Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Vandring: Derfor er en vandrestav genial

Hvilke fordele er der ved at bruge vandrestave, når du er ude at trave eller på mere krævende trekking? Læs, hvordan vandrestave kan hjælpe dig.
Af Tage Majland
24. Juni 2019
vandrestave test komfort holdbarhed kulfiber carbon alu aluminium styrke trekking rem håndtag
Foto: ICRT

Vandrestave aflaster kroppen

Vandrestave aflaster store dele af kroppen, især dine ben og knæ.

Rygsækkens vægt kan til dels blive overført til stavene, hvilket gør vandreturen lettere.

Ned ad bakke kan belastningen af dine knæ reduceres op til 25 procent med vandrestave, og det bliver sammenlagt til meget aflastning på længere vandreture.

Musklerne i arme og overkrop kan både blive trænet og supplere dine lår- og lægmuskler på ture opad, når du går med vandrestave.

Se, hvilke af de 8 testede sæt vandrestave, der kan anbefales

Ujævnt terræn bliver mere sikkert at gå i med vandrestave

Vandrestave kan være en god støtte på traveture, hvis du ikke har så stærke ben, eller du ikke har kræfter til at gå så langt som ønsket.

Stavene kan især hjælpe dig med at holde balancen ved trekking i ujævnt terræn.

Krydser du et vandløb eller et sumpet område, kan du føle dig frem, så du undgår at falde og blive våd.

Vandrestavene skal justeres i forhold til terrænet

Længden af stavene skal indstilles ud fra, hvor du går:

  • Opad skal stavene gøres lidt kortere for at mindske belastningen på kroppen.
  • Nedad skal stavene forlænges for at forbedre din balance og øge kontrollen ved en svær nedstigning.
  • På fladt terræn skal over- og underarm have en vinkel på 90 grader ind på staven, som står lodret.

Vandrer du på fladt terræn, hvor du har stavene med – men ikke bruger dem – skal de ikke være for tunge, hvis de skal spændes på rygsækken.

Kilde: Eventyrsport