Kummefrysere - disse er Bedst i Test ❄️
Gå til hovedindhold

Få adgang til hele tænk.dk

Bliv medlem

Disse kummefrysere er Bedst i Test

Kummefrysere bruger ikke nær så meget energi, som man skulle tro, og de kan faktisk være mere energieffektive end skabsfrysere. Se hvilke der er Bedst i Test.

Morten Steiniche · Foto: Getty Images · 19. juni 2023
kummefryser bedst i test - hånd åbner kummefryser låg

Kummefryseren er god at have, hvis du har behov for at have større mængder mad frosset ned. Vi har testet flere forskellige kummefrysere og blandt andet set på, hvor meget strøm de ofte store kummefrysere bruger.

Disse mærker har vi testet

Forbrugerrådet Tænk har testet otte kummefrysere. De største kan rumme 300 liter, og den mindste kan rumme 93 liter.

Vi har test følgende mærker: Bauknecht, Elvita, Gorenje, Gram, Hisense, Logik, Wasco og Whirlpool.

Hvornår skal du vælge en kummefryser?

Hvis du har behov for at opbevare større mængder mad på frost, er det en god idé med en kummefryser. Du skal dog have plads til den, da mange kummefrysere fylder og desuden larmer mere end fx skabsfrysere gør.

Kummefryseren er først og fremmest god til opbevaring af frosset mad. Selve nedfrysningen tager længere tid end i en skabsfryser, fordi der ingen luftcirkulation er – i modsætning til mange skabsfrysere. Har du også en skabsfryser kan det være en god idé først at nedfryse maden i skabsfryseren, før du lægger den i kummefryseren.

Det er også en god ide at lægge de friske madvarer ned i bunden af kummefryseren - men helst sådan at de ikke rører ved det, der allerede er frosset ned

Så meget strøm bruger en kummefryser

De store kummefrysere bruger ikke så meget strøm, som man måske kunne tro. Det årlige energiforbrug for de testede kummefrysere spænder fra 165 til 291 KwH per år, og dermed klarer kummefryserne sig energimæssigt noget bedre i forhold til kapaciteten sammenlignet med skabsfrysere.

I vores test simulerer vi daglig brug ved bl.a. at åbne og lukke låget, som hvis du lægger mad ind eller tager mad ud af fryseren. Resultaterne viser, at det ikke betyder noget særligt for energiforbruget, at du åbner kummefrysere op til tre gange i døgnet.

Kan kummefryseren stå i kulde?

Mange kummefrysere fylder godt. De største i testen rummer 300 liter, og så er det praktisk at kunne stille fryseren i kælderen, i garagen eller i skuret, hvor der er bedre plads. Men hvor meget kulde fra omgivelserne kan kummefryserne klare?

I testen har vi målt hvor godt fryserne klarer at stå i et rum, der er henholdsvis 20 grader og 10 grader og vi kan se, at ikke alle kummefryserne fungerer ligeså godt når rummet er køligt, som når det er stuetemperatur.

Nogle af modellerne har en indstilling for lave temperaturer i omgivelserne, og her oplyser producenterne, at kummefrysere fungerer med temperaturer helt ned til minus 15 grader. Det er dog ikke en funktion, vi har testet.

Skal din kummefryser stå køligt, er det vigtigt at du vælger en kummefryser, som er lavet til det. Spørg efter hvilken klimaklasse fryseren har

Klimaklasser:

  • SN (subnormal): 10-32 °C ST 
  • N (normal): 16-32 °C 
  • ST(subtropisk): 18-38 °C T 
  • T (tropisk): 18-43 °C

Disse kummefrysere er de bedste i test

To kummefrysere får Bedst i Test. De har ikke det bedste nergimærke, men til gengæld kan de holde kulden på -18 grader. Den ene testvinder kan i følge producenten klare at stå i omgivelser helt ned til -15 grader. Det har vi dog ikke testet.

Vil du læse mere nu?

Få adgang til alle test og artikler på tænk.dk for kun 65 kr. om måneden.

Spar 10 % og få adgang i et helt år for kun 695 kr.

Allerede medlem?