Test viser vitaminpiller til børn indeholder mistænkt hormonforstyrrende stof
Forbrugerrådet Tænk har testet 28 vitaminpiller til børn for indhold af vitaminer og mineraler. Et produkt indeholder BHT, der er mistænkt hormonforstyrrende.
Vi har undersøgt vitaminpiller til børn i 2016, 2021 og igen i 2026 og vi finder fortsat problemer i vitaminpiller, som er beregnet til børn. Udbuddet af børnevitaminpiller vokser selvom Fødevarestyrelsen ikke anbefaler, at man giver børn vitaminpiller, og i vores undersøgelse finder vi, udover BHT, doser af vitamin som ikke matcher retningslinjerne, og problemer med børnesikring
Testens hovedkonklusioner
- Ikke alle produkter er børnesikrede og mange minder om slik
- Prisen for en dags-dosis er meget svingende
- Et produkt indeholder stof der er mistænkt for at være hormonforstyrrende
Det skal du vide før du køber vitaminpiller
Vores test viser, at der er flere ting, du skal være opmærksom på, når du køber vitaminpiller til børn.
- Vitaminpillerne er nemme at spise som tyggetabeller eller vingummier og det øger risikoen for at barnet opfatter det som slik og spiser mere end en
- Flere produkter har ikke børnesikring, og det gør det nemmere for børn at åbne bøtten i et uovervåget øjeblik
- Indholdet af vitaminer og mineraler bliver sat i forhold til Reference indtaget (RI-værdierne). RI-værdierne er sat i forhold til en voksen person – ikke et barn, så 100% er det ikke nødvendigvis godt for dit barn.
- 14 vitaminpiller indeholder jod. Børn, der drikker mælk og spiser mælkeprodukter bør ikke få kosttilskud med jod.
- Ikke alle vitaminpillerne i testen indeholder D-vitamin eller nok D-vitamin, selvom fødevarestyrelsen anbefaler at alle børn indtager D-vitamin i vinterhalvåret.
Spørg din læge, om dit barn har brug for at spise vitaminpiller -
Prisen på vitaminpiller er meget svingende
Der er meget stor forskel på hvad vitaminpiller koster. Prisen pr. dagsdosis varierer fra 57 øre for den billigste til 15 kr. for den dyreste. Under de enkelte produkter i testen kan du se prisen for en dagsdosis.
Én vitaminpille indeholder BHT
En vitaminpille indeholder et antioxidant som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Første gang vi undersøgte børnevitaminpiller i 2016 indeholdt flere BHT (butylated hydroxytoluene). De fleste producenter har udfaset stoffet, men i et produkt finder vi stadig BHT – det gjorde vi også i 2021
BHT er lovligt at anvende som tilsætningsstof i fødevarer såsom kosttilskud. Men vi mener ikke det bør findes i produkter til børn.
BHT i vitaminpiller bidrager til cocktaileffekten
Selvom de enkelte vitaminpiller ikke i sig selv er problematiske, bidrager indholdet af BHT til den samlede udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer – det som kaldes cocktaileffekten.
Denne børnevitaminpille indeholder BHT
Denne vitaminpille indeholdt BHT både da vi testede i 2016, 2021 og igen i 2026
Emballagen på disse vitaminpiller er ikke børnesikret
Børnesikring forhindrer ikke nødvendigvis, at dit barn kan åbne en bøtte med vitaminpiller, men det gør det svære. Sørg altid for at vitaminpillerne er uden for rækkevidde. Vitaminpiller der ikke er børnesikret, får en lavere bedømmelse i vores test.
Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Vitaminpiller til børn: Her er anbefalingerne
Skal børn spise vitaminpiller? Og hvordan vælger du, hvilke børnevitaminer du skal købe? Læs Fødevarestyrelsens anbefalinger og Forbrugerrådet Tænks råd.
Cykelhjelme til børn: Her er de bedste i test
Hvor godt beskytter cykelhjelme til børn mod hjernerystelse og andre hovedskader? Læs mere om vores test af børnecykelhjelme, og se hvilken hjelm, der klarer sig bedst.
Autostole klarer sig godt i kemitest
Autostole er generelt uden uønskede kemikalier, der for eksempel er mistænkt for at være hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende, viser vores test.