Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem nu

Social

Titel

Sådan har vi testet mørk chokolade

Forbrugerrådet Tænk har testet mørk chokolade for at finde den, der smager bedst. Vi har også tjekket for uønsket kemi. Læs her, hvordan vi gjorde.
Af Lars Nøhr Andresen
9. November 2017
Foto: iStock

Mørk chokolade købt i supermarkeder

Forbrugerrådet Tænk har testet 12 forskellige slags mørk chokolade.

Chokoladen er valgt fra:

  • 70 procent indhold af kakao
  • Kan købes i supermarkeder

Chokoladen er smagsbedømt af 130 forbrugere hos Forbrugerrådet Tænk i København. Chokoladen er også bedømt af 3 smagseksperter samt testet for uønsket kemi.

Se alle de testede chokolader her

Chokoladen smagt og vurderet af 130 forbrugere

Smagen er blevet bedømt af 130 forbrugere, der alle har smagt på de 12 mørke chokolader.

Testen blev udført blindt, så deltagerne ikke havde mulighed for at vide, hvilke produkter de smagte på. Forbrugerne blev udelukkende bedt om at vurdere, hvor godt de syntes om de forskellige slags chokolade.

Chokoladen er undersøgt på laboratorie

Uønsket kemi er blevet testet på laboratorie, hvor chokoladen er blevet undersøgt for tungmetaller og mineralske olier.

Samlet bedømmelse vægter således:

  • Smag 70%
  • uønsket kemi 30%

Højt indhold af uønsket kemi trækker den samlede bedømmelse ned.