Tjek din autostol: Disse fire modeller dumper i testen
Seler, støtteben og baser svigter i kollisionstesten. Se, om du har en af de dumpede autostole, og hvad du skal gøre nu.
Dit barn skal være sikker i bilen - derfor er det vigtigt, at autostolen lever op til alle regler og krav.
Der er heldigvis mange sikre autostole på markedet. Alligevel dumper nogle få autostole vores test, fordi de ikke beskytter barnet godt nok i tilfælde af en kollision.
Autostolene kan også dumpe testen, fordi stolen indeholder hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende stoffer.
Derfor dumper autostolene
En autostol skal beskytte dit barn i tilfælde af en ulykke, og den skal samtidig også være fri for uønskede kemikalier
Sikkerhed
Vi tester ved både frontal- og sidekollision. Kollisionstesten er baseret på den internationale standard ECE R129, men vi har skærpet kravene, og dumper autostole der ikke lever op til vores skærpede krav.
Uønskede kemikalier
Vi tester autostolene for en række uønskede stoffer.
PFAS, Flammehæmmere, tjærestoffer, ftalater m.fl. som er miljøskadelige, hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende, skal ikke findes i autostole.
Se hele vores autostole testHer svigter de fire autostole
Vi opdaterer vores test af autostole flere gange om året, og alene i år er tre autostole dumpet i vores sikkerhedstest, hvilket er meget alvorligt.
Det drejer sig om følgende autostole
Britax Römer Baby-Safe Pro + Vario Base 5Z
Når autostolen er monteret på basen og autostolen bliver lagt ned, så den er i ”sove/hvile stilling” så går selespændet op, hvis man er involveret i et frontalt sammenstød. Det betyder, at det lille barn bliver kastet ud af autostolen.
Vi har informeret Britax Römer om testresultaterne og de har pr 12. oktober 2026 meddelt at det er muligt at få byttet sin autostol hvis den er produceret i perioden den 26. december 2025 og 30. september 2026.
Axkid Minikid Core
Autostolen, som er beregnet til større børn, dumper testen, fordi støttebenet giver efter ved frontale sammenstød. Hvis stolen er sat i ”sove/hvile stilling” går selespændet op.
Har du denne autostol, skal du ikke bruge den længere.
Vi har informeret Axkid om vores testresultater og de meddeler, at de har tilbagekaldt autostolen og ombytter autostolen til en Axkid Minikid 4 Pro
Du skal registrere dig hos Axkid på:
Kinderkraft (Module) Mink Pro 2 i-Size + Basis Mink FX2
I testen kan basen ikke holde på autostolen og stolen bliver slynget ud af bilen ved et frontalt sammenstød på 50 km/t.
Hvis du monterer autostolen uden basen, er den sikker, hvis den er monteret korrekt. Monteringen er dog vanskelig på grund af dårligt konstruerede seleguider, så det er vigtigt, at du sikrer sig, at det hele er gjort korrekt. Vi anbefaler, at du ikke bruger autostol-basen, men monterer autostolen ved hjælp af bilens trepunktssele. Kinderkraft har meddelt, at de undersøger sagen, men stopper indtil videre ikke distributionen af stolen. Som forbrugerne kan du komme af med stolen ved at skrive til Kinderkraft.
Reecle 360 (kan også gå under andre navne)
I oktober 2025 dumpede vi en autostol under navnet Reecle 360, fordi stolen blev slynget ud af bilen ved et frontalt sammenstød på 50 km/t. Autostolen blev trukket tilbage fra den forretning, som solgte den i Danmark, men det er muligt, at den bliver solgt andre steder under andre navne. Du kan genkende den på sit godkendelsesnummer
- Reecle 360: E8 – 0313715
Har du købt en autostol med uønsket kemi?
Autostole med uønsket kemi er ikke i sig selv sundhedsskadelige, men de kan bidrage til barnets samlede udsættelse overfor problematiske kemikalier. Køber du børneudstyr, anbefaler vi, at du så vidt muligt undgår udstyr med uønsket kemi.
Har du allerede købt en autostol, der indeholder uønsket kemi, kan du stadig bruge stolen.
Find en sikker autostol
Forbrugerrådet Tænk tester hvert år autostole for blandt andet sikkerhed, brugervenlighed og uønsket kemi.
Vi har testet 157 autostole. Vi har ændret i vores testmetode i 2025, derfor finder du 48 autostole i vores nuværende test og 109 i vores tidligere test. Testresultaterne mellem de to test er ikke sammenlignelig, men en autostol der får bedømmelsen 'God' eller 'Meget god' er stadig et godt valg.
Disse autostole dumper vores test
Alle fire dumpede autostole beskytter ikke barnet godt nok ved en kollision. De autostole vi tidligere har dumpet fordi de indeholdt uønsket kemi, er ikke længere i handlen, og er derfor fjernet fra denne oversigt.
Vil du læse hele artiklen om autostole?
Login her eller få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Autostole til børn over 4 år: Her er de bedste
En selepude uden ryglæn giver ikke god nok beskyttelse til de store børn over fire år, der skal mere til. Se hvilke autostole, som bliver Bedst i Test til børn i alderen 4-11 år.
Autostole til børn mellem 1 og 4 år: Her er de bedste
Vil du købe den bedste autostol til dit barn i alderen 1 til 4 år? Vi tester, om autostole er sikre og lette at bruge. Find de bedste her.
Autostole til babyer op til 15 måneder: Her er de bedste
Hvilke autostole er bedst til babyer og børn op til 15 måneder? Forbrugerrådet Tænk tester autostole og anbefaler de bedste.