Forbrugerrådet Tænk

Få testresultater, anbefalinger og hjælp til køb

Bliv medlem

Social

Titel

Hvor længe holder mad i fryseren?

Mad som fisk, kød, frugt og grøntsager har forskellige holdbarheder i fryseren. Se, hvor længe maden holder på frost.
Af David Bergeon
18. April 2017
Mad: Frysning og holdbarhed
Foto: Thinkstock

Frys madresterne og undgå madspild

Fryseren giver dine madrester og overskudsmad et længere liv. I fryseren bevarer maden både næringsindhold, smag og udseende – i hvert fald i en periode.

Mad kan dog ikke holde evigt i fryseren. Med tiden vil konsistens, duft og smag ændre sig. Du bliver dog ikke syg af at spise mad, der har ligget længe i fryseren, for bakterievækst stopper ved minus 10 grader celsius.

Nedfrysning: 5 råd til at fryse din mad

Så længe holder maden i fryseren

Hvor længe kan forskellige typer mad holde sig på frost? Få svaret herunder.

Madrester og færdigretter

Færdige retter: 1-3 måneder i fryseren.

Frugt og grønt

Grøntsager: 6-12 måneder afhængig af emballagen og grøntsagstypen.

Rodfrugter eller kartofler, der er kogt, kan godt fryses og senere bruges til grøntsagssuppe eller -mos. Kogte kartofler kan også skæres i skiver, fryses og senere bruges til flødekartofler.

Frugt og frugtprodukter: 10-12 måneder.

Frugt og grønt – få flere tip til at opbevare dem

Kød

Pølser: 2-3 måneder.

Magert svinekød: cirka 6 måneder.

Fedt svinekød: cirka 3 måneder.

Hakket kød: cirka 4 måneder i fryseren, mens fars kun kan holde sig i 2 måneder.

Røget kød: 4-6 måneder.

Kylling: 8-10 måneder.

Oksekød: cirka 10 måneder.

Lammekød: cirka 10 måneder.

Kød, æg og pålæg – få flere fif til at opbevare dem

Fisk

Røget fisk: cirka 3 uger.

Fiskefars: 1-2 måneder.

Fed fisk: 2-3 måneder.

Mager fisk: 3-6 måneder.

Fisk og fiskepålæg – sådan opbevarer du dem

Bekæmp madspild

Madspild koster en gennemsnitsfamilie 7.200 kroner om året. Hvis du fryser dine madrester, kan du bruge dem på et andet tidspunkt i stedet for at smide dem ud.

Få inspiration til at bruge dine madrester med Forbrugerrådet Tænks For Resten-app.

Download appen her