Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem nu

Social

Titel

12 madvarer, der kan snyde dig med salgsgas

Billeder og ord lokker dig, men maden i supermarkedet er ikke altid, hvad den giver sig ud for at være. Vi har fundet 12 eksempler på produkter, der lokker med salgsgas.
Af Mette Andrea Boesgaard
11. Oktober 2016
Morgenmad mærker

Ord og billeder lokker

Supermarkedets hylder bugner af næsten ens produkter, og når du skal vælge, hvilke madvarer du skal lægge i indkøbsvognen, går det tit stærkt. Producenterne gør derfor, hvad de kan, for at få netop deres produkt til at springe i øjnene.

Billeder, ord og mærker skal lokke dig til at tro, at et produkt er bedre eller sundere end et andet. Men nogle gange er det ren salgsgas.

Forbrugerrådet Tænk har fundet 12 produkter, hvor vi mener, at du bliver udsat for tomme løfter og ren salgsgas.

Skyr

Skyr

Skyr sælger sig på, at det har et højt indhold af protein. Produkter med et højt protein-indhold bliver af mange opfattet som sunde, men reelt får de fleste danskere nok protein gennem kosten.

Et højt protein-indhold er heller ikke nogen garanti for et sundt produkt – mange proteinprodukter indeholder nemlig sødestoffer eller meget sukker. Proteinskyren fra Arla indeholder 5,5 procent sukker. Skyren med pære og banan indeholder 8 procent sukker, hvilket betyder, at den nærmere er at betragte som en dessert.

Læs mere: Højt indhold af protein gør ikke nødvendigvis maden sund

Se producenternes svar:

Svar fra Arla:

"Alle vores proteinprodukter er udviklet i samarbejde med Team Danmark og følger nøje deres diætisters anbefalinger for indhold af protein og kulhydrater per portion for såkaldte 'post work-out restitutionsprodukter'. Efter fysisk aktivitet er kulhydrat mindst lige så vigtigt som protein for at kunne opbygge og vedligeholde muskelmasse. Den rette balance mellem protein og kulhydrater er altså afgørende, og vi har sammen med Team Danmarks diætister vurderet, at den ideelle balance er 20 g protein per portion (en portion svarer til 200 g)," forklarer Jesper Skovlund, PR-chef, Arla Foods amba.

Svar fra Thise/Mejeri Dybbækdal:

"Vi er enige i, at varen kan anvendes som dessert eller til desserter, hvilket vi også angiver på emballagen. Vi er også enige i, at det er et højt sukkerindhold, men det er forbrugernes frie valg at vælge imellem en naturel version med 0 procent tilsat sukker og denne variant. Vi har stor tillid til, at forbrugerne kan træffe kompetente valg. Derudover har vi valgt ikke at anvende kunstige sødemidler for at nedsætte sukkermængden. Derfor anser vi, at emballagen afspejler det, produktet er og kan bruges til. Men vi reviderer gerne teksten til varen før næste genoptryk, så vi ikke nævner produktet til brug i forbindelse med morgenmad."

Det forklarer Dorte Eskildsen, produktchef på Mejeriet Dybbækdal.

Pizzatopping 2 stk

Revet pizzatopping

Pizzatopping ligner til forveksling revet ost, den står på køl ved siden af osten, og du ved, at der er ost på toppen af en pizza. Derfor kan du let tro, at pizzatopping er ost.

Ost er dog ikke nødvendigvis til stede i pizzatopping. Nærlæser du varedeklarationen på disse 2 produkter, kan du se, at der kun er 14% mozzarella i First Price pizzatopping, mens det i Falengreen pizzatopping er ugennemskueligt, hvor meget ost produktet egentligt indeholder. Hovedingredienserne er i stedet vand og palmeolie.

Se producenternes svar:

Falengreen har ikke reageret på henvendelserne fra Forbrugerrådet Tænk.

Svar fra producenten First Price:

"Som I ganske rigtigt skriver, er der ikke ost i pizzatoppingen. Vi angiver derfor ingen steder, at First Price Pizzatopping er lavet på basis af ost, og emballagen kan heller ikke vildlede forbrugerne i den retning," siger Michael Rahbek, head of private label, Dagrofa.

Skrabeæg

Skrabeæg

Billederne på æggebakkerne viser ofte landlig idyl, hvilket kan få dig til at tro, at æggene er blevet lagt af høns, der går frit rundt ude på marken. Men billedet snyder, for skrabeæg er lagt af høns, der går rundt i en stald og aldrig kommer ud i det fri.

Læs mere: Sådan lever høns, der lægger skrabeæg

Se producentens svar:

Svar fra Danæg, der står bag både Solblommeæg og Lokal-æg:

"Vi viser, at æg er et landbrugsprodukt, der bliver produceret på landet. Vores producenter er stolte, danske landmænd, der sikrer friske æg af højeste kvalitet til de danske forbrugere hver dag. Det er vi stolte af, og derfor viser vi gerne billeder fra landet," siger Preben Rokkjær, salgs- og marketingdirektør i Danæg.

Rynkeby Apple 50

Rynkeby 50 Apple

Æblerne på kartonen af denne drik for dig til at tro, at du drikker en juice. Men nærlæser du ingredienslisten kan du se, at hovedbestanddelen af produktet er vand.

Vandindholdet fortynder juicen, som derefter er sødet med sødestof, der indeholder færre kalorier end frugtsukker. Derfor kan produktet prale af, at det indeholder 50 % færre kalorier. Du skal dog læse det med småt på bagsiden for at finde ud af.

Se producentens svar:

Marketingdirektør Jørn Falk fra Rynkeby kan ikke forstå kritikken og svarer i en mail, at det fremgår tydeligt på kartonen, at der er tale om en nektar og ikke en juice.

"Rynkeby 50 Apple er en nektar. Definitionen for en nektar er en drik med et frugtindhold mellem 50 og 99%, mens juice består af 100% frugt. I det konkrete tilfælde er der æbler på kartonen, fordi produktet helt konkret rummer most fra æbler," svarer Jørn Falk.

Hummersuppe

Bornholm Hummersuppe

Hummersuppen er mærket med ”2 gange om ugen” – det henviser til, at du ifølge kostrådene skal spise fisk 2 gange om ugen – svarende til 350 g fisk om ugen.

Fiskeindholdet er imidlertid kun 20 gram af de anbefalede 350 g fisk, fremgår det af varedeklarationen. Det er altså ikke i nærheden af at kunne dække 1 af dine 2 ugentlige hovedmåltider med fisk.

Se producentens svar:

"Vi blev bedt om at støtte op om kampagnen ved at sætte logoet (2 gange om ugen) på vores fiskeemballager (…) af Fiskebranchens Fællesråd. Logoet har altså ikke noget som helst med kostrådene at gøre, men var derimod udelukkede som mission til at markedsføre kampagnen.

Det har aldrig været meningen, at man skulle kunne dække sit fiskebehov ved at spise 2 dåser om ugen. Men når det er sagt, så må vi i dialog med Fiskebranchens Fællesråd, som har bedt os om at anvende mærket på vores produkter. For hvis det kan være vildledende at anvende, bliver det fjernet ved genoptryk," siger Direktør Christian Sieverts fra Bornholm Hummersuppe.

Floedeboller klassisk

Spangsberg flødeboller

Flødebollerne ser eksklusive ud, og emballagen har en tegning af kakaobønner, så du forventer formentlig at få en luksus-flødebolle overtrukket med chokolade.

Flødebollerne indeholder imidlertid ikke chokolade. De er derimod overtrukket med vekao, som består af sukker og vegetabilsk fedt (hel hærdet palmekerneolie) og fedtfattigt kakaopulver.

Se producentens svar:

"I rammer ned i et ømt punkt, for det sidste, vi ønsker, er at vildlede vores kunder. Og der skal ikke være kakaobønner på emballagen af flødebollerne med hvidt overtræk. Derfor er vi lige i disse dage i færd med at få trykt ny emballage, uden kakaobønner, til netop disse flødeboller," siger fabrikant Michael Spangsberg.
 

Aktiv proteinbrød fra Kohberg

Aktiv proteinbrød fra Kohberg

Proteinbrødet sælger sig på, at det har et højt indhold af protein, hvilket for mange indikerer, at brødet er sundt. Men undersøgelser viser, at langt de fleste danskere får nok protein gennem kosten

Brødet praler af, at det er ”udviklet i samarbejde med diætister fra Team Danmark”, hvilket får  brødet til at fremstå sundere end andre brød. Proteinbrødet ligner i øvrigt til forveksling rugbrød, men det indeholder ikke nok fuldkorn til at kunne få det officielle fuldkornsmærke.

Se producentens svar:

"Hos Kohberg mener vi ikke, at emballagen til Kohberg aktiv proteinbrød er unfair overfor forbrugerne. Brødet er udviklet i samarbejde med Team Danmarks diætister, som ved, hvad atleter og aktive danskere har brug for gennem en aktiv dag.

Vi mener, at det er naturligt, at sportsfolk tilknyttet Team Danmark bruges på emballagen. Kohberg aktiv proteinbrød er nøglehulsmærket og indeholder minimum 25% fuldkorn. Der er ikke tale om et rugbrød, men en kombination af et rugbrød og et franskbrød," siger marketing- og kommunikationschef hos Kohberg, Britt Hougaard.

Flødeis

Premier is: Gammeldags Flødeis

Gammeldags flødeis får tankerne til at glide tilbage til gamle dage, hvor oldemor stod i køkkenet og rørte isen af fløde, æg og sukker.

Isen lever dog ikke helt op til det idylliske og nostalgiske billede. Isen er farvet lyserød med rødbedefarve, og den er tilsat, aroma, emulgator og stabilisatorer – det ville oldemor nok ikke have brugt.

Se producentens svar:

I en mail forklarer kommerciel direktør i Mejerigaarden, Christian Brink, at opskriften på Gammeldags Flødeis "ikke har ændret sig væsentligt" fra den opskrift, der blev angivet i en lærebog for mejeriteknikere fra 1967, og at "Mejerigaarden følger bekendtgørelser om produktion af flødeis tilbage til 1930".

Christian Brink gør endvidere opmærksom på, at Mejerigaarden tidligere har redegjort for betegnelsen Gammeldags Flødeis overfor Fødevarestyrelsen, og at "Fødevarestyrelsen (dermed har) godkendt, at vi kalder Gammeldags Flødeis for Gammeldags".

Graasten aegte mayonnaise

Graasten ægte mayonnaise

Et ægte produkt bør ikke indeholde tilsætningsstoffer, mener Forbrugerrådet Tænk. Men denne mayonnaise indeholder hele 7 tilsætningsstoffer, og derfor kan den ikke være ægte. Flere andre producenter på markedet sælger mayonnaise uden tilsætningsstoffer.

Forbrugerrådet Tænk har anmeldt produktet for vildledende markedsføring, men hverken Fødevarestyrelsen eller Fødevareministeriets Klagesekretariat gav os medhold i klagen . De mener, at hvis produktet indeholder æg, olie, eddike og salt i visse mængder, kan man godt kalde det ægte mayonnaise, selv om det er tilsat tilsætningsstoffer.

Se producentens svar:

"Vi står 100% bag vores produkt og mener godt, at det kan kaldes en Ægte Mayonnaise.

Jeg vil i øvrigt gøre opmærksom på, at Forbrugerrådet Tænk tidligere har kørt denne sag og taget den til Fødevarestyrelsen, hvor Graasten 29. oktober 2014 fik medhold. Forbrugerrådet Tænk valgte at anke sagen til Miljø og Fødevareministeriet, hvor vi den 23. august i år igen fik medhold," siger Henriette Overgaard-Madsen, senior produktchef i Stryhns A/S.