Titel
Feriebudget: Få råd til en god ferie

Undgå stress med et feriebudget
Ferie er for mange det frirum, hvor drømmene skal opfyldes. Men har du råd til at holde den ferie, du drømmer om?
Lægger du et feriebudget, undgår du at stresse over økonomi og penge. Få hjælp til at lægge et realistisk feriebudget, så du kan bruge ferien på at slappe af.
Find de billigste flybilletter med testen af flyprisportaler
Feriebudget: Gå i gang i god tid
Din drømmeferie er svær at få råd til, hvis du først begynder at spare op måneden før.
Et godt budget gør det lettere at få råd til ferien – på den måde kan du nemlig lægge lidt til side hver måned, og du risikerer ikke, at uventede udgifter slår bunden ud af din økonomi.
Lav dit feriebudget som en del af dit almindelige budget.
Ferie: Hvad prioriterer du højest?
Rejser, udflugter, shopping og god mad fylder ofte i feriebudgettet. Men der er sjældent råd til alt. Derfor må du og din familie prioritere, hvad I vil have ud af ferien.
Står ferien på en dyr rejse? Skal I leje bil for at komme frem? Og vil I helst spise ude, på dyre udflugter eller noget helt tredje?
Sæt rammerne for ferien sammen med familien. Lav eventuelt en liste over, hvilke seværdigheder og goder der er vigtigst for jer på ferien. Så spiser I ikke dyrt hver aften, hvis I i virkeligheden helst vil bruge pengene på en forlystelsespark.
Airbnb: Det skal du tænke over, før du lejer
Billeje: Husk dette, før du lejer af private
Priser: Hvor meget koster ferien?
Undersøg priser på restauranter og aktiviteter i dit ferieområde, inden I bestiller ferien.
Kender I priser og aktiviteter på feriestedet, bliver det nemmere at lave et holdbart feriebudget, hvor I ikke ender med et kæmpe overtræk efter ferien.
Overtræk: Derfor skal du undgå det
Realistisk feriebudget: Tjek sidste års ferieforbrug
Hvor meget koster din ferie – realistisk set? Det er svært at vide, men din netbank kan give dig et godt pejlemærke.
I netbanken kan du nemlig se, hvor mange penge du og din familie brugte under sidste års ferie.
Lægger du feriebudget, kan du derfor spørge dig selv:
- Hvor mange penge brugte du sidste år?
- Hvad brugte du penge på? (spise ude, aktiviteter, transport med mere)
Usynlige ferieomkostninger: Husk disse udgifter
Ferie koster ikke bare på grund af rejser og udflugter. Der er mange usynlige udgifter, du også skal bruge penge på i forbindelse med ferien.
De usynlige udgifter til ferien kan for eksempel være:
- Parkering og forplejning i lufthavnen
- Pasning af kæledyr
- Køb af kuffert, telt, pas eller andet udstyr
- Rejseforsikringer, afbestillingsforsikringer mm
- Brug af telefon på ferien
- Veksling af valuta
Dit feriebudget skal også rumme de usynlige udgifter – ellers ender ferien med at blive meget dyrere end forventet.
Rejseforsikring: Er du allerede dækket?
Mobilbrug inden for EU: Undgå ekstra mobilregning på ferien
Mobilbrug uden for EU: Sådan undgår du dyre telefonregninger på ferien