Levetid og energiforbrug er vigtigt for miljø og klima
Vil du tage hensyn til klimaet og miljøet, er det både vigtigt at fokusere på, hvor længe produkter som hårde hvidevarer lever, og hvor meget strøm de bruger. Og en lang levetid er med til at mindske miljøbelastningen. Det viser livscyklusvurderinger fra ICRT, som Forbrugerrådet Tænk er med i.
Hvad betyder det egentlig, at din vaskemaskine holder i ti år i stedet for fem år? Er der virkelig den helt store forskel på at købe en dyrere vaskemaskine med lang holdbarhed end en billigere model, som så bare kan skiftes, hvis og når den går i stykker?
“Længere holdbarhed, reparerbarhed og længere reklamationsret på produkter med en lang forventet levetid er noget, som vi her i Forbrugerrådet Tænk kæmper for. Det handler både om, at du som forbruger kan spare penge ved at produkter som hårde hvidevarer har lang levetid, men det handler i den grad også om, at vi skal bruge færre ressourcer,” siger projektleder Christel Søgaard Kirkeby.
Og længere levetid har en stor betydning for, hvor meget produktionen af et produkt belaster klima og miljø, viser en ny vurdering af produkters livscyklus, foretaget på tværs af otte europæiske forbrugerorganisationer.
Produktionen belaster meget
I vurderingen af hvor meget et produkt belaster i dets livscyklus medtages en lang række faktorer. For en vaskemaskine er det for eksempel
- Produktionen af maskinen
- Transporten til det land, hvor den bruges
- Forbruget af strøm
- Vandforbruget
- Bortskaffelsen
Alle disse informationer samles i en simpel figur, der viser, hvor meget henholdsvis produktion, strømforbrug, vand, transport og genbrug af maskinens råstoffer betyder for den samlede belastning af klima og miljø. Beregningerne er lavet ud fra fire udbredte vaskemaskiner. De tager derfor ikke højde for forskelle i forbruget for de enkelte maskiner, men giver et overblik.
Vaskemaskiner med kort levetid belaster
For nogle forbrugere kan det være lettere at købe en billig vaskemaskine, hvor det ikke gør så meget, at den går i stykker efter fire-fem år og skal udskiftes, end at skulle betale dyrere for en vaskemaskine i håbet om, at den holder i mange år.
“Det er nemmere bare at udskifte et produkt, end det er at skulle bekymre sig om at reparere det. Men det er en tankegang, der i høj grad er med til at øge belastningen af miljø og klima. Halverer du vaskemaskinens levetid fra ti til fem år, fordobler du den belastning, der kommer fra produktionen, mens der næsten ikke er noget vundet i forhold til at genbruge dele og materialer fra vaskemaskinen,” siger Christel Søgaard Kirkeby.
divembed_2
divembed_3
divembed_1
Vil du læse hele artiklen nu?
Få adgang til denne artikel og hele tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.
Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.
Fisk: Hvilken type fisk er det mest ansvarligt at købe?
Hvilke typer fisk og skaldyr skal du gå efter, hvis du vil spise fisk, som er opdrættet eller fanget ansvarligt?
Palmeolie: Vær opmærksom på disse 10 madvarer
Vegansk ost, pizzatopping og margarine. Der er palmeolie i meget mad, selv om det er usundt og skader miljøet. Her får du hjælp til at undgå det.
Etisk forbrug: Sådan stemmer du i supermarkedet
Det betyder noget, hvilke varer du vælger, når du handler i supermarkedet. Dine valg kan nemlig have konsekvenser for både klima, miljø, dyr og mennesker. Her får du vores tips til et mere ansvarligt forbrug.