Disse produkter dumpede i vores test i 2023 Gå til hovedindhold

Få adgang til alt indhold på tænk.dk, medlemsmagasinet og meget mere.

Bliv medlem

Disse produkter er dumpet i vores test i 2023

Når vi tester finder vi fejl, uønsket kemi og dårlig sikkerhed i de produkter vi tester. Det betyder at produkterne dumper i vores test. Se hvilke produkter vi har fundet i 2023.

Foto: Getty Images
Disse produkter dumper i 2023 - knust tallerken

Imagecredit: Getty Images

Hvert år finder vi i vores test en række produkter, som ikke er gode nok, og som vi derfor dumper. Typisk dumper vi produkter på grund af dårlig sikkerhed, fordi de indeholder uønsket kemi, eller fordi de ikke holder, hvad de lover. 2023 er ingen undtagelse.

Forbrugerrådet Tænk holder øje med producenterne

De varer, du køber i Danmark, er ikke testet af myndighederne, før de kommer i handlen. Det er producenterne selv, som skal sørge for at deres varer lever op til kravene. Derfor spiller vores arbejde med at teste produkter en vigtig rolle for samfundet og for danske forbrugere. Vi laver nemlig uvildige test, hvor virksomhedernes interesser ikke får lov til at have noget at sige. 

Forbrugerrådet Tænk tester løbende forskellige produkter, så du kan vælge produkter, der er sikre og passer på dig og miljøet. Flere af de produkter, vi har dumpet i årenes løb, er blevet trukket tilbage fra markedet efterfølgende - så vores test har en reel effekt. 

Vores test påvirker markedet og skubber pro­ducenterne i den rigtige retning, så deres produkter bliver mere sikre, fungerer bedre og i højere grad er fri for problematiske stoffer. Og vi sætter kritisk spot på mangelfulde produkter.

Disse produkter er dumpet i 2023

Kalkfjerner kan ikke fjerne kalk

I vores test af kalkfjerner kunne et af produkterne ikke fjerne kalk. Kalkfjerneren havde en ph-værdi, som var tæt på vand og formåede derfor på ingen måde at fjerne hverken kalk eller kalksæbe

Se hele testen af kalkfjerner
undgå denne kalkfjerner

6 elselskaber dumper test

I marts 2023 testede vi 37 forskellige elselskabers produkter med variabel pris.

I vores test dumpede seks selskaber på baggrund af enten ulovligt høje gebyrer eller meget høje priser.

Se hele testen af elselskaber
elselskaber dumper

6 imprægneringsmidler indeholder PFAS

Da vi testede imprægneringsmidler fandt vi seks produkter, som indeholdt PFAS. PFAS kan skade både sundhed og miljø, og EU arbejder på et forbud for al ikke essentiel brug.

Vi dumpede alle produkter som indeholdt de skaldelige stoffer, men testen viste også at imprægneringsmidler, som indeholdt PFAS ikke var bedre til at imprægnere de stoffer vi testede på

Se hele testen af imprægneringsmidler her
undgå disse imprægneringsmidler

Hvert år dumper vi produkter

Vi udfører omkring 100 test hvert år, og hvert år er der produkter, som vi dumper. I 2022 dumpede vi 13 produkter.

Vores test er uvildige

Der findes mange hjemmesider og onlineshops, som bedømmer produkter. Men hos Forbrugerrådet Tænk får du test, som altid er lavet efter vores principper: 

  • Vi er uvildige
  • Vores test er videnskabelige
  • Vi benytter anerkendte testlaboratorier
  • Vi modtager ikke penge af producenterne for at teste deres produkter, og vi køber selv de produkter, vi tester
  • Vi tjener ikke penge på, at du køber produkterne, vi anbefaler

Vi tester for at vurdere, om produkterne holder hvad de lover og er sikre for dig at bruge. Forbrugerrådet Tænk dumper produkter, der ikke holder, vi taler med producenterne og vi gør myndighederne opmærksom på problemer, hvis det er nødvendigt.

Din støtte ændrer markedet

Som medlem af Forbrugerrådet Tænk gør du en forskel. Du støtter nemlig vores kamp for, at der kun skal være gode og sikre produkter på markedet.

Forbrugerrådet Tænks test er eftertragtede hos producenter­ne, især når de kan opnå "Forbrugerrådet Tænk – Bedst i test" eller "Forbrugerrådet Tænk Anbefaler". Det er med til at skabe incitament for at højne produktstandarden og gør det nemmere at vælge produkter af god kvalitet.

Sådan tester forbrugerrådet Tænk-Film