Hold dig langt væk fra firmaer, der vil opsige abonnementer for dig
Mange forbrugere har klaget over virksomheden ByMétis, der tjener penge på at opsige abonnementer for dig – ofte med stærkt tvivlsomme metoder.
Vil du opsige et abonnement, er der tilsyneladende hjælp at hente hos nogle af de virksomheder, der tilbyder at gøre det for dig. Men det er dyrt, aftalerne kan være tvivlsomme, og du er ikke garanteret at få det, du betaler for.
Det kan Jens Hvolbæk fra Odense tale med om. Han er blevet opkrævet 300 kroner plus et rykkergebyr af virksomheden byMétis for at få opsagt et privat abonnement hos softwarevirksomheden Adobe.
”For det første har jeg kun fået besked fra byMétis om, at de har sendt et brev til Adobe, men ikke om abonnementet rent faktisk også er opsagt. Så hvorfor skal jeg betale for en vare, som jeg ikke ved, om jeg overhovedet har fået? Dernæst har virksomheden bare sendt mig en regning og lagt et rykkergebyr oveni,” fortæller han.
Jens Hvolbæk kontaktede Forbrugerrådet Tænk for at få hjælp til sagen, og det er han langtfra den eneste forbruger, som har gjort. Og også hos Forbrugerombudsmanden og forbrugerorganisationen Forbruger Europa har adskillige forbrugere henvendt sig med klager over byMétis.
Vidste ikke det var byMétis' hjemmeside
Den hollandske virksomhed byMétis tilbyder – mod betaling – bistand til forbrugere, som ønsker at opsige et medlemskab hos en serviceudbyder. Det kan fx være en streamingtjeneste, et fitnesscenter eller et teleselskab. Virksomheden har også en dansk hjemmeside, hvor der bl.a. står, at ”mange forbliver uønsket bundet til abonnementer”, fordi det er ”unødvendigt kompliceret” at afmelde tjenester.
Tak, fordi du læser med
Som medlem får du adgang til alle test og artikler på tænk.dk for
58 kr. / måned
Ved køb af 12 måneders medlemskab til 695 kr.
Sådan klager du over varer eller tjenesteydelser
Er der fejl ved din nye vare, eller er den gået i stykker? Så kan du klage. Men hvordan skal du klage? Og hvad gør du, hvis butikken ikke vil hjælpe dig? Find svarene her.
Sådan klager du til Forbrugerklagenævnet
Vil du klage over en vare eller en tjenesteydelse, skal du først tage kontakt til forhandleren og dernæst Mæglingsteamet for Forbrugerklager. Få hjælp til at klage på den rigtige måde her.
Sådan klager du over en håndværker
Hvad gør du, hvis du opdager, at håndværkeren har lavet en fejl, eller hvis håndværkeren pludselig går konkurs? Få hjælp til at forstå dine rettigheder her.