Indkøb: Derfor er det svært at vælge klimavenligt

Du står nede i supermarkedet og har alle intentioner om at købe klimavenligt ind. Men det er sent, og du har haft en travl dag på arbejdet.

Og hvad er egentlig klimavenligt?

Der er et væld af forskellige mærkater og information at finde rundt i, men du synes ikke, at nogen af dem giver dig et klart svar på, hvad der er bedst for klimaet.

Ingen hjælp til klimavenlige valg

En ny undersøgelse, ‘Forbrugerbarometret om mad og bæredygtighed’, viser, at seks ud af ti forbrugere i nogen eller høj grad tænker over, hvordan deres indkøbs- og madvaner påvirker klimaet.

Fire ud af ti forbrugere oplever kun i lav grad eller slet ikke, at information og mærkning på indpakningen hjælper dem til at vælge mere klimavenlige fødevarer.

Undersøgelsen fra Forbrugerrådet Tænk er baseret på op til 1.607 deltagere.

Gode intentioner strander i supermarkedet

Udfordringerne med information kan være en af forklaringerne på, at mange forbrugere ender med ikke at købe så klimavenligt, som de ellers havde intentioner om, for selv om danskerne siger, at de har skåret ned på kødforbruget, kan det faktisk ikke ses i supermarkedernes salgstal for kød.

“Forbrugerbarometret viser, at forbrugerne gerne vil tage hensyn til klimaet, når de køber fødevarer. Men de gode intentioner kan godt strande, hvis de i købssituationen ikke kan se, hvor klimavenlige de enkelte produkter er. Derfor har vi brug for en mere gennemskuelig klimainformation, som er til stede i købsøjeblikket,” siger Stine Vuholm, der er fødevarepolitisk medarbejder hos Forbrugerrådet Tænk.

Svært at aflæse klimaaftryk

Tre ud af fire forbrugere i undersøgelsen oplever for eksempel, at det er svært at gennemskue, hvilket klimaaftryk fødevarerne har.

Når de bliver bedt om at rangere otte udvalgte fødevarers klimabelastning, kan flertallet placere roastbeefen som den mest klimabelastende og guleroden som den mindst klimabelastende.

Derimod har de fleste svært ved at vurdere klimabelastningen af for eksempel koldrøget laks, ost, leverpostej, kyllingebryst, færdiglavet hummus og banan i forhold til hinanden.

“Det er efterhånden blevet almen viden, at oksekød er klimabelastende. Mange ved også, at det samme gælder for fødevarer transporteret med fly. Derimod er det vanskeligere at vurdere klimabelastningen af eksempelvis et vegetabilsk produkt, som er meget forarbejdet, over for dansk kyllingekød,” siger Stine Vuholm.

Ligeledes kan fisk som en samlet kategori ikke siges at være lidt eller meget klimabelastende. Muslinger har et af de laveste klimaaftryk, mens eksempelvis rejer og opdrættet laks har et højere klimaaftryk end det meste kyllinge- og svinekød.

Kommunikationen skal være mere målrettet

Christian Vedersø, der er adfærdsekspert hos konsulentfirmaet Implement, mener, at klimakommunikationen godt kan gøres mere nuanceret i forhold til de enkelte målgrupper.

“Jeg tror ikke, at en massekommunikation, der er ens for alle, er nok. Den skal i højere grad tage udgangspunkt i, hvad der driver de enkelte målgrupper. Hvad er for eksempel på spil for børnefamilier, der har flere børn under ti år og køber meget kød?” spørger han.

Desuden kan producenterne give en tydeligere information om klimabelastningen på indpakningen, mener Forbrugerrådet Tænk, og supermarkederne kan indrette butikken, så klimavenlige varer som grøntsager og plantefars får en mere markant placering.

Et klimamærke vil også kunne give et let og hurtigt overblik over klimabelastningen til forbrugerne.

Klimaet kan virke meget fjernt

Forbrugerbarometret viser, at to ud af fem forbrugere slet ikke eller kun i lav grad tænker over, hvordan deres indkøbs- og madvaner påvirker klimaet.

Derimod lægger så godt som alle forbrugere vægt på, at fødevarerne er friske, hvordan de smager, og deres kvalitet – i indkøbssituationen har klimaet kun en lille eller slet ingen betydning for en tredjedel af deltagerne i undersøgelsen.

Det er adfærdseksperten Christian Vedersø ikke overrasket over.

“Vi er gearet til at reagere på, hvad vi kan føle, smage og i det hele taget sanse. Klima er meget abstrakt. Hvis man arbejder med sine kostvaner og motion, kan man mærke ændringen. Men i forhold til klima – hvad er feedbacken? Vi ved, at det er vigtigt, men det er meget fjernt, hvad det fører til,” siger Christian Vedersø.

Det gælder særligt, når man er på indkøb.

“Man går ind i supermarkedet med gode intentioner, men så er der alle mulige andre ting, der spiller ind. Ungerne skriger, man har ikke så mange penge den måned og lignende. Så kan hensynet til klimaet godt forsvinde,” forklarer Christian Vedersø.

Prisen bør afspejle klimabelastningen

I Forbrugerbarometret angiver ni ud af ti også, at prisen har nogen betydning for deres køb af fødevarer. For cirka halvdelen har den stor eller afgørende betydning.

“Hvis det klimavenlige valg også var det billigste valg, ville det for flere forbrugere også være et mere umiddelbart valg. Hvis fødevarernes pris afspejlede deres reelle klimabelastning, kunne det være med til at fremme klimavenlige fødevareindkøb,” siger Stine Vuholm.

Christian Vedersø mener, at særligt nogle grupper af forbrugere i højere grad ville købe klimavenlige varer, hvis det var billigere.

“Man kan nå nogle af de forbrugere, for hvem prisen er en afgørende barriere for at købe mere klimavenlige fødevarer, hvis man bruger for eksempel grønne afgifter til at sænke prisen på fødevarer som grøntsager og frugt,” siger Christian Vedersø.

Oksekød versus bælgfrugter

Stine Vuholm så gerne, at priserne afspejler de enkelte produktgruppers klimabelastning.

Oksekødsprodukter skal for eksempel være blandt de dyreste, mens grønt og bælgfrugter uden tvivl skal være billigst.

Men det skal gøres med omtanke – helst uden at det samlet set bliver dyrere at være forbruger, og prisdifferentieringen må ikke give social ulighed.

“Mange vil fortsat foretrække kød i deres kost, og det kan gå hen og blive urimelig dyrt for dem med lavest indkomst,” siger hun.

Landbrug & Fødevarer: Ikke alt oksekød er ens

Fødevareproducenternes interesseorganisation, Landbrug & Fødevarer, er ikke tilhænger af en grøn afgift på fødevarerne.

“Det er vanskeligt at opgøre en afgift, så den afspejler, hvor klimavenlig en fødevare er. Så skal der ses på hele værdikæden. Det nytter ikke at sige, at alt oksekød – uanset oprindelsesland med videre – har den samme effekt på klimaet,” siger Niels Peter Nørring, der er klimadirektør for Landbrug & Fødevarer.

Han tilføjer, at hvis afgiften kun pålægges danske varer, vil danskerne købe flere udenlandske varer, fordi de er billigere – og det er ikke til gavn for klimaet.

Mere information?

Derimod kan fødevareproducenterne hjælpe forbrugerne til at vælge mere klimavenlige varer ved at informere om, hvordan de har reduceret CO2-udledningen ved deres produktion.

Producenten bør klart oplyse, hvis der er anvendt kompensation, for eksempel ved anerkendte skovplantningsordninger, og hvori kompensationen består.

Niels Peter Nørring mener, at der mangler et officielt datagrundlag for at etablere en egentlig klimamærkningsordning på den enkelte fødevare.

Forbrugerrådet Tænk har bedt fødevareminister Rasmus Prehn (S) om en kommentar til forslaget om klimaafgifter, men det har ikke været muligt at få et svar.

Madkulturen skal ændres

Selv om det i dag langt hen ad vejen er billigere at købe grøntsager end kød, spiser mange danskere stadig mere kød end anbefalet. Stine Vuholm mener, at tiltag som information og lavere priser kan hjælpe på kortere sigt, men at det grundlæggende er vores madkultur, der skal ændres.

“Vi skal gøre op med forestillingen om, at en god fredagsmiddag består af kød. Det kan godt være en god grønsagsret og så eventuelt med en smule bacontopping,” siger Stine Vuholm.

Hun tror dog på, at madvanerne allerede er ved at ændre sig. Når de unge for eksempel blev spurgt om, hvordan de vil lave en mere klimavenlig burger, svarer 40 procent af de 18-25-årige, at de vil lave en bøf af plantefars eller grøntsager. Det svarer kun 22 procent over 25 år.