Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Sådan har vi testet vandrestave

Vandrestave ligner hinanden, men der er faktisk ret væsentlige forskelle, viser vores test. Se her, hvordan Forbrugerrådet Tænk tester vandrestave.
Af Christel S. Kirkeby
24. Juni 2019
Kvalitet og holdbarhed af vandrestavene er testet Håndtagets fastgørelse er testet ved at trække i håndtaget med 350 Newton for at se, om håndtaget løsnes.  Remmens holdbarhed er testet ved at trække i remmen med 350 Newton for at se, om remmen tager skad
Foto: ICRT

Hvordan tester Forbrugerrådet Tænk vandrestave?

Forbrugerrådet Tænk har testet 8 sæt vandrestave på det danske marked.

Vandrestavene er testet for deres komfort og holdbarhed. Både i et testlaboratorium og i en brugertest.

Hvordan vi tester vandrestave, kan du blive klogere på her.

Kvalitet og holdbarhed af vandrestavene er testet

Håndtagets fastgørelse er testet ved at trække i håndtaget med 350 Newton for at se, om håndtaget løsnes.

Remmens holdbarhed er testet ved at trække i remmen med 350 Newton for at se, om remmen tager skade.

Stavens stabilitet er testet ved at udsætte staven for et tryk på 350 newton oppefra. Staven må gerne bue i testen, men den må ikke tage skade.

Låsemekanismens kvalitet er testet ved at åbne og lukke 100 gange, hvoraf 75 gange var ved stuetemperatur, og 25 gange var i kulde.

Brugere har afprøvet stavene på vandreture

Et panel på 7 mænd og 7 kvinder har testet stavene i varierende terræn, både på korte og længere ture.

I brugertesten indgår en række forskellige bedømmelser:

  • Komfort (herunder vabler),
  • vandring på forskellige hældninger (op og ned ad bakke, skrånende terræn),
  • forskelligt underlag (blødt, hårdt og ujævnt),
  • samling og pakning af stavene og
  • oplevelsen af stavene i brug.

Samlet bedømmelse er vægtet således:

  • Kvalitet og holdbarhed 30 % og
  • brugertest 70 %.

Testen er lavet i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i International Consumer Research & testing, ICRT.