Eksperter: Inflationen bliver ved med at stige Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Eksperter: Inflationen bliver ved med at stige

Inflationen har ikke toppet endnu. Men eksperterne har svært ved at spå om, hvordan det vil påvirke vores forbrug. Meget afhænger af, hvor bekymrede vi forbrugere er for fremtiden, og hvordan kriserne ude i verden udvikler sig, og det får stor betydning for økonomien i dit forbrug.

Kirsten Marie Juel Jensen · Foto: Getty Images · 24. marts 2022
Kvinde køber ind og ser stigende priser i supermarkedet

I februar steg forbrugerprisindekset med 4,3 procent i forhold til året før. Det betyder, at inflationen var på 4,3 procent. Og den stigende inflation er ikke længere noget, som bare økonomer taler om, mens den typiske forbruger har svært ved at huske, hvad inflation egentlig er for en størrelse. For det er noget, de fleste efterhånden kan mærke – især i kraft af stigende priser på gas, olie, diesel og benzin, men efterhånden også på stigende priser på alt fra dagligvarer til nye køkkener. 

Inflationen rammer forbrugerne forskelligt – alt afhængig af eksempelvis bolig, opvarmningsform eller transportmiddel. Beregninger viser, at en gennemsnitlig børnefamilie kommer til at bruge 20.000 kroner. på at købe de samme varer og tjenester som for et år siden. Og krigen i Ukraine kan få regnestykket til at se endnu værre ud i den kommende tid.

Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, og Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank, er enige om, at inflationen ikke har toppet endnu.

”Der er vist ingen tvivl om, at vi fortsat vil se stigende priser bredt i butikkerne. For omkostninger af produktion af varer stiger stadig, og der er stadig problemer med leverancer af både færdige varer og dele til produktion af varer verden over. Men det kan tage noget tid, før det rammer forbrugerne ude i butikkerne,” siger Morten Bruun Pedersen.

En større regning venter

Louise Aggerstrøm Hansen mener, at det er bemærkelsesværdigt, at priserne på dagligvarer og serviceydelser ikke allerede er steget endnu mere.

”Supermarkedet, restauranten og frisøren har længe oplevet de høje energipriser og manglen på råvarer og materialer. Regningen er bare ikke blevet sendt videre til forbrugerne endnu. En af grundene er, at der er meget hård konkurrence på det danske dagligvaremarked, så Coop vil ikke hæve priserne, hvis Salling ikke gør det. Og restauranter og andre servicevirksomheder har virkelig brug for kunderne efter corona-nedlukningerne, så de holder også igen med prisstigninger,” siger hun.

Supermarkedet, restauranten og frisøren har længe oplevet de høje energipriser og manglen på råvarer og materialer. Louise Aggerstrøm Hansen Chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank

Louise Aggerstrøm mener dog, at grænsen for butikkerne er ved at være nået, og så vil prisstigninger på varer og tjenester bevæge sig opad. Lønningerne vil også – i hvert fald i nogle brancher – blive højere, fordi der er mangel på arbejdskraft, og det er også med til at presse priserne i vejret.

”Så står vi pludselig med en mere permanent situation. For du kan ikke bare sætte lønningerne ned igen, og så vil de højere priser sætte sig fast,” siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Forbrugernes tillid falder

Forbrugertilliden er et udtryk for, hvor villige forbrugerne i Danmark er til at bruge penge. Og det er samfundsmæssigt godt, når der bruges penge, for det holder alle hjulene i gang. Når priserne går opad, kan forbrugertilliden falde, og i februar lå forbrugertilliden ifølge Danmarks Statistik på minus 3,5, hvilket er en fald fra januar, hvor den var på minus 1,5.

”Når vi som forbrugere ser stigende priser, bliver vi usikre. Vi ved ikke, hvor galt det kan gå,” forklarer Morten Bruun Pedersen. Han siger, at Danmark har haft en lang periode med en fast, lav inflation, hvilket har været meget trygt. Og nu skræmmer den stigende inflation.

”Jeg er 63 år og har oplevet inflation, der var betydelig højere end det her. Men mange yngre har ikke prøvet det før, for vi har været gennem en lang periode uden inflation. Derfor påvirker inflationen forbrugertilliden voldsomt, når vi ser store prisstigninger på så kort tid,” siger han.

Inflation i Danmark

Ser man på den historiske inflation, er det tydeligt at se, at Danmark de sidste 30 år siden begyndelsen af 1990’erne har haft en forholdsvis lav og stabil inflation. De 40 år fra 1945 til 1985 var derimod præget af voldsomt stigende og faldende inflation. Fokuserer man på de seneste 14 år, er inflationen lige nu på sit højeste siden finanskrisen, men historisk set er en inflation på 4 procent ikke voldsom eller alarmerende.

Louise Aggerstrøm Hansen forstår også usikkerheden, selv om den kan virke paradoksal med en historisk lav ledighed og en økonomi, der buldrer derudad trods en periode med pandemi og nedlukninger.

”Den stigende elregning og at det er dyrere at fylde benzintanken op gør, at vi tænker: Næste gang er det mælken, og så er det æggene, og det vil fortsætte,” siger hun.

Ikke lig med lavt forbrug

Lav forbrugertillid betyder dog ikke nødvendigvis lavt forbrug, påpeger Louise Aggerstrøm Hansen, og det kan igen være med til at drive priserne opad.

”Det har vi set flere gange. Fx omkring 11. september 2001. Forbrugertilliden var meget påvirket, men effekten på forbruget forsvandt ret hurtigt,” siger hun og påpeger, at danskerne generelt har sparet en del op i de seneste år. Derfor har mange en økonomisk buffer, der betyder, at de kan fortsætte deres forbrug trods prisstigningerne. Morten Bruun Pedersen synes også, det er svært at spå om forbrugsmønstrene i den kommende tid.

Pengepolitikken kan blive strammet, og centralbankerne kan hæve renten for at dæmpe inflationen. Morten Bruun Pedersen Cheføkonomi Forbrugerrådet Tænk

”Nogle vil måske begynde at bruge færre penge, fordi de vil spare, eller fordi de har mindre i pungen på grund af de stigende energipriser. Men andre vil måske købe mere, fordi de tænker, at alt kan blive endnu dyrere, eller simpelthen bare fordi de ikke er så ramt af den nuværende inflation,” siger Morten Bruun Pedersen.

Et vedvarende højt forbrug vil blive ved med at presse efterspørgslen på råvarer og arbejdskraft og fastholde de høje priser, mens et lavere forbrug kan være med til at dæmpe priserne.

I sidste ende er der også større kræfter end forbrugerne på spil. Uanset om du fortsætter dit normale forbrug, eller om du er nødt til at spare, afhænger inflationen af både krigen i Ukraine og myndighedernes ageren i inflationen.

”Pengepolitikken kan blive strammet, og centralbankerne kan hæve renten for at dæmpe inflationen. Begge dele kan på sigt påvirke huspriser, aktiemarked og forbrug. At hæve renten på europæisk plan vil dog ramme mange virksomheder og stater, der har en stor gæld. Det vil til en vis grad kunne dæmpe centralbankernes lyst til at sætte renterne op,” siger Morten Bruun Pedersen, der gentager, at fremtiden er svær at forudse i den nuværende situation.

Kommer inflationen til at stige eller falde?

Vi har bedt tre eksperter om at give deres bud på, hvordan inflationen vil udvikle sig i 2022 og hvorfor

Jesper Rangvid, professor ved Copenhagen Business School

"Der er to grundlæggende ting, der har skabt inflationen, som vi ser nu. Den ene er, at der har været udfordringer i forsyningskæderne globalt, fordi det har været svært at få fragtet ting rundt i verden, og havne og fabrikker har været lukket ned. Den anden er, at der post-corona er et voldsomt stærkt økonomisk opsving i gang. Mange forsyningsproblemer forsvinder, når corona forsvinder, og så kunne inflationen forsvinde. Men hvis der er godt gang i hjulene, arbejdsmarkedet er presset, og efterspørgslen er høj, tager det længere tid.

Spørger man ECB (den europæiske centralbank, red.), siger de, at inflationen er midlertidig og forsvinder af sig selv. Spørger man mig, er jeg i tvivl. Jeg hælder til, at vi er i gang med et meget stærkt opsving, og at det kan trække inflationen ud. Derudover har vi siden Putins invasion af Ukraine set en eksplosion i gas-, olie- og hvedepriser. Det har også trykket på inflationen og vil blive ved med at gøre det, selv hvis der kommer en fredsaftale i morgen. For vi har meldt ud, at vi ikke vil købe olie og gas fra Rusland, og det betyder mindre på markedet, og at priserne stiger."

Jesper Bo Jensen, fremtidsforsker ved Center for fremtidsforskning

"De stigende energipriser betyder, at den almindelige inflation vil være høj resten af året. Krigen i Ukraine spiller også ind på energipriserne og på prisen for mel, fordi Rusland og Ukraine sidder på en stor del af Europas kornproduktion. Så inflationen går ikke over, før der er ro i Ukraine.

Under coronakrisen kunne vi ikke blive klippet, og all-inclusive i Thailand var lukket ned. Så vi brugte vores penge på fladskærme, terrasser og biler. Det har betydet mangel på råvarer og materialer og inflation på nogle varer. Men det pres forsvinder, når corona er ved at være fortid, og vi i foråret begynder at bruge penge på servicebranchen igen."

Torben M. Andersen, professor ved Institut for Økonomi, Aarhus Universitet

"Vi har nu i en årrække haft en meget lav inflation, men i de seneste måneder har vi haft inflation på 4-5 procent. Det har hidtil været forventningen, at dette ville være midlertidigt, og at inflationen på årsbasis ville ende på omkring 2 procent. Med den seneste udvikling – krigen i Ukraine, handelsblokader med mere – må der forventes højere prisstigning med en inflation på årsbasis i niveauet 3-4 procent. Derudover er der aktuelt stor usikkerhed, og usikkerheden kan have en selvstændig effekt på niveauet af inflationen."