Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Sådan har vi testet cykelhjelme

Forbrugerrådet Tænk har testet 25 cykelhjelme til voksne. Med i udvalget er både traditionelle cykelhjelme samt skater- og cityhjelme.
Af Stine Müller
17. Maj 2018
cykelhjelme sikker mips ulykke hoved hjernerystelse skaterhjelm test
Foto: ICRT

Forbedret test af cykelhjelme fokuserer på hjernerystelser

Tidligere test af cykelhjelme har taget udgangspunkt i den gældende standard for cykelhjelme, hvor midten af cykelhjelmene under testen med høj hastighed rammer vinkelret ned på et underlag, og stødabsorptionen måles.

Kravet til cykelhjelmene på markedet tager udgangspunkt i, at de skal beskytte mod de mest alvorlige hovedskader som kraniebrud.

Forbrugerrådet Tænks nuværende test har i stedet fulgt en nyere metode, der er udviklet af forskere på Strasbourg Universitet.

Testen har til formål at bedømme, hvor gode hjelmene er til at beskytte mod andre typer af hovedskader for eksempel hjernerystelser.

Testen tager udgangspunkt i viden fra rigtige ulykker

Testmetoden baserer sig på data fra virkelige ulykker – både i forhold til hvor og hvordan hjelmen rammer underlaget, samt i de mulige skader, der kan ske ved faldet.

Hjelmene testes således både på fladt og skrånende underlag, hvor de rammer

  • Forrest
  • Bagest
  • På siden af hjelmen.

 

cykelhjelm test sikkerhed hjernerystelse
Grafik: Bjørn Nørbo Andersen

Fald af denne type kan blandt andet give anledning til rotation af hjernen omkring forskellige akser.

De skader, der måles og beregnes risiko for, er hjernerystelse og kortvarig bevidstløshed.

Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerorganisationer i International Consumer Research and Testing, ICRT.

Hjelmene er testet og evalueret i overensstemmelse med en metode, som er udviklet af Strasbourg Universitet med støtte fra MAIF Foundation.

Forbrugerrådet Tænk mener: Kravene til cykelhjelme skal strammes.

I denne test af cykelhjelme har Forbrugerrådet Tænk valgt at gå længere end de nuværende krav til, hvor godt cykelhjelme skal beskytte, hvis uheldet er ude.

Vi har valgt at teste flere forskellige faldsituationer, og vi har også testet, hvor godt hjelmene beskytter mod de rotationspåvirkninger af hjernen, der opstår ved typiske slag.

Ingen af delene er med i de nuværende krav til cykelhjelme.

Men det er vigtige parametre i forhold til at gøre cykelhjelme på markedet endnu mere sikre. Rotationspåvirkningerne kan give hjernerystelser og dermed have alvorlige følger.

Producenter markedsføre allerede hjelme med, at de beskytter ud over kravet. Et godt eksempel er hjelme med rotationsbeskyttelsessystemet MIPS.

Forbrugerrådet Tænk opfordrer alle – børn som voksne – til at køre med cykelhjelm for at få beskyttelse mod de mest alvorlige hovedskader.

Men vi mener samtidig, at alle cykelhjelme bør give bedst mulig beskyttelse – også mod hjernerystelser. Derfor skal kravene til cykelhjelme strammes.

Stine Müller, testansvarlig projektleder i Forbrugerrådet Tænk