Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Blog: Kemieksperimentet fortsætter

Trods en mange-årig kamp mod potentielt skadeligt kemi i forbrugerprodukter, findes der ifølge Claus Jørgensen stadig mere end 1.000 stoffer med hormonforstyrrende effekter.
Af Claus Jørgensen
30. April 2014
Foto: Thinkstock

Kampen mod skadelig kemi

I 1998 stødte jeg som specialepraktikant i Grøn Information for første gang på ’parabenerne’. ”De er miljøbelastende og i øvrigt hormonforstyrrende”, sagde min daværende chef, ”og derfor skal vi have dem ud af kosmetik”, fortsatte han.

Det lyder rigtigt, tænkte jeg dengang. Hvad jeg ikke vidste var, at denne kamp mod potentielle skadelige kemikalier i forbrugerprodukter, skulle fylde det meste af mit arbejdsliv frem til i dag.

Små fremskridt

I 16 år har jeg arbejdet for at få forbudt en række problematiske kemikalier i forbrugerprodukter. Sammen med andre gode kræfter i Danmark og i udlandet har jeg kæmpet for at få bl.a. visse flammehæmmere ud af forbrugerelektronik og møbler, at få bisphenol a ud af sutteflasker og ikke mindst få ftalaterne ud af legetøj og andre hverdagsprodukter

Og det er blevet bedre på nogle fronter. Nogle stoffer er faktisk blevet forbudt i forbrugerprodukter, og EU's lovgivning REACH har mange steder strammet op, således at der er kommet flere begrænsninger på bestemte kemiske stoffer.

Og som borger i EU er man trods alt bedre beskyttet mod skadelig kemi end, hvis man bor i andre verdensdele.

Stadig lang vej

Men der er stadig masser af kemiske stoffer i vores hverdag, der kan have effekter på vores sundhed og vores miljø.

Og det er ikke nemt at komme stofferne til livs, for selvom viden om mange af disse stoffer er større, og vi kender til deres uheldige bivirkninger fra bl.a. dyreforsøg, og selvom lovgivningen egentlig siger, at skadelig kemi er forbudt, så er det myndighederne, der skal bevise, at stoffer er skadelige, før de forbydes.

Så selvom der fx er masser af videnskabelige beviser for at bisphenol a er hormonforstyrrende, så er det stadig ikke nok til at det bliver totalt forbudt.

En problematisk cocktail

Det skyldes, at reguleringen af kemikalier stadig baseres på tilgangen – et stof, et produkt ad gangen. Dvs. at man sætter grænseværdier ud fra, hvor meget vi kan ’tåle’ af et enkelt stof eller et enkelt produkt, når man fastsætter grænseværdierne.

Der tages ikke højde for, at vi udsættes for stoffer fra mange forskellige kilder, eller for forskellige stoffer, med samme effekter – den såkaldte kombinationseffekt.

Jeg kalder det ”Det store kemieksperiment”, fordi når vi ikke tager højde for kombinationseffekten i reguleringen af kemikalier, så aner vi faktisk ikke, hvilke effekter det har på os mennesker.

Vi kan se fra eksperimenter med forsøgsdyr, at der er effekter, og at kombinationen af stoffer der i sig selv ikke har en effekt, faktisk går hen og bliver effektfulde, når de mikses.

1.000 hormonforstyrrende stoffer

Her i 2014 ved vi, at over 1.000 stoffer  har hormonforstyrrende effekter! Der bruges stadig flammehæmmere, bisphenol a og ftalater, men meget tyder trods alt på, de er på vej ud!

Parabenerne? I dag kæmper jeg stadig for at få udfaset parabenerne, som de fleste danskere dog har hørt om i dag, som mange producenter i DK har udfaset, og som er forbudt i svanemærket kosmetik.

Men der er desværre kommet andre hormonforstyrrende stoffer på banen, som er tilladt bl.a. i kosmetikken eller i vores fødevarer, fx BHA, UV-filtre, fluorstoffer, og mange andre…

Stop eksperimenteringen af forbrugere

Jeg giver dog ikke op. I Danmark er der fokus på problemstillingen, og Forbrugerrådet Tænk fortsætter med at kræve forbud mod problematiske kemi, bl.a. med ”Giftfri Barndom”.

Sammen med bl.a. andre miljø- og forbrugerorganisationer vil Forbrugerrådet Tænk arbejde for at ’uddanne’ forbrugerne, så de kan styre uden om de værste stoffer og på den måde minimere eksperimentet!

Skrevet af

Claus Jørgensen

Projektchef, Forbrugerrådet Tænk Kemi
Test & Analyse / Politik & Kampagner