Disse stavblendere dumper i test
En stavblender kan være nyttig til mange opgaver i køkkenet – men to modeller går i stykker i brug og dumper vores test.
Når du skal vælge en ny stavblender, vil du sikkert gerne have en, der giver dig en ensartet smoothie eller formår at blande mayonnaisen godt – men det er ikke meget bevendt, hvis stavblenderen stopper med at virke undervejs i madlavningen.
I vores test er der to stavblendere, der ikke klarer holdbarhedstesten. Stavblenderne går i stykker, og de to modeller dumper.
Forskellige stavblendere til forskellige opgaver
Ikke alle stavblendere klarer sig lige godt til alt. Overordnet set er alle blenderne gode til at blande pandekagedej, men når det kommer til smoothies, babymad og hakning, er der forskel på, hvad blenderne er gode og mindre gode til.
Den største forskel ser vi dog, når stavblenderne skal blande mayonnaise, hvor stavblenderne får alt fra top- til bundkarakter.
Når du skal have en ny stavblender, er det derfor en god idé at have med i overvejelserne, hvilken slags mad, du skal bruge den mest til.
Nogle larmer meget
Udover at stavblenderne er blevet testet på deres evner til at blende, hakke og piske, er de også blevet testet for brugervenlighed og støjniveau. Der er stor forskel på, hvor meget stavblenderne larmer, og de mest støjende kommer op over 70 dB.
Begrænset brugstid
Producenterne oplyser selv, hvor længe deres stavblendere kan køre ad gangen. Hvor dem med den korteste brugstid kun bør bruges i 20 sekunder, før man holder pause, kan andre køre i flere minutter ad gangen, hvis man kigger på, hvad producenterne selv siger.
Vi har dog også udsat alle stavblenderne for en holdbarhedstest, som alle på nær to stavblendere formåede at klare sig igennem.
2 stavblendere brød sammen i test
I vores holdbarhedstest er stavblenderne alle blevet afprøvet i den samme cyklus, hvor de over 70 omgange har været tændt og slukket i fastsatte intervaller samt skilt ad og samlet igen efter hver kørsel.
For to af stavblenderne gik dele af mekanikken i stykker, så blenderne ikke længere kunne bruges. Det skete sandsynligvis på grund af overophedning.
Disse stavblendere dumper
Tre stavblendere kunne ikke klare sig igennem holdbarhedstesten. Derfor dumper de. To af stavblender-modellerne er reelt den samme blot med og uden tilbehør, derfor vil du herunder kun se to modeller.
Vil du læse mere nu?
Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.
Rig-Tig Foodie
Stavblenderen Rig-Tig Foodie består ikke motorholdbarhedstesten, og dumper derfor vores test. Denne test blev gentaget, og med samme udfald.
Stavblenderen har derudover svært ved at tilberede både mayonnaise og smoothie, og har et at testens højeste målt støjniveau.
Vi kan derfor ikke anbefale denne stavblender.
Sådan svarer producenten:
Stelton, der står bag mærket Rig-tig, oplyser, at deres stavblender ved tungere blandinger kun må køre i 30 sekunder ad gangen, og ved normalt brug må stavblenderen køre fire minutter ad gangen, hvilket der står i deres vejledning.
Se alle testsresultaterne for Rig-Tig FoodieSmeg HBF11BLEU ( med og uden tilbehør)
Stavblenderen Smeg HBF11BLEU består ikke motorholdbarhedstesten, da nogle plastikdele i samlingen mellem motorhuset og blenderarmen gik i stykker, hvorved apparatet ikke længere kunne bruges. Dette blev testet to gange med samme udfald.
Den anbefalede brugstid er på kun 30 sekunder, hvilket vi vurderer til at være meget kort. Ellers klarer den fint tilberedning af opgaver som mayonnaise, pandekagedej, babymos og smoothie.
Stavblenderen kommer os med tilbehør hedder den Smeg HBF22BLEU, Den model dumper også
Se alle testresultaterne for Smeg HBF11BLEUDisse stavblendere er Bedst i Test
Hvilke stavblendere er Bedst i test? Vi tester stavblendere og peger på de fem bedste. Flere af dem kan langt mere end bare blende.
Silikoneforme kan afgive uønskede stoffer til maden
Bageforme af silikone kan afgive problematiske stoffer til maden. Det viser vores test af 18 forskellige silikoneforme til ovnen.
Disse silikoneforme er uden uønsket kemi
Silikoneforme er praktiske, når du skal bage kager og muffins. Men nogle bageforme kan afgive uønsket kemi. Se, hvilke bageforme der er uden uønskede kemikalier.