Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Kabinekufferter: 12 vigtige detaljer ved købet

Skal du bruge en kabinekuffert, er der flere ting, du skal overveje. Skal det være en spinner med 4 hjul? Hvor mange lommer og håndtag har du brug for, og hvad vejer den egentlig?
Af Jesper Frydland-Raun
28. Januar 2016
Kabineuffert i lufthavn
Foto: iStockphoto

Køb af kabinekuffert: Sådan finder du den rigtige

Kabinekufferten er praktisk, hvis du ikke pakker meget og gerne vil spare tid og eventuelle gebyrer til indchecket bagage.

Forbrugerrådet Tænk har samlet en række ting, du bør overveje inden du køber en kabinekuffert.

Ved du allerede nu, hvilket flyselskab du skal flyve med, så skal du undersøge, hvorvidt størrelsen på kabinekufferten er tilladt hos netop dem.

Håndbagage: Flere kabinekufferter er for store til kabinen

Herunder er der en række ynderligere overvejelser.

1. Lommer

Udvendige lommer er kun brugbare til flade ting som for eksempel rejsedokumenter.

Hårde kufferter har normalt ikke udvendige lommer. Køb derfor ikke en hård kuffert, hvis du ønsker hurtig adgang til lommer.

2. Hjul

Hårde hjul holder længere, men er mere larmende på ujævnt underlag som eksempelvis brosten.

3. Beskyttende bumbers

Kantsten er hårde for kufferter at blive trukket op over, fordi hjulene generelt er små.

Flere kufferter har såkaldte bumpers, der tager noget af stødet og beskytter mod skrammer.

Find en god kabinekuffert i Forbrugerrådet Tænk

4. Antal håndtag

Bærer du kufferten af og til, så tjek, om den har to håndtag, da du med et håndtag i siden undgår, at kufferten støder mod underlaget, når du går.

Håndtag i siden skal være centrerede for at give balance.

5. Håndtagenes greb

Håndtaget skal passe til din hånd, være rart at holde på, og gummi eller plastic må ikke lugte.

6. Vægt

Letvægtskabinekufferter vejer typisk godt halvandet kilo, mens andre vejer op til næsten fire kilo.

Planlægger du at bære din kuffert meget, så tag vægten i betragtning.

7. Plads til trækstang

Kuffertens trækstang gemmes af vejen inden i kufferten, så proportionalt vil den optage mere plads i en mindre kuffert.

Trækstangen skal kunne indstilles til en højde, der virker behagelig for dig.

8. Taske på toppen af kuffert

T-bar er en trækstang med kun er en enkelt stang med håndtag. Den er mere besværlig at placere en ekstra taske ovenpå.

9. Inddeling i kuffert

På korte ture er kufferter med separat indersektion ofte at foretrække, da du her kan have tøj adskilt fra papirer og andet indhold.

10. Balance

Lange tasker, der ikke er godt afbalancerede og kun har håndtag i toppen, er besværlige at bære, da de kan ramme mod benene.

Find en god kabinekuffert i Forbrugerrådet Tænk

11. Garanti

Kufferter har i nogle tilfælde en udvidet garanti. Tjek, hvad den mere præcist dækker.

12. Prøv i butikken

Manøvrering af kufferten skal prøves i butikken – hvordan den er at køre med og bære på.

Tjek også, om håndtaget vibrerer for ubehageligt på ujævnt underlag.

Prøv at hænge en ekstra taske oven på kufferten.