Test af Støvsuger- Se test af 27 støvsugere (2024)
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Test: Støvsuger

Find den bedste støvsuger, der passer til dit behov, med vores støvsugertest. Vi tester både støvsugere med pose og poseløse støvsugere.

Opdateret d. 6. juni 2024

Vil du læse mere nu?

Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?

Om testen af
Støvsugere

En god støvsuger skal ikke kun have en god sugeevne, den skal også være lydsvag, og så er det vigtigt at den har et godt filter, som er så tæt at støvet ikke bliver blæst ud i den anden ende.

Nogle støvsugere er rigtig gode på trægulve, mens andre er gode på tæpper, fordi de ikke suger sig fast og gør det svært at skubbe mundstykket frem og tilbage. Vi tester også om støvsugerne er særligt gode til hunde- og kattehår.

Disse mærker har vi testet:

Bosch, Dyson, Electrolux, Eta, HOOVER, Miele, Nilfisk, OBH Nordica og Philips

Find flere støvsugere under tidligere testede

Vi har skiftet testprogram, og du vil derfor kunne finde de tidligere testede støvsugere under ’tidligere testede støvsugere’. Testresultaterne fra de to test er ikke sammenlignelige, men en støvsuger, der opnår ’god’ er stadig en god støvsuger.

Støvsugere bliver længe på markedet, så støvsugere der er testet for flere år siden kan stadig være de bedste. 

Mød holdet bag vores støvsuger test

Thorben og Anders har i mange år ledet vores test af støvsugere. Mariane undersøger markedet og udvælger de modeller vi skal have med i testen. Thorben taler med testlaboratoriet og knuser testresultaterne, så vi kan se om producenterne holder hvad de lover og du kan se hvilken støvsuger der er bedst for dig.

Thorben Bayer

Thorben Bayer

Projektleder
Test og analyse
Anders Tranekjær

Anders Flensburg Trankjær

Markedsresearcher
Test og analyse

Sådan har vi testet støvsugere

  • Støvsugerne er både testet for, hvor godt de suger støv op fra gulvtæpper og hårdt gulv med og uden sprækker. Vi har også støvsuget langs panelerne for at se, hvor godt mundstykket får det hele med.

    Støvsugetesten evaluerer støvsugernes sugeeffektiviteten på forskellige typer gulve. 

    • Fliser
    • Parketgulve
    • Gulvtæpper

    På fliser og parketgulve testes det hvor god støvsugeren er til at suge støv op fra gulve og fra sprækker, ved at sprede en bestemt mængde mineralstøv over et område og efter en standardiseret støvsugemetode, måler vi, hvor meget støv støvsugeren har formået at suge op.

    På gulvtæpper testes støvsugerne ved at indarbejde en bestemt mængde mineralstøv i et gulvtæppe og udføre en standardiseret støvsugning. Herefter måles det hvor meget støv støvsugeren har formået at suge ud af gulvtæppet. Derudover bliver der spredt en bestemt mængde fibre over et afmålt areal af gulvtæppet og indarbejdet med en tung rulle. Herefter bliver området støvsuget først en enkel gang, hvorefter resultatet bliver vurderet af eksperter. Derefter bliver området støvsuget indtil der ikke kan ses fibre længere og det måles hvor mange overkørsler med støvsugeren det har taget. 

    Støvsuger evne måles på tom og delvis fyldt støvsuger

    Nogle af disse tests udføres både med tomme og med delvist fylde støvsugerposer eller støvbeholder for at vurdere tabet af sugeevnen relateret til tilstopning af støvsugerposen, støvbeholderen og filtrene.

    Vi måler sugebredde og hvor tæt man kan støvsuge på kanter

    Laboratoriet måler også hvor bred den faktiske sugebredde er, det vil sige hvor bred en bane ad gangen der kan støvsuges og dermed hvor stor en del af mundstykket der bidrager til støvsugningen. Det afprøves og vurderes også hvor tæt der kan støvsuge langs kanter og op ad vægge. 

  • Brugervenligheden af støvsugerne vurderes grundigt af et panel af eksperter. Eksperterne skal vurdere støvsugerne på en række parametre der er inddelt forskellige kategorier,som fx

    • Samlingen af støvsugeren
    • Klargøring og ibrugtagning af støvsugerne
    • Betjeningen og kontrollen af de forskellige funktioner
    • Løbende vedligeholdelse
    • Udskiftning af støvposer
    • Rengøring af filtre 
    • Opbevaring af støvsugerne. 

    Også støvsugningen af forskellige overflader og områder bliver bedømt. 

    Eksperterne vurderer individuelt, hvordan støvsugerne klarer sig inden for hver af kategorierne, for at få et samlet billede af, hvor brugervenligt den enkelte støvsuger er at anvende i hverdagen. Denne grundige gennemgang sikrer, at produktets funktionalitet og brugervenlighed lever op til de højeste standarder.

  • Støvsugeren placeres i en lufttæt beholder med en partikeltæller. 

    Støvsugeren bliver sat til at suge en blanding af forskellige støvpartikler i forskellige størrelser, mens partikeltælleren detekterer støv ned til en størrelsesorden på en tiendedel af en mikrometer. 

    Mængden og størrelsen af det støv, der kommer ud af støvsugeren, tælles i 2 minutter.

  • Motorens holdbarhed testes ved at støvsugerposen eller støvbeholderen fyldes med støv, indtil den oprindelige luftstrøm er reduceret med 20%. Støvsugeren gennemgår cyklusser driftsfaser ved maksimal effekt og hvilefaser. Ved regelmæssige intervaller renses filtrene og poserne skiftes. Støvsugeren skal fungere i 550 timer for at bestå testen.

    Oprulningsmekanismerne for støvsugernes strømkabel udsættes for mere end 1.000 oprulnings- og udtræk cyklusser. I tilfælde af problemer gives der en vurdering i henhold til alvorligheden af den opståede fejl som for eksempel ”ledningen oprulles ikke helt” og ”grebet er revet af”.

  • Energiforbruget bedømmes på hvor meget strøm der er nødvendigt for at rengøre en 10 m² måtte, og  hvor meget strøm der bruges for at støvsuge samme areal fliser.

  • Støjniveauet bliver både målt teknisk ved hjælp af en støjmåler og vurderes derefter subjektivt af et panel af eksperter. Den subjektive måling giver mulighed for at opdage lyde, der ikke nødvendigvis er kraftige, men meget forstyrrende for det menneskelige øre.

    • Støvsugning: 60 %
    • Brugervenlighed: 20 %
    • Filtrering og emissioner: 10 %
    • Energiforbrug: 5 %
    • Støj: 5 %

    Et dårligt resultat i støvsugning eller holdbarhedstesten vil begrænse det samlede resultat.

    Testen af støvsugere er udført i samarbejde med andre forbrugerorganisationer og -magasiner i International Consumer Research & Testing, ICRT.

Spørgsmål og svar om vores støvsuger test

  • Hos Forbrugerrådet Tænk er alle vores test uvildige og grundigt gennemført. Vores støvsuger test er udført på et testlaboratorium, hvor der er lagt vægt på følgende parametre:

    • Støvsugning (sugeevne)
    • Brugervenlighed
    • Støvfiltrering
    • Støj
    • Holdbarhed
    • Energiforbrug

    Af ovenstående parametre er støvsugning (sugeevne) vægtet højest. Læs mere om udførelsen af testen og se testvinderne på denne side.

  • Vi har testet 27 støvsugere, to bliver Bedst i Test. I vores test kan du også se 92 tidligere testede støvsugere. For at se de to testvindere, skal du logge ind eller blive medlem af Forbrugerrådet Tænk. 

  • Vi tester støvsugere, så  alle de populære mærker på markedet med. Vi har testet:

    Bosch, Dyson, Electrolux, Eta, HOOVER, Miele, Nilfisk, OBH Nordica og Philips

    Du kan se de enkelte modeller vi har testet her på testsiden.

Hvilken støvsuger skal jeg vælge?

Er du i tvivl om hvilken støvsuger du skal vælge, så læs mere i disse artikler, hvor vores testeksperter guider dig til hvad du skal være opmærksom på.