Rosmarinus officinalis
    • Citrus aurantium, Citrus limon og andre citrus ekstrakter
    • Eucalyptus globulus
    • Melaleuca alternifolia
    • Rosa canina, Rosa damascena og andre Rosa ekstrkater
    • Mentha piperita og andre Mentha ekstrakter
    • Cananga odorata
    • Pelargonium graveolens
    • Pogostemon cablin
    • Jasminum officinale
    • Evernia ekstrakter

    Allergifremkaldende planteekstrakter udløser typisk middel kemibedømmelse, B-kolben.

  • I hår- og øjenbrynfarver er hyppigt forekomne allergifremkaldende farvestoffer følgende:

    • M-aminophenol
    • Resorcinol
    • Toluene-2,5-diamine sulfate
    • Toluene-2,5-diamine
    • 2,4-diaminophenoxyethanol hcl
    • 4-chlororesorcinol
    • P-aminophenol
    • 4-amino-2-hydroxytoluene
    • P-phenylenediamine
    • 4-hydroxypropylamino-3-nitrophenol
    • 4-amino-m-cresol

    De stærkt allergifremkaldende hårfarvestoffer udløser alle den dårligste kemibedømmelse, C-kolben.

  • De mest udbredte allergifremkaldende ingredienser er:

    • Methylisothiazolinone
    • Methylchloroisothiazolinone
    • Dmdm hydantoin
    • Iodopropynyl butylcarbamate
    • Diazolidinyl urea
    • Imidazolidinyl urea
    • Polyaminopropyl biguanide
    • Sodium hydroxymethylglycinate
    • Colophonium
    • 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol
    • 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane
    • Propyl gallate
    • Chloroxylenol
    • Ammonium acryloyldimethyltaurate/beheneth-25 methacrylate crosspolymer
    • Dimethylpabamidopropyl laurdimonium tosylate

    Flere af disse stoffer er klassificeret i EU som allergifremkaldende. Andre er allergifremkaldende, fordi de fraspalter formaldehyd, der kan give allergi.

    Indhold af disse allergifremkaldende stoffer udløser den dårligste kemibedømmelse, C-kolben.

  • Nedenfor er listet nogle af de miljøproblematiske stoffer, vi hyppigst finde i Kemiluppen – og som ikke allerede er listet på nogle af de ovenstående lister.

    Dem kan du holde øje med, hvis du også vil begrænse belastningen af miljøet.

    • Disodium edta, Tetrasodium edta, Trisodium edta og Edta
    • Cyclohexasiloxane
    • Zinc oxide, Zinc sulfate og Zinc chloride
    • Tea-dodecylbenzenesulfonate
    • Ptfe
    • Isopentane
    • Methylene bis-benzotriazolyl tetramethylbutylphenol (nano)
    • Octafluoropentyl methacrylate
    • Copper sulfate
    • Distearyldimonium chloride
    • Sodium dodecylbenzenesulfonate
    • Quaternium-18
    • Perfluorodecalin
    • Perfluorooctyl triethoxysilane
    • Lauryl pyrrolidone
    • Methyl perfluorobutyl ether og Methyl perfluoroisobutyl ether
    • Pentane
    • Thymol
    • Polyperfluoromethylisopropyl ether
    • Acetyl trifluoromethylphenyl valylglycine
    • Tetradecyl aminobutyroylvalylaminobutyric urea trifluoroacetate

    Listen indeholder blandt andet stoffer, der:

    • Er klassificeret i EU som skadende for miljøet
    • Ikke nedbrydes tilstrækkeligt i miljøet (for eksempel fluorstoffer)
    • Ikke er tilladte i miljømærkede produkter

    Indhold af stoffer, der kan være miljøbelastende, udløser enten en B- eller C-vurdering i Kemiluppen. Det afhænger af, hvilket stof der er tale om.

  • Enkelte stoffer, der må bruges i kosmetik og plejeprodukter er mistænkt for at være kræftfremkaldende eller skadende for vores forplantningsevne.

    Nogle af disse er også mistænkt for at være hormonforstyrrende og står derfor på listen over hormonforstyrrende stoffer.

    Andre er også allergifremkaldende, og står derfor på listen over allergifremkaldende stoffer.

    Nedenstående er de stoffer, der ikke er listet andet sted:

    • Sodium salicylate (salt af salicylsyre)
    • Methyl salicylate
    • Magnesium salicylate
    • Zinc pyrithion - stoffet er forbudt fra marts 2022
    • Glyoxal
    • Trimethylbenzoyl diphenylphosphine oxide
    • Sodium borate

    Disse stoffer udløser den dårligste kemibedømmelse, C-kolben.

    For produkter, der indtages eller indåndes (via spray, løs pulver, læbeprodukter), bedømmer vi også:

    • Titaniumdioxide / CI 77891

    I produkter, du IKKE indånder eller indtager, er der ikke tilsvarende bekymring for Titaniumdioxide, her bedømmer vi den ikke,

  • Nogle stoffer er problematiske, hvis de er i produkter som vi smører på læberne og derfor også spiser en del af under brug.

    I læbepomader og læbestifter kan du kigge efter følgende stoffer:

    • CI 77891
    • Titanium dioxide
    • Paraffinum liquidum
    • Petrolatum
    • Cera microcristallina
    • Paraffin
    • Ozokerite
    • Ceresin

    I Kemiluppen vurderes disse stoffer med middel kemibedømmelse, B-kolben, når de findes i læbeprodukter.

  • Enkelte stoffer skal man være opmærksom på i børneprodukter, da de anses for uønskede i børneprodukter, men ikke i andre produkter i øvrigt.

    • Phenoxyethanol
    • Chamomilla ekstrakter
    • Calendula ekstrakter
    • Anthmis ekstrakter
    • Arnica ekstrakter

    I Kemiluppen vurderes de alle med middel kemibedømmelse, B-kolben, i babyprodukter.