Fødevarers klimabelastning er vanskelig at gennemskue for forbrugerne

Hvis du står i supermarkedet og gerne vil købe klimavenligt ind, kan det være vanskeligt at gennemskue, hvilke madvarer du skal lægge i din kurv – og hvis du ikke ved, om den ene madvare er mere klimavenlig end den anden, så er du ikke alene.

Forbrugerrådet Tænk har i en ny undersøgelse bedt analysevirksomheden Wilke om at kortlægge forbrugernes viden, holdninger og vaner i forbindelse med blandt andet økologi og klima. I undersøgelsen angiver 3 ud af 4 adspurgte, at de synes, det er svært at gennemskue, hvilket klimaaftryk fødevarerne har.

Svarpersonerne i undersøgelsen har blandt andet fået til opgave at rangere otte madvarer efter, hvor stort klimaaftryk de hver især står for. Her fremgår det, at blot to ud af mere end 1.100 adspurgte personer er i stand til at rangere otte forskellige madvarer efter deres klimaaftryk.

De otte madvarer, som her er listet efter faldende klimaaftryk, er roastbeef-pålæg, koldrøget laks, Danbo 45+ ost, leverpostej, kyllingebryst som pålæg, færdiglavet hummus, banan og gulerod.

”Når vi forbrugere vil handle mere klimavenligt, ved vi generelt godt, at vi skal skære ned på oksekødet og fødevarer transporteret med fly. Men som undersøgelsen viser, bliver det straks sværere at vurdere, hvad der er mest klimavenligt, hvis vi skal vælge mellem leverpostej, dansk kyllingekød eller et forarbejdet vegetabilsk produkt som hummus. Derfor ser vi gerne, at der indføres et klimamærke på alle typer af madvarer, som er let at afkode og til at sammenligne på tværs af fødevaregrupper. Her er der selvfølgelig et troværdighedsspørgsmål, som er helt afgørende. Derfor mener vi, at myndighederne skal stå for udviklingen og kontrollen med sådan et klimamærke, da det også i sidste ende er dem, som er ansvarlige for at beskytte os forbrugere mod såkaldt greenwashing,” siger Anja Philip, formand i Forbrugerrådet Tænk.

Hun påpeger, at også producenterne selv kan give mere tydelig information på deres fødevarer om klimabelastningen, og at supermarkederne kan indrette deres butikker klimavenligt, så for eksempel grøntsager og plantefars får en mere markant placering.

Fra politisk side kan man sørge for, at priserne på de enkelte madvarer i højere grad afspejler deres respektive klimabelastning.

Forbrugerne skal have de rette rammer i den grønne omstilling

I undersøgelsen fremgår det, at seks ud af ti adspurgte forbrugere i nogen eller høj grad tænker over, hvordan klimaet påvirkes af deres indkøbs- og madvaner. Men fire ud af ti forbrugere oplever kun i lav grad eller slet ikke, at de får hjælp til at vælge klimavenligt gennem information eller mærkning på indpakningen.

”I vores undersøgelse fremgår det, at danske forbrugere gerne vil tage hensyn til klimaet, når de handler i supermarkedet. Derfor er det nødvendigt, at de får de rigtige værktøjer, så de gode intentioner bliver ført ud i livet. Forbrugerne kan ikke bære den grønne omstilling alene. Men de er en utrolig vigtig brik i denne proces. Derfor kræver det helt grundlæggende nogle strukturelle rammer, der gør, at det bæredygtige valg bliver det lette valg – ikke mindst når det handler om fødevarers belastning af klimaet, ” siger Anja Philip.

Undersøgelsen er en del af Forbrugerbarometret om mad og bæredygtighed, som er finansieret af Fonden for Økologisk Landbrug under projektet Økologi Fordi og Promilleafgiftsfonden under projektet Klar til indkøb.

For yderligere information eller kommentarer kontakt Forbrugerrådet Tænks pressetelefon på 25 88 20 16.