Derfor stiger renten sammen med inflationen Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Derfor stiger renten sammen med inflationen

Når prisen på smør, strøm og yogatimer stiger, er der inflation, og så vil renterne også stige. Her er forklaringen.

Morten Steinche · Foto: Getty Images · 29. november 2021
Inflation og rente - sådan hænger de sammen

Når inflationen tager til, så kan renterne også stige, men hvorfor og hvordan hænger de to ting sammen?

“Ja kort sagt, så udhuler inflationen jo købekraften. 1.000 kroner bliver for eksempel kun 900 kroner værd, og det gælder også værdien af bankens renter, som jo er bankens indtægtskilde, så for at kompensere for den manglende købekraft sætter banken simpelthen renterne op.”

Det forklarer Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

I princippet er det det samme, der sker med priserne på alle andre varer, når der er inflation, og et æble stiger for eksempel ti procent i pris.

Prisen på dit lån bliver også dyrere som følge af de stigende renter.

Årsagen til den historisk lave rente

Igennem længere tid er renten blevet lavere og lavere, og i de fleste banker er indlånsrenten sågar gået i minus, så du skal betale for at have penge stående på kontoen.

Årsagen til den historisk lave rente er netop lav inflation og lav vækst efter finanskrisen. Der har været skrevet og sagt meget om den lave rente, som påvirker økonomien i både positiv og negativ retning.

På plussiden er det blevet billigt at låne, men omvendt giver renterne på pensionsopsparingen ikke rigtig noget igen.

Så spørgsmålet er, om det vil være godt eller skidt, hvis renten begynder at stige?

“Ja det er også et både-og-svar,” lyder det fra Lars Baadsgaard, chefkonsulent hos Forbrugerrådet Tænk.

“En langsom og begrænset rentestigning er et udtryk for en bedring i økonomien, men en kraftig rentestigning kombineret med en stigende inflation kan sætte en bremse i økonomien,” siger han.

Det sker der, når renten stiger

• Boligpriserne falder, fordi det bliver dyrere at finansiere købet af en ejerbolig på grund af højere renter.

• Dit boliglån bliver dyrere, hvis lånet er med variabel rente.

• Pensionsopsparingen vil på sigt vokse hurtigere på grund af stigende obligationsrenter. På kort sigt vil pensionsopsparingen blive mindre på grund af fald i værdien af obligationer.

Kan koste for boligejerne

En stor rentestigning kan nemlig koste dyrt for de boligejere, der har sat sig lidt for hårdt i det med et rentetilpasningslån.

“En større rentestigning vil simpelthen betyde, at de fra det ene år til det andet kommer til at betale betydelig mere for deres lån og bliver nødt til at sætte forbruget ned og i værste fald måske ikke kan betale terminerne og derfor må gå fra hus og hjem. Det er især en risiko for de mennesker, der har købt en ejerbolig ud fra det nuværende meget lave renteniveau,” siger Lars Baadsgaard.

“Men jeg vil tro, at de fleste boligejere nok kan klare en mindre rentestigning på for eksempel en halv til en hel procent.”

Omvendt betyder en rentestigning, at for eksempel pensionsopsparingen på sigt vokser hurtigere.

“En lille rentestigning og en mindre stigning i inflationen kan være godt for samfundet, så det skal man som forbruger ikke være nervøs for. Der er en tendens til, at når løn og priser stiger lidt hvert år, så skaber det vækst i samfundet,” siger Lars Baadsgaard.

Det sker der, når inflationen stiger

• Forbrugsvarer og ydelser bliver dyrere. Dermed bliver pengene mindre værd.

• Renten stiger.

• Og lønningerne stiger typisk efter et stykke tid.

Forbrugerprisindekset

Og inflationen har da også været nogenlunde konstant igennem en længere årrække nu. En gang om måneden offentliggør Danmarks Statistik forbrugerprisindekset, der netop viser, hvordan priserne på alle mulige forbrugsvarer udvikler sig.

I august i år var forbrugerprisindekset steget med 1,8 procent sammenlignet med året før. Det er den største stigning i Danmark siden december 2012, men stigningen er dog noget mindre end de gennemsnitlige prisstigninger på 3,4 procent, der kom i kølvandet på finanskrisen i 2008.

Det er imidlertid helt normalt, at priserne stiger over tid.

“En liter mælk i dag koster noget mere, end den gjorde i 1951, men heldigvis er lønningerne heller ikke de samme, som de var for 70 år siden. Lønnen og prisstigningerne følges simpelthen ad,” siger Lars Baadsgaard.

Forventningen kan skabe højere inflation

Siden 1990’erne har inflationen ligget nogenlunde stabilt på omkring to procent om året. Det betyder, at 100 kroner efter et år kun er 98 kroner værd på grund af de prisstigninger, der er i samfundet.

Men i praksis betyder det ingenting for os borgere og lønmodtagere, hvis lønnen i samme periode er steget tilsvarende. Renten har været lav i en del år, men det er muligt, at renten står foran en stigning nu.

“Forventningen om et større forbrug kan få renten til at stige. Kommer der gang i efterspørgslen, forbruget, lønstigningerne og beskæftigelsen, ja, så vil renten også stige,” siger Lars Baadsgaard.

Alene forventningen om en højere inflation kan nemlig påvirke renten, for eksempel på de realkreditobligationer, der ligger bag boligejerens realkreditlån.

“Hvis forventningen er, at der kommer en højere inflation i morgen, så vil køberne af obligationerne kræve en højere rente. Som investor er man jo interesseret i, hvad købekraften er for de procenter, man får i rente som ejer af obligationer. Så inflationsforventningerne og renteudviklingen har i høj grad noget med hinanden at gøre,” siger Lars Baadsgaard og sammenligner med, hvordan forventningen kan påvirke prisen på æbler:

“Hvis æbler forventes at have en lavere pris om få måneder, så vil prisen på æbler sikkert falde allerede i dag.”

Inflationen udhuler købekraften

En inflation på 10 procent pr. år betyder, at hvis du har 1.000 kroner i starten af året, så er de nu kun 900 kroner værd sidst på året, fordi alting er blevet dyrere.

Inflation eller midlertidige prisstigninger?

En inflation med stigende priser på varer og ydelser kan gøre ondt, men kun indtil lønningerne bliver sat tilsvarende op.

“De stigende priser skulle gerne kompenseres ved lønforhøjelser ved lønforhandlingerne, så så længe prisstigningerne og lønningerne følges af, er der ikke noget problem,” siger Lars Baadsgaard.

Ifølge professor Philipp Schröder skal vi dog ikke forvente, at der kommer en større rentestigning foreløbig, da EU indtil videre holder igen med at hæve renten.

Både i USA og i Europa stiger priserne på mange forbrugsgoder i øjeblikket. Men spørgsmålet er, om de stigende priser netop er udtryk for en inflationsspiral, eller om der er tale om forbigående prisstigninger, der blandt andet har med pandemien og den aktuelle forsyningskrise at gøre.

“I USA er man tilbøjelig til at betragte det som inflation, og den amerikanske centralbank overvejer derfor at hæve renten. Men det er man ikke meget for at gøre i Europa,” siger Philipp Schröder.

Han forklarer, at de europæiske centralbanker frygter, at en rentestigning vil føre til lavere investeringer og dermed en afmatning i økonomien, især i de sydeuropæiske lande, der kommer noget langsommere ud af coronakrisen end Danmark.