Krigen i Ukraine: Sådan undgår du at blive alt for hårdt ramt af prisstigningerne Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Krigen i Ukraine: Sådan undgår du at blive alt for hårdt ramt af prisstigningerne

Sørg for, at budgettet er robust, spar på energien, men hav også is i maven. Det er, hvad Forbrugerrådet Tænks eksperter blandt andet anbefaler.

Morten Steiniche · Foto: Forbrugerrådet Tænk · 11. marts 2022
Vagn Jelsøe, Martin Salamon og Morten Bruun Pedersen

Allerede længe før Ruslands invasion i Ukraine var energipriserne på himmelflugt, men nu gør det særligt ondt, især på de 440.000 danske husstande, der varmer op med gas. Også prisen på olie og benzin og mange dagligvarer er steget markant. Og samtidig er aktiekurserne faldet.

Men hvordan skal vi som forbrugere og opsparere navigere i denne krise? Det giver tre af Forbrugerrådet Tænks eksperter svar på her.

Vagn Jelsøe

Chefkonsulent Vagn Jelsøe: Den kloge forbruger holder igen

”En stor del af befolkningen oplever i den nuværende situation en grundlæggende usikkerhed omkring deres livsvilkår, fordi vi alle sammen kan mærke nogle af konsekvenserne af det, der foregår,” siger Vagn Jelsøe og forsætter:

”Nogle bander over, at de har et gasfyr. Andre har en opsparing i værdipapirer stående til pensionen, som de nu frygter vil blive udhulet, hvis der kommer en inflation. Der er simpelthen en form for nervøsitet, som jeg ikke kan huske, at jeg nogensinde før har oplevet. Hvad kan det udvikle sig til, vil økonomien for eksempel gå amok?”

Priserne på gas, benzin og el er røget i vejret, og aktierne – og dermed opsparingerne – er faldet i værdi. Det får danskerne til at holde igen.

Der er simpelthen en form for nervøsitet, som jeg ikke kan huske, at jeg nogensinde før har oplevet. Vagn Jelsøe Chefkonsulent i Forbrugerrådet Tænk

”Jeg tror, at usikkerheden omkring fremtiden kan få en afsmittende effekt på mange flere områder. Folk bliver for eksempel nervøse over at købe hus, når de ikke ved, om de har den samme økonomi til næste år,” siger Vagn Jelsøe, som her kommer med bud på, hvad den kloge forbruger nu gør:

”Ja, den kloge forbruger tænker over, hvordan pengene bliver brugt, sparer på energien og sørger for at have et robust budget, der kan tåle lidt rystelser. Og tager i øvrigt lidt færre risici, når pengene til opsparingen skal anbringes,” siger Vagn Jelsøe.

Martin Salamon

Cheføkonom Martin Salamon: Se at få skiftet olie- eller gasfyret ud nu

Prisstigningerne på energi – for eksempel gas – er noget af det, der for tiden gør nas i mange danskeres budget. De hårdest ramte kan søge om hjælp til at få betalt energiregningen. Men du kan også selv også gøre noget for at spare på energien.

”På den korte bane kan du optimere dit energiforbrug ved at nedbringe forbruget, sænke temperaturen og få det energianlæg, du har, til at køre bedre,” foreslår Martin Salamon.

Og varmer du boligen op med olie eller gas, er det nok på tide at se dig om efter en anden løsning, mener Martin Salamon.

I den aktuelle situation gælder det bare om at komme i gang. Martin Salamon Cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk

”I den aktuelle situation gælder det bare om at komme i gang, så hvis du har mulighed for at skifte fra olie og gas til fjernvarme eller en varmepumpe, så gør det nu. Tænk lidt grønnere og lidt mere langsigtet.”

På den lidt længere bane kan du også overveje at energirenovere huset, så det bliver bedre til at holde på varmen.

”Få det ordentligt isoleret, skift vinduer og gør forskellige tiltag, der sænker energiudgifterne. Tjek også husets energimærke. Der er gode råd til, hvad der kan betale sig,” siger Martin Salamon.

På Energistyrelsens hjemmeside SparEnergi.dk kan du blandt andet se, hvad du kan skifte til, du kan få et overslag over, hvad det koster at skifte fra for eksempel olie og gas til fjernvarme og varmepumpe, og hvor meget du kommer til at spare i det lange løb.

Morten Bruun Pedersen

Cheføkonom Morten Bruun Pedersen: Hav is i maven. Priserne kommer næppe til at gå helt amok, og aktiemarkedet skal nok blive stabilt igen på sigt

Det er blevet dyrere at gå i supermarkedet, og prisstigningerne har slet ikke toppet endnu. Det siger Morten Bruun Pedersen, som forventer, at priserne i gennemsnit i løbet af et par måneder kan være steget med seks-otte procent i forhold til året før. For enkelte produkter kan vi god opleve markant højere priser.

”Det er meget, men stadig slet ikke så voldsomt som de prisstigninger, vi oplevede i 1970’erne, da priserne i gennemsnit steg med ti-femten procent."

"Jeg finder det ikke sandsynligt, at vi kommer til at opleve så høje prisstigninger nu, blandt andet fordi den danske økonomi fungerer anderledes nu end dengang, hvor man havde mere automatiske reguleringer af lønningerne, når priserne steg,” siger Morten Bruun Pedersen. Også boligrenten er steget, men ikke nok til, at de røde lamper lyser endnu.

”Nej, men jeg ville nok overveje at gå fra en variabel rente til fast rente, inden renten måske stiger endnu mere, og førstegangskøbere med lille friværdi og et stramt budget bør i hvert fald ikke sætte sig for hårdt med en variabel rente,” siger Morten Bruun Pedersen. Har du en opsparing, der er bundet i værdipapirer, er det også med at have is i maven.

”Forhold dig roligt. Efter en lokal krig viser historien, at markedet som regel kommer tilbage igen efter et stykke tid. Men hvis du står og har brug for penge nu og her, er sagen måske en anden. For så kan du selvfølgelig være nødt til at bide i det sure æble og sælge dine værdipapirer med tab. Alternativt kan du overveje, om der er likvide midler, du kan bruge løs af, og endelig kan du også overveje at låne penge i banken. Det er noget, du må gøre op med dig selv,” siger Morten Bruun Pedersen.

Jeg finder det ikke sandsynligt, at vi kommer til at opleve så høje prisstigninger nu, blandt andet fordi den danske økonomi fungerer anderledes nu. Morten Bruun Pedersen Cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk

Og hvad stiller du op, hvis du gerne vil finde ud af, om der er russiske investeringer i porteføljen?

”Mange investeringsforeninger er selv begyndt at rydde op som følge af de indførte restriktioner. Men du kan også selv kigge på dine prospekter og se, hvordan fordelingen er på lande. Og endelig kan du også ringe til banken eller investeringsforeningen og spørge,” siger Morten Bruun Pedersen.

Han minder om, at det dog kan være ret svært at gennemskue. Spørgsmålet er også, hvad du gør, hvis du opdager, at der rent faktisk er russiske investeringer i porteføljen?

”Ja, så kan du jo vælge at få flyttet til en anden afdeling i investeringsforeningen. Men hvis der er enkelte aktier i porteføljen, der involverer russiske forhold, så er aktierne nok faldet ret meget, og så vil du i givet fald sælge med tab,” siger Morten Bruun Pedersen og fortsætter:

”Spørgsmålet er dog, om du overhovedet kan sælge de her aktier. Men derfor kan du måske have en mere langsigtet plan om at sælge de russiske aktier, når det hele går lidt bedre og på den måde stadig have etikken i orden. Det må du gøre op med dig selv.”