Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Titel

Store prisforskelle på dåsetun

Tun på dåse varierer meget i pris. Ingen af de MSC-mærkede tun er blandt de billigste i testen.
Af Lars Nøhr Andresen
2. August 2016
Store prisforskelle på dåsetun
Foto: Forbrugerrådet Tænk

Billige og proteinrig fisk

Dåsetun er som udgangspunkt en billig og nem måde at få en sund og proteinrig fisk på, men prisen på tunen varierer voldsomt.

Billigste tun i testen er Nixe Sliced Tuna steak in brine fra Lidl, som koster 58 kroner for et kilo tun i drænet vægt - altså nogenlunde samme pris som et kilo hakket oksekød.

Meny og Aldi har også billige dåsetun til henholdsvis 64 kroner og 66 kroner pr. kilo drænet tun. Ingen af de billige dåsetun er MSC-mærket.

Flere hundrede kroner kiloet

Dyreste tun i testen er Amanda Guld Albacore tun i vand, som står til 246 kroner kiloet – altså mere end fire gange så meget som den billige tun fra Lidl.

Amandas albacore-tun fås også i en udgave i olie til hele 270 kroner kiloet, men denne udgave er ikke med i testen.

Friske tunfileter fra blåfinnet tun koster typisk 200-250 kroner kiloet hos fiskehandleren. 

MSC-mærket tun i testen koster fra 125-246 kroner kiloet, og de er altså som minimum omkring dobbelt så dyre som de billigste dåsetun.