Kemitest: Opvasketabs
Hvad indeholder opvasketabs, opvaskepulver og flydende maskinopvaskemidler? Vi har testet 40 maskinopvaskemidler for uønsket kemi.
Testet d. 16. marts 2026
365 Minirisk
All-in-one opvasketabs
Coop
Classic Tabs
Ecover
All-in-one opvaskemaskine tabs lemon & grapefruit
Fairy
Original All in One with Lemon Scent
Fairy
Platinum Plus All in One Lemon opvasketabs
Fairy
Platinum all-in-one
Finish
Finish Quantum Essential
Finish
Power essential
Finish
Powerball Ultimate Plus Intensive Clean & Shine
First Price
Opvasketabs
Grøn Balance
All-In-One Opvasketabs
Grøn Balance
Maskinopvask All-in-one-gel
Grøn Balance
Pulver maskinopvask
Hello Sensitive
All-in-one opvasketabs
Hello Sensitive
Alt-i-en Maskinopvask
Miele
Power disk All in 1
Miele
Power disk All in 1 ECO
Miele
UltraTabs All in 1
Miele
UltraTabs All in 1 ECO
Neophos
Power All in 1
Neophos
Power Gel 0%
Neophos
Powerball Power Essentials
Neophos
Powerball ultimate
Neophos
Ultimate Plus
Rema 1000
5-i-1 opvaske tabs
Rema 1000
5-i-1 opvasketabs, parfumefri
Rema 1000
Alt-i-En Maskinopvask, flydende
Rema 1000
Mikro tabs maskinopvask
Salling
All-in-one opvasketabs
Salling
Classic opvasketabs
Salling
Maskinopvaskpulver
Shine
Dish Washer Tablets Classic
Shine
Dishwasher tablets, all in 1
Sonett
Tabletter til opvaskemaskine
W5
Dishwasher Cleaner All-in-1 Lemon
W5
Dishwasher tabs classic clean
at home Clean
5 in 1 Tabs
at home Clean
Premium pods
Änglamark
All-In-One Opvasketabs
Änglamark
Alt i 1 Gel
Om testen af
Opvasketabs
Om testen af opvasketabs
Vi tjekker ingredienserne på helt almindelige hverdagsvarer som opvasketabs, -pulver og flydende maskinopvaskemidler. Vi har undersøgt de deklarerede ingredienser i maskinopvaskemidler, for at se om produkterne indeholder problematisk kemi. Det kan være allergifremkaldende, miljøbelastende eller mistænkt hormonforstyrrende stoffer.
I testen finder du opvasketabs, opvaskepulver og flydende maskinopvaskemidler.
Disse mærker er med i testen
365 Minirisk, At Home, Coop, Ecover, Fairy, Finish, First Price, Grøn Balance, Hello + Sensitive, Miele, Neophos, Rema 1000, Salling, Shine, Sonett, W5, Änglamark.
Derfor tester vi maskinopvaskemidler
Vi sætter fokus på indholdet af maskinopvaskemidler – og hvad du faktisk rengør dit service med, hver gang du starter maskinen.
Det kan virke som et mindre problem med uønsket kemi i opvasketabs. Du spiser det jo ikke eller smører det på huden. Men billedet er ikke helt så enkelt. Nogle forbrugere fortæller os, at de kan smage parfumen fra opvaskemidlet på det ellers rene service. Og kemikalierne ender også i afløbet – og derfra i vores vandmiljø, hvor nogle stoffer ophobes i naturen over tid.
I testen hjælper vi dig med at finde gode alternativer uden uønsket kemi for sundheden og miljøet.
Mød holdet bag kemitesten af maskinopvask.
Christel, Thora og Signe fra Forbrugerrådet Tænk Kemi står bag denne test.
Thora Uldall-Hansen
Christel Søgaard Kirkeby
Sådan har vi testet opvasketabs
-
Vi har købt maskinopvaskemidler fra danske butikker og gennemgået ingredienserne for, om de indeholder en række uønskede kemikalier. Fx mistænkt hormonforstyrrende stoffer, allergifremkaldende stoffer mm.
Vi har om muligt hentet ingredienslisterne for produkterne på den hjemmeside, der står på emballagen. Ellers har vi bedt virksomheden om ingredienslisten. Derefter har vi undersøgt, om ingredienserne er listet som problematiske på en række lister over uønskede stoffer.
Vi har også kontaktet virksomhederne for at sikre, at listerne er korrekte og at produkterne ikke er udgået.
Vi har testet i alt 40 maskinopvaskemidler for uønsket kemi.
Testen tager ikke højde for koncentrationerne i produkterne.
Læs mere om, hvordan vi tester her.
-
Der er 31 opvasketabs, fire opvaskepulver og fem flydende maskinopvaskemidler med i testen.
Uønsket kemi i maskinopvaskemidler
-
Et enkelt maskinopvaskemiddel indeholder stoffet Trisodium nitrilotriacetate, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende.
Dette produkt får den laveste bedømmelse i testen, C-kolben.
-
Syv maskinopvaskemidler indeholder stoffet Benzotriazole, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Stoffet er en rusthæmmer, der er listet på Myndighedslisten over hormonforstyrrende stoffer.
Stoffet er svært nedbrydeligt i miljøet og er opført på den svenske NGO ChemSecs såkaldte SIN-listen over særligt problematiske kemikalier, der forventes at blive strengt reguleret eller forbudt i nær fremtid.
Produkter med Benzotriazole får den laveste bedømmelse, C-kolben.
-
Halvdelen af maskinopvaskemidler i testen indeholder parfume, der er tilsat for at give en bestemt duft til opvaskemaskinen og servicen.
Parfume har intet at gøre med, om dit service bliver rent.
Maskinopvaskemidler med parfume får en middel bedømmelse, B-kolben.
-
Otte maskinopvaskemidler indeholder en mangankatalysator, der kan være problematisk for miljøet. Den fremgår af ingredienslisterne som Bis (N, N, N Trimethyl 1.4.7 triazacyclononane)trioxo dimanganese (IV)di(hexafluophosphate)monohydrate, Manganese methyltriazacyclononane, MN-TACN eller MN catalyst.
Tre maskinopvaskemidler indeholder LAS i form af stofferne Benzene, C10-13-alkyl deriv og Dodecylbenzene sulfonic acid og Sodium dodecylbenzenesulfonate. LAS kan være problematisk for miljøet, da det ikke nedbrydes i iltfattige områder.
Tre maskinopvaskemidler indeholder Zinc hydroxy carbonate, der kan være problematisk for miljøet.
Disse miljøbelastende stoffer får en middel bedømmelse, B-kolben.
-
- 17 opvaskemidler er uden uønsket kemi og får den bedste bedømmelse, A-kolbe.
- 15 opvaskemidler indeholder parfume, parfumestoffer, LAS eller andre mistænkt miljøbelastende stoffer, og får en middel bedømmelse, B-kolbe.
- 8 opvaskemidler indeholder fx mistænkt hormonforstyrrende og svært nedbrydelige stoffer eller mistænkt kræftfremkaldende stoffer, og får den laveste bedømmelse, C-kolbe.
Læs mere om dette
Få gode råd til hvordan du vælger det rigtige produkt og meget mere.
Dine opvasketabs kan indeholde mere end du tror – se indholdet her
Mistænkt kræftfremkaldende og mistænkt hormonforstyrrende stoffer kan være i opvasketabs til opvaskemaskinen.
Kemiluppen: Tjek dine produkter for uønsket kemi
Kemiluppen er en app, der hjælper dig med at undgå problematiske stoffer i kosmetik og pleje samt vask og rengøring.
Rum for rum: Undgå skjult kemi i hjemmet
Køkken, stue og værelser er blandt de rum i hjemmet, hvor du kan finde problematiske kemikalier. Se, hvordan du kan begrænse din og familiens udsættelse.
Færre danskere udvikler allergi for det problematiske stof MI
EU har gennem årene indført strengere krav til det stærkt allergifremkaldende stof i kosmetik og pleje, og det har medført et markant fald i tilfælde af MI-allergi.
De fleste rengøringsservietter indeholder uønskede kemikalier
Rengøringsservietter og wipes kan indeholde allergifremkaldende stoffer og mistænkt hormonforstyrrende stoffer. Få hjælp til at finde et godt valg her.
Universalrengøring: Undgå disse stoffer
En kemitest af universalrengøringsmidler viser, at der er flere miljøvenlige valg. Men nogle produkter indeholder også mistænkt hormonforstyrrende stoffer.
Vaske- og rengøringsmidler: Det skal du tjekke, før du gør rent
Vaskemidler og rengøringsmidler til bad, toilet, køkken og stue kan indeholde uønsket kemi, som er allergifremkaldende. Se, hvad du kan gøre for at træffe et godt valg.