Disse produkter er dumpet i vores test i 2024
Når vi tester og undersøger produkter og services, finder vi fejl, uønsket kemi, dårlig sikkerhed eller urimelige vilkår og priser. I de værste tilfælde dumper vi produkterne, nogle får endda også vores Undgå-logo. Se hvilke produkter, vi har fundet indtil videre i år, og som du bør holde dig fra.
Hvert år laver vi ca. 90 test, hvor vi undersøger alt fra plejeprodukter, mad, hvidevarer og financielles produkter som fx opsparingskonti og forsikringer. Og hvert år er der produkter der dumper i vores test. De dumper typisk pga. dårlig sikkerhed, fordi de indeholder uønsket kemi, eller fordi produkterne ikke holder, hvad de lover. 2024 er ingen undtagelse.
Forbrugerrådet Tænk holder øje med producenterne
De varer, du køber i Danmark, er ikke testet af myndighederne, før de kommer i handlen. Det er producenterne selv, som skal sørge for, at deres varer lever op til kravene. Derfor spiller vores arbejde med at teste produkter en vigtig rolle for samfundet og for danske forbrugere. Vi laver nemlig uvildige test, hvor virksomhedernes interesser ikke får lov til at have noget at sige.
Forbrugerrådet Tænk tester løbende forskellige produkter, så du kan vælge produkter, der er sikre og passer på dig og miljøet. Flere af de produkter, vi har dumpet i årenes løb, er blevet trukket tilbage fra markedet efterfølgende - så vores test har en reel effekt.
Vores test skubber producenterne i den rigtige retning
Vores test påvirker markedet og skubber producenterne i den rigtige retning, så deres produkter bliver mere sikre, fungerer bedre og i højere grad er fri for problematiske stoffer.
Vi sætter også kritisk spot på mangelfulde produkter og services, som snyder eller vildleder forbrugerne, så fx banker, forsikringsselskaber eller forsyningsselskaber bliver stillet til regnskab for de vilkår og services de tilbyder, eller de beløb de opkræver for deres ydelse.
Disse produkter er dumpet i 2024
4 malinger dumper
Vi har i en stor undersøgelse af maling og deres påvirkning af indeklima og miljø testet 30 vægmalinger og træ- og metalmalinger. Fire malinger opnår bedømmelsen ′dårlig′ og dumper derfor vores test. Malingerne dumper af forskellige årsager. Nogle indeholder PFAS og andre afgiver store mængder af skadelige gasser (VOC).
Se hele testen af maling her10 cykelanhængere dumper
Vi testede 10 cykelanhængere og dumpede dem alle, fordi de indeholder problematisk kemi bl.a. PFAS. Derudover dumpede tre i vores sikkerhedstest, de dumpersikkerhedstesten, fordi der er risiko for at barnet kan slå hovedet mod asfalten eller hårde dele af anhængeren, hvis den vælter. På den ene af de tre anhængere knækker trækstangen, da vi styrketester anhængeren.
Ingen gode cykelanhængere i testTo myggemidler virker ikke
I vores test af myggemidler dumper vi to myggemidler, fordi de ikke virker. Samtidig kan vi se, at det ene i følge lovgivningen slet ikke må markedsføre sig som myggemiddel, da det kræver en særlig godkendelse - det har produktet ikke.
Virker myggelamper, myggearmbånd og andre alternativer?
Tre solcremer til kroppen dumper
i vores årlige test af solcremer til hele kroppen, dumpede vi tre solcremer. Solcremerne har ikke den solbeskyttelsesfaktor, de skriver, at de har. De giver alle tre en vis beskyttelse mod solens UVB og UVA-stråler, blot ikke i den grad de lover, og det skal de selvfølgelig. Derfor får de en dårlig bedømmelse i test. Alle tre solcremer er markedsført som solcremer til børn.
Disse solcremer dumper i testBluetoothhøjtaler klarer sig dårligt på alle parametre
I vores test af trådløse højtalere er der en højtaler, der klarer sig dårligt på alle væsentlige parametre, så den får en dumpekarakter. Lydkvaliteten er dårlig og batterilevetiden og brugervenlighed er under middel.
Se hele testen af bluetooth højtalereKlapvogne indeholder uønsket kemi
Vi har testet ni klapvogne. I testen ser vi både på sikkerhed, komfort og om klapvognene indeholder uønskede kemikalier. I år har vi for første gang testet klapvognene for PFAS.
Tre klapvogne dumper, fordi de indeholder PFAS i betrækket. To af de dumpede klapvogne får også bedømmelsen ’under middel’ i ergonomi – hvor vi bla. ser på hvor godt barnet bliver støttet når det sidder eller ligger i klapvognen.
Se vores test af klapvogne her12 morgenmadsprodukter dumper
Da vi undersøgte 70 morgenmadsprodukter for deres næringsindhold.
Indholdet i produkterne mindede mere om slik end morgenmad.
Disse 12 morgenmadsprodukter dumperTre solcremer til ansigtet dumper
Da vi testede solcreme til ansigtet, dumpede vi tre solcremer. Solcremerne har ikke den solbeskyttelsesfaktor, de skriver, de har. De giver alle tre en vis beskyttelse mod solens UVB og UVA-stråler, blot ikke i den grad de lover, og det skal de selvfølgelig. Derfor får de en dårlig bedømmelse i test.
Alle tre indeholdt også et solfilter, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Stoffet er dog tilladt.
Disse solcremer til ansigtet dumperRapsolie dumper test
Vi har testet 10 koldpressede rapsolier, for smag og uønsket kemi. Ni af olierne klarede testen, men den tiende skiller sig ud ved at dumpe. Rapsolien får bundkarakter på den sensoriske bedømmelse, der er udført af et professionelt smagspanel, fordi olien er harsk. Olien indeholdt også ftalater – som er et uønsket kemikalie.
Denne rapsolie dumperBløde babylifte kan være problematiske
Sidste år modtog børnelægerne på landets hospitaler over 25 børn, der var faldet ud af babylifte eller babynests med liftfunktion.Derfor har vi undersøgt en række af disse produkter, som man kan få på det danske marked.
Vores undersøgelse viste at flere af produkterne er usikre og at det er sikkerhedsproblemer der er stillet krav til i den eksisterende standard for babylifte. Derfor burde der slet ikke kunne være den slags problemer ved et produkt på markedet.
Undersøgelse: Babylifte med bløde siderUønskede kemikalier i gellak
Forbrugerrådet Tænk Kemi har undersøgt 70 gellakker. I undersøgelsen fandt vi mange fejl. Gellakker indeholder altid akrylater, der kan give allergi, når de ikke er hærdet, men derudover fandt vi også 11 gellakker der indeholder mistænkt kræftfremkaldende stoffer, der blev forbudt i december 2023.
Eksperter advarer mod gellak: "Tænk en ekstra gang"Hvert år dumper vi produkter
Vi udfører 80-90 test hvert år, og hvert år er der produkter, som vi dumper. I 2023 dumpede vi 39 produkter.
Vores test er uvildige
Der findes mange hjemmesider og onlineshops, som bedømmer produkter. Men hos Forbrugerrådet Tænk får du test, som altid er lavet efter vores principper:
- Vi er uvildige
- Vores test er videnskabelige
- Vi benytter anerkendte testlaboratorier
- Vi modtager ikke penge af producenterne for at teste deres produkter, og vi køber selv de produkter, vi tester
- Vi tjener ikke penge på, at du køber produkterne, vi anbefaler
Vi tester for at vurdere, om produkterne holder hvad de lover og er sikre for dig at bruge. Forbrugerrådet Tænk dumper produkter, der ikke holder, vi taler med producenterne og vi gør myndighederne opmærksom på problemer, hvis det er nødvendigt.
Din støtte ændrer markedet
Som medlem af Forbrugerrådet Tænk gør du en forskel. Du støtter nemlig vores kamp for, at der kun skal være gode og sikre produkter på markedet.
Forbrugerrådet Tænks test er eftertragtede hos producenterne, især når de kan opnå "Forbrugerrådet Tænk – Bedst i test" eller "Forbrugerrådet Tænk Anbefaler". Det er med til at skabe incitament for at højne produktstandarden og gør det nemmere at vælge produkter af god kvalitet.
-
Test på vej
Test af billån, elselskaber og autostole er blot nogle af de test, du kan glæde dig til i den kommende tid. Se, hvilke test, der er på vej til dig.
Til pressen: Forbrugerrådet Tænks testpolitik
Få Forbrugerrådet Tænks nyhedsbrev
I nyhedsbrevet får du besked, når vi udgiver nye test. Du får også seneste nyt om uønsket kemi i dine plejeprodukter og viden om, hvordan du får den bedste aftale med banken.