Grønne anprisninger kan vildlede forbrugerne

‘CO2-neutral’, ‘klimakontrolleret’, ‘bæredygtigt’ ...

Virksomhedernes klimaanprisninger er ofte så generelle, at det kan være vanskeligt at gennemskue, hvad betegnelserne dækker over.

Desuden oplever kun omkring hver tiende forbruger, at informationen på fødevarernes indpakning hjælper dem til at vælge klimavenlige fødevarer. Det viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk.

’Co2 neutral’ og ’klimakontrolleret’

Forbrugerrådet Tænk mener, at de meget generelle klimaanprisninger i højere grad risikerer at vildlede forbrugeren ved at få produkterne til at fremstå som mere klimavenlige, end de reelt er.

“Selv om man følger kostrådene og har sat sig godt ind i de forskellige produkters klimaaftryk, kan man hurtigt blive i tvivl eller vildledt af markedsføringen på produkterne, når man går ned i supermarkedet, for her står der for eksempel ‘CO2-neutral’ på mælken og ‘klimakontrolleret’ på grisen, selv om de begge er animalske produkter og blandt de mere klimabelastende fødevarer,” siger fødevarepolitisk medarbejder Stine Vuholm.

Der er sket en kraftig stigning i antallet af klager til Forbrugerombudsmanden over, at virksomheder prøver at fremstille sig selv og deres produkter som mere miljøvenlige, end de faktisk er.

Fødevarestyrelsen har modtaget 37 klager over vildledende klimaanprisninger af fødevarer i perioden 2019 frem til i dag.

Klimaanprisninger skal være forståelige

Ifølge lovgivningen må virksomhederne ikke vildlede forbrugerne til at tro, at deres fødevarer er mere klimavenlige, end de i virkeligheden er.

Men hverken de generelle regler om frivillige fødevareoplysninger eller vildledningsforbuddet i EU’s fødevareinformationsforordning er specifikke omkring klimaanprisninger – det bliver overladt til Fødevarestyrelsen at fortolke.

“Det vil være en konkret vurdering, men der lægges helt overordnet vægt på, om en given anprisning fremstår klar og forståelig for en almindelig oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger, samt om virksomheden kan dokumentere anprisningen,” angiver Fødevarestyrelsen.

Styrelsen lægger vægt på, om anvendelse af informationerne tillægger fødevaren virkninger eller egenskaber, som den ikke har, eller om de giver indtryk af, at den pågældende fødevare har særlige egenskaber, selv om fødevarer af samme type har de samme egenskaber.

For eksempel bør man ikke bruge en generel anprisning som ‘bæredygtig’, ‘grøn’ eller ‘miljørigtig’ uden at forklare det nærmere og have dokumentation for, at produkterne generelt er bedre for miljøet end lignende varer.

‘Klimaneutrale’ kan være klimabelastende

En virksomhed kan ifølge Fødevarestyrelsen markedsføre produkter som ‘CO2-neutrale’, hvis virksomheden kan kompensere for produktets klimabelastning.

Informationen skal være klar og forståelig for den almindelige forbruger. Det skal fremgå af indpakningen, at der er sket kompensation, og virksomheden skal dokumentere, at produktets samlede CO2-udslip er nul.

Styrelsen vurderede for eksempel for nylig i en klagesag mod Arla, at Arla gerne må kalde sin økoserie bestående af mælk, smør og yoghurt for ‘CO2-neutral’.

Her vurderede Fødevarestyrelsen, at det er klart og forståeligt for den enkelte forbruger, at Arla havde et CO2-udslip på nul ved at støtte skovprojekter i udlandet. Arla havde desuden skrevet ‘kompenseret med klimakreditter’ under ‘CO2e-neutral’, dog i mindre skriftstørrelse.

Mælken bliver ikke klimaneutral

Der er imidlertid en risiko for, at den enkelte forbruger vil opfatte ‘CO2-neutral’ som, at det pågældende produkt ikke belaster klimaet. Og det kan være vildledende.

“Produktet i sig selv bliver ikke neutralt ved, at virksomheden på anden måde kompenserer for klimabelastningen. Det er anderledes, hvis man reelt reducerer CO2-belastningen for det enkelte produkt fra råvare til færdigt produkt,” siger Stine Vuholm.

Desuden indgår Arlas indkøbte klimakreditter kun i CO2-regnskabet for de mejeriprodukter, som er en del af økoserien. De dækker eksempelvis ikke Arlas økologiske oste, hvilket er bemærkelsesværdigt, idet oste er blandt de mest klimabelastende mejeriprodukter.

Bente Halkier, der er professor på Københavns Universitets sociologiske institut og medlem af Klimarådet, mener, at danskerne har en større skepsis over for virksomhedernes klimaanprisninger, end hvis de kommer fra myndighederne.

CO2 neutral eller klimakompenseret?

Det forudsætter dog, at forbrugerne standser op og er kritiske – og det er ikke altid tilfældet i indkøbssituationen.

“Det skal gå hu hej vilde dyr, og børnene skriger. Man tænker på 10.000 andre ting og lægger ikke altid mærke til, hvad der står på mælkekartonen, når man står i supermarkedet. I mine mange forskellige individuelle interviews med danske forbrugere over årene har jeg gentagne gange hørt udtalelser i stil med: ‘Jeg kan jo ikke tænke over hver eneste ting, jeg lægger i indkøbsvognen’,” fortæller Bente Halkier.

Stine Vuholm anfører, at det ville have været mere retvisende, hvis Arla i stedet kaldte deres produkter for ‘klimakompenserede’.

Forbrugerrådet Tænk anker derfor Fødevarestyrelsens afgørelse i Arla-sagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Behandles anderledes end andre produkter

Kristine Clement, der er kampagneleder for landbrug og skov for Greenpeace, mener, at udfaldet af Arla-sagen skulle have været behandlet af Forbrugerombudsmanden, da den omhandler markedsføring og ikke fødevaresikkerhed.

Desuden behandler Forbrugerombudsmanden sager om vildledende markedsføring for alle andre produkter. Greenpeace har derfor i en sag mod Danish Crown gjort det til en selvstændig pointe at klage til Forbrugerombudsmanden. Her har Danish Crown markedsført noget af sit svinekød som ‘klimakontrolleret’.

Greenpeace mener, at det er vildledende, fordi det giver indtryk af, at svinekødet kan være et klimavenligt valg.

“Der skal være ligebehandling af de forskellige produkter. Det er lige så skadeligt for den grønne omstilling, at der bliver greenwashet på fødevarer som på flyrejser,” siger Kristine Clement fra Greenpeace.

Gråzone

Stine Vuholm mener, at det er en stor gråzone for markedsføring, hvis den måske strengt taget overholder lovgivningen, men alligevel kan misforstås.

Mens Forbrugerombudsmanden kan uddele bøder i millionklassen, giver Fødevarestyrelsen normalt en indskærpelse for førstegangsovertrædelser, mens bøderne normalt er på 10.000 kroner.

“Bøderammen bør selvfølgelig være den samme for vildledningssager på fødevareområdet som for alt andet. Det er jo samme forseelse, uanset hvad der markedsføres,” mener Stine Vuholm.

Danish Crown har udtalt, at forbrugerne godt ved, at ‘klimakontrolleret gris’ betyder, at det kommer fra en landmand, som gerne vil reducere klimaaftrykket.

Sender sagerne videre

Hos Forbrugerombudsmanden oplyser specialkonsulent Danielle Berggreen, at Forbrugerombudsmanden typisk sender sager om fødevarer til Fødevarestyrelsen, fordi Fødevarestyrelsen fører tilsyn med særlovgivningen på området, og fordi Forbrugerombudsmandens ressourcer er begrænsede.

“Vi koordinerer ikke vores sager, da der er tale om to forskellige lovgrundlag,” fortæller Danielle Berggreen.

Ifølge Forbrugerombudsmanden skal virksomheder, der benytter sig af klimakompensation, kunne dokumentere deres påstande. De skal desuden oplyse i markedsføringen, hvis de benytter klimakompensationsordninger til at opnå klimaneutralitet. Forbrugeren må ikke være i tvivl om, hvad ordningen indebærer.

Forbrugerombudsmanden har ikke afgjort sager om klimaanprisning af fødevarer.

Køkkenrullen og leverpostejen

“Det kan virke forvirrende for forbrugeren, når der er andre regler for, hvad der kan stå på en køkkenrulle om klimaet end på leverpostejen,” siger Stine Vuholm.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) er blevet spurgt, om reglerne på området bør laves om, men det har ikke været muligt at få en kommentar.

Forbrugerrådet Tænk mener godt, at Fødevarestyrelsen kan være den rette instans til at behandle sager om vildledning og markedsføring af fødevarer på grund af fødevarefagligheden og stor erfaring med at skride ind over for vildledning om fødevarer.

“Men selv om fødevarer hører under speciallovgivning, skal bedømmelsen og håndteringen af vildledningssager for fødevarer naturligvis ikke være slappere end de generelle regler for markedsføring,” fastslår Stine Vuholm.