Forstå disse 4 typer af digital svindel - så du kan undgå at blive snydt

Flere og flere rammes af digital svindel, og svindlerne finder nye måder at forvirre og snyde dig på, men hvis du har styr på nogle af de grundlæggende former for svindel, og hvordan du selv skal agere på nettet, er du lidt bedre rustet mod svindlernes beskidte tricks.

”Hvis man tror, det kun er ældre mennesker, der bliver snydt, tager man fejl, for det kan ske for alle – og tallene viser, at det sker for rigtig mange af os. Selv en som mig, der arbejder med feltet til daglig, kan komme til at klikke på et link i en falsk Facebook-annonce eller et link i en falsk SMS, fordi svindlerne er supergode til at få det til at se realistisk ud, og jeg derfor bliver manipuleret til at tro, at det er ægte. Derfor er det så vigtigt, at vi taler med hinanden om digital svindel, deler eksempler og beder om hjælp, hvis vi er usikre,” siger Ulla Malling, der er projektchef i En tryg digital hverdag i Forbrugerrådet Tænk.

2. Svindel, når du handler med andre på fx Facebook Marketplace

Ligesom svindlerne kan sætte falske varer til salg på hjemmesider, kan de også gøre det via andre platforme som DBA eller Facebook Marketplace. Faktisk kom det største antal anmeldelser om svindel i 2023 fra samhandel, altså når private handler med hinanden. 

Her er det vigtigste råd, at du ikke må foretage et forhastet køb, fordi du fx er bange for, at varen når at blive solgt til en anden. Det er nemlig lige netop sådanne følelser, som svindlerne spiller på.

Hvis det er muligt, så aftal at mødes fysisk med sælgeren, så du er sikker på, du får varen, og at den har den tilstand, som du er blevet lovet. Du kan også kigge efter, om der er nogle sikkerhedsforanstaltninger på den side, du handler igennem – det kan fx være et mindre gebyr, du betaler, som gør en platform som eksempelvis Vinted ansvarlig, hvis du ikke modtager varen, eller validering med MitID, som eksempelvis er en mulighed på DBA.

Et andet godt råd er at betale med MobilePay, der også kræver registrering med MitID – det sikrer, at du kan spore personen efterfølgende, hvilket svindlere ikke er interesserede i. 

Hvis du selv skal sælge varer på digitale markedspladser, kan du også risikere at blive snydt. Her er det vigtigste, at du sørger for at se, om pengene tikker ind på din mobil eller konto, og ikke accepterer andre former for ’beviser’ fra køberen på, at vedkommende har betalt.

”Det kan lyde træls at sige, at du ikke skal stole på fremmede mennesker, for vi vil jo gerne hjælpe hinanden. Men lige når det gælder handel, er det en god idé at være påpasselig og ikke acceptere søforklaringer om, at du vil modtage pengene senere, eller at en ven til køberen vil betale for varen, eller hvad det ellers kan være. Sørg for at modtage pengene med det samme, når du sælger noget,” siger Ulla Malling.

3. Svindel via folk, du har tillid til

Din dømmekraft bliver især sat på prøve, når svindlerne giver sig ud for at være nogen, du allerede kender og har tillid til. Det kan både være en myndighed som din bankrådgiver, politiet eller SKAT, og det kan være din søn eller søster. Særligt falske beskeder fra folks børn er steget i hyppighed det seneste års tid, og beskederne kan komme på både SMS, Messenger, Snapchat, WhatsApp og andre platforme. I juli 2024 havde politiet fået over 400 anmeldelser om netop den type svindel siden årsskiftet.

Svindlere bliver bedre og bedre til at manipulere dig gennem adfærdsdesign, og de spiller ofte på det, man kalder ’sense of urgency’ – altså opfattelsen af, at du skal skynde dig at overføre penge eller udlevere dine kontaktoplysninger.

”Hvis man får en besked om, at ens barn står i en situation, hvor det har akut brug for penge, så er det klart, man kan blive revet med af sine følelser. Men prøv at bevare roen bare i et par minutter, mens du undersøger sagen nærmere. Kontakt den, som beskeden kommer fra, på det nummer, du kender – og aftal evt. et ’familiekodeord’, som I kan bruge, hvis I får den slags henvendelser, inden skaden er sket,” siger Ulla Malling.

Giver svindlerne sig ud for at være en myndighed, kan de ændre visningen af deres telefonnummer til at være det samme som en myndigheds eller virksomheds rigtige telefonnummer. Du kan altså eksempelvis få en SMS, der tilsyneladende er fra SKAT eller MobilePay, eller blive ringet op fra et nummer, der slet ikke er svindlerens eget.

”Hvem end der kontakter dig med en forespørgsel om, at du skal overføre penge hurtigt, give dine personoplysninger eller skynde dig at klikke på et link, så er det bedste råd, at du selv ringer op til den person eller myndighed, der tilsyneladende har kontaktet dig, og spørger, om det er rigtigt,” siger Ulla Malling. 

4. Svindel i flere trin

I takt med at vi regner svindlernes tricks ud, finder de på nye og mere avancerede måder at narre os på. Nogle svindlere benytter sig af forløb med flere forskellige trin. 

Det kan fx være, du først modtager en SMS fra MobilePay om, at du skal klikke på et link og verificere dine oplysninger. Efterfølgende får du et opkald fra din bank, der fortæller dig, at de kan se, at du er blevet narret af en svindler, der gav sig ud for at være fra MobilePay – og at du nu skal give bankrådgiveren dine oplysninger, så de kan rette op på skaden. Men i virkeligheden står den samme svindler bag begge henvendelser. 

”Det virker måske uhøfligt at lægge røret på, men det er faktisk det, du skal gøre i sådan en situation. Og hvis du er i tvivl, om henvendelsen fra banken var reel, så ring selv banken op og spørg dem. Hvis du ringer op til det officielle telefonnummer, får du fat i de rigtige personer,” siger Ulla Malling.